Ka­ri­na, så du alt det an­det?

BT - - DEBAT -

JENS GAARDBO OG MORTEN PELCH SKRI­VER I BT SØNDAGSKLUMMEN

Le­ne Trel­de, Sko­vlun­de Mar­tin Let­han Al­bre­cht­sen, Taa­strup – af Car­sten Graa­ba­ek, i BT si­den 1982 ud af dem. Der var men­ne­sker, som hav­de adres­ser an­dre ste­der for at kun­ne få den hø­je­ste sats fra kom­mu­nen. Der var men­ne­sker, som godt kun­ne, men ik­ke gad ar­bej­de. Der var men­ne­sker, der brug­te be­gre­bet »kom­mu­nen« som sik­ker­heds­net i en­hver ud­for­dring, de mød­te på de­res vej. De var der. Den dis­kus­sion hil­ser jeg vel­kom­men. Jeg øn­sker og­så, at vi bru­ger sam­fun­dets pen­ge på den må­de, som tje­ner sam­fun­det bedst.

Men Ka­ri­na, så du ik­ke alt det an­det, så­dan­ne om­rå­der og­så rum­mer? Den en­li­ge mor, som kø­ber og for­sig­tigt ud­va­el­ger ju­le­ga­ver­ne til al­le bør­ne­ne på et bud­get, som i an­dre om­rå­der blot har va­er­di som pak­ke­ka­len­de­ren en en­kelt dag? Så du ik­ke al­ko­ho­li­ke­ren, som stak un­ger­ne en hånd­fuld mønt­er til at få af­tens­mad? El­ler hvad med det sam­men­hold, som, ud­for­drin­ger­ne til trods, ek­si­ste­re­de mel­lem men­ne­ske­ne?

Så du det, Ka­ri­na? Som­mer­af­te­ner­ne mel­lem blok­ke­ne? Hvor Mo­ham­med le­ge­de med Mads? Hvor den pa­la­esti­nen­si­ske fa­mi­lie tog mad med ned til dan­ske na­bo­er, som gril­le­de på gra­es­set? El­ler na­bo­en, som kom ind og hjalp de ny­an­kom­ne flygt­nin­ge med at få sat lam­per­ne op?

Så du det, Ka­ri­na ? Så du den hård­t­ar­bej­den­de, ufag­la­er­te far, som med olie og skidt på sit blå Kansa­s­ar­bejd­s­tøj knok­le­de for at ud­lig­ne for­skel­len for dat­te­ren, som gik på en af by­ens fi­ne­re sko­ler ?

Én ting la­er­te jeg på Nør­re­mar­ken. De men­ne­sker, som bo­e­de der af al­le mu­li­ge for­skel­li­ge grun­de, var li­ge så for­skel­li­ge som de men­ne­sker, der bor in­de bag dø­re­ne i de sam­me bo­lig­blok­ke og i den trø­stes­lø­se be­ton, som du i din skil­dring af HE­LE om­rå­det ik­ke ma­ler med an­dre far­ver end grå. Men det er vel så­dan, det er? At ver­den er bedst i sort og hvid? De go­de og de on­de? Der fin­des ik­ke ét men­ne­ske, som kan de­fi­ne­re el­ler dan­ne per­spek­ti­vet på et helt om­rå­de. Der fin­des men­ne­sker, og så fin­des der vo­res an­sku­el­se af ver­den.

Din er sort/hvid, men hu­sker du far­ver­ne, Ka­ri­na? Hu­sker du nu­an­cer­ne? Jeg hu­sker al­le de ting, som var i op­po­si­tion mod hin­an­den. De ting, som gjor­de mig klo­ge­re, og de men­ne­sker, som gav mig og om­rå­det det bed­ste og ene­ste, de hav­de at gi­ve. Nem­lig en del af sig selv. Ka­ri­na, vil­le du slet ik­ke se det?

Der fin­des men­ne­sker, og så fin­des der vo­res an­sku­el­se af ver­den. Din er sort/hvid, men hu­sker du far­ver­ne, Ka­ri­na? Hu­sker du nu­an­cer­ne?

Ka­ri­na Pe­der­sens be­skri­vel­se af sin mis­bru­ger­mor ram­mer så me­get plet, at in­gen kan va­e­re i tvivl om sand­he­den. Det er en sta­erk kon­fron­ta­tion mel­lem mor og dat­ter, som BT har bragt, hvor den stak­kels Ka­ri­na igen og igen må over­be­be­vi­se sin mis­bru­ger­mor om sin barn­doms ra­eds­ler, og hvor mo­de­ren ty­pisk luk­ker øj­ne­ne. Åh, hvor er det sør­ge­ligt, at Ka­ri­na skal ud­sa­et­tes for, at der over­ho­ve­det sås tvivl om hen­des for­fa­er­de­li­ge op­le­vel­ser i barn­dom­men. Hvor vil­le man dog øn­ske, at mis­bru­ge­re kun­ne nå der­til, at de vil­le er­ken­de de­res mis­brug og de­res svigt over­for de­res børn, så bar­net helt sik­kert ved, at det er uden skyld og kan slip­pe no­get af barn­dom­mens tun­ge byr­de. Men så­dan går det desva­er­re sja­el­dent. Hvad an­går Ka­ri­na Pe­der­sens be­skri­vel­se af un­der­klas­sen, vil al­le nok rå­be for og imod, men det kan ik­ke rø­re ved hen­des mo­di­ge op­gør med sin barn­doms svigt. Re­ge­rin­gen kan ba­re la­de va­e­re med at gi­ve mig en skat­te­let­tel­se på 274 kro­ner om må­ne­den for til gen­ga­eld at la­de va­e­re med at ha­e­ve pen­sions­al­de­ren.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.