Lad os få fle­re Ka­ri­na’er på ba­nen

BT - - DEBAT -

DER FIN­DES ET ’Un­der­dan­mark’, der spe­ku­le­rer i at ud­nyt­te sy­ste­met på det grove­ste og gør alt for at und­gå at ar­bej­de. Men­ta­li­te­ten ned­ar­ves gen­nem ge­ne­ra­tio­ner og er på lang sigt en bom­be un­der vo­res vel­fa­erds­sam­fund. Sam­ti­dig er vel­fa­erds­sy­ste­met med en ha­er af so­ci­al­rå­d­gi­ve­re, pa­e­da­go­ger og an­dre ind­blan­de­de per­so­na­ger med til at om­k­lam­re un­der­klas­sen på en må­de, så folk fra­ta­ges alt ini­ti­a­tiv. Og der­med hol­des ne­de. Så­dan kan man ud­la­eg­ge Ka­ri­na Pe­der­sens kon­tro­ver­si­el­le bog ’Helt ude i ham­pen’, der med for­skel­li­ge me­di­ers hja­elp er ble­vet ugens helt sto­re sam­ta­le­em­ne. På tv, i avi­ser og på de so­ci­a­le me­di­er. Og gan­ske gi­vet og­så ude på de ar­bejds­plad­ser og i de kan­ti­ner, hvor man helt na­tur­ligt dis­ku­te­rer ar­bejds­moral og ud­nyt­tel­se af sy­ste­met. DET ER EN me­get re­le­vant dis­kus­sion, Ka­ri­na Pe­der­sen ta­ger op. 2,1 mil­li­o­ner dan­ske­re er på den ene el­ler an­den må­de på over­før­sels­ind­komst (iføl­ge Øko­no­misk Re­de­gø­rel­se fra Fi­nans­mi­ni­ste­ri­et 2015), og selv om man­ge kun er på spora­disk be­søg i ’Bi­stands­dan­mark’ og hur­tigt får et ar­bej­de, har vi alt for man­ge, for hvem Olav Skaa­ning An­der­sen, et al­min­de­ligt ar­bej­de al­drig bli­ver en del af de­res liv. Det er et pro­blem, vi skal gø­re no­get ved. Spørgs­må­let er, hvor­dan vi ta­ger de­bat­ten. Flyt­ter de så­kald­te per­sonsa­ger no­get i dis­kus­sio­nen om fat­tig­dom, over­før­sels­ind­kom­ster og grov ud­nyt­tel­se af sy­ste­met? Vi hav­de en op­he­det de­bat om kon­tant­hja­elps­mod­ta­ge­ren Ca­ri­na, som hur­tigt fik til­nav­net fat­tig-Ca­ri­na. Fik hun for me­get el­ler for lidt i kon­tant­hja­elp, lød spørgs­må­let. Se­ne­re fik vi dov­ne-Ro­bert, der ik­ke vil­le ta­ge et hvil­ket som helst ar­bej­de, men hjer­tens ger­ne ta­ge imod of­fent­li­ge ydel­ser. Tid­li­ge­re har vi hørt fra sta­er­ke og au­ten­ti­ske stem­mer som Kri­sti­an Dit­lev Jen­sen og Lis­beth Zor­nig, der beg­ge kun­ne be­ret­te om over­greb og moralskred i un­der­klas­sen. Og nu har vi så få­et en de­bat om Ka­ri­na Pe­der­sens op­va­ekst og en stem­me, der in­de­fra forta­el­ler om men­ta­li­te­ten i en ver­den, vi sja­el­dent hø­rer fra. ER BERETNINGERNE FRIT op­fund­ne til lej­lig­he­den, skal vi selv­føl­ge­lig som me­di­er un­der­sø­ge sa­gen og fak­tatjek­ke. Og det kan vi al­drig bli­ve for go­de til. Fle­re re­dak­tø­rer og kom­men­ta­to­rer me­ner, at den re­el­le de­bat om vo­res so­ci­a­le sik­ker­heds­net druk­ner i rå­be­ri på de so­ci­a­le me­di­er. Det ha­el­der jeg ik­ke til. Tva­er­ti­mod ska­ber og flyt­ter de per­son­li­ge be­ret­nin­ger de­bat­ten. Når Ka­ri­na Pe­der­sen brin­ger si­ne - selv­klart sub­jek­ti­ve - barn­domsog ung­dom­se­rin­drin­ger på ba­nen, og de kor­ri­ge­res, imø­de­gås el­ler bak­kes op af an­dre fra ghet­to­en i Fre­de­ri­cia, ska­ber det en fol­ke­lig de­bat, som en kro­nik i Po­li­ti­ken el­ler en de­bat på P1 al­drig vil­le kun­ne mo­bi­li­se­re.

Når Ka­ri­na Pe­der­sen brin­ger si­ne barn­dom­se­rin­drin­ger på ba­nen, ska­ber det en fol­ke­lig de­bat

TONEN KAN VA­E­RE bidsk, men det er jo of­te i sam­men­stø­det - dér hvor me­nin­ger­ne bry­des - at ny be­tyd­ning, er­ken­del­se og la­e­ring op­står. El­ler som Ge­org Bran­des, lit­te­rat og de­bat­tør i slut­nin­gen af det 19. år­hund­re­de sag­de om lit­te­ra­tu­ren og den go­de tekst: At den skul­le sa­et­te pro­ble­mer un­der de­bat. El­lers er den in­tet va­erd. De­bat­ten ska­ber nye ind­sig­ter og iagt­ta­gel­ser, men ik­ke nød­ven­dig­vis nye løs­nin­ger. Dem må po­li­ti­ke­re, em­beds­ma­end, so­ci­a­l­ar­bej­de­re og de in­vol­ve­re­de kom­me med ef­ter­føl­gen­de. Men selv­føl­ge­lig med bag­grund i en de­bat, der ger­ne ta­ger ud­gangs­punkt i me­nin­ger, der bry­des. Og den per­son­li­ge be­ret­ning.

5. sep­tem­ber

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.