MIT FO­TO­AL­BUM

BT - - SØNDAG -

Hu­set byg­get for tun­pen­ge

1. Min far Kaj, var mu­rer i hver­da­gen og kom tra­et hjem, ef­ter at ha­ve druk­ket en snes ba­je­re. I we­e­ken­der og fe­ri­er var han tun­fi­sker, li­ge­som min far­far. De to var nog­le af de stør­ste tun­fi­ske­re i 40’er­ne og 50’er­ne. Vo­res hus blev byg­get for tun­pen­ge for en sa­e­son. Jeg var selv med ude at fan­ge tun­fisk i 1962, da jeg var 12 år. Li­ge rundt py­n­ten, for­bi Kron­borg lå vi ud for Hel­le­ba­ek og ka­ste­de fri­ske styk­ker ma­k­rel ud. Så kom tun­fi­ske­ne i sti­mer. Med en kraf­tig tøjs­nor og en krog for en­den, kun­ne man få bid. Men man kun­ne ik­ke ba­re tra­ek­ke dem op med det sam­me, man måt­te slås med dem, til de var tra­et­te. En­gang fulg­te vi en i et helt døgn, og det end­te med, at den stak af. Så­dan en fisk ve­je­de 300 ki­lo, og på en god dag kun­ne man fan­ge én el­ler to. Ef­ter­som bå­de min mor og far ar­bej­de­de, var der to løn­nin­ger, så vi var lidt frem­me i sko­e­ne og var de før­ste i om­rå­det, der fik fjern­syn og bil – en Re­nault Daup­hine. Vi holdt ik­ke fe­rie, men nø­je­des med at be­sø­ge fa­mi­li­en i Jyl­land og ta­ge rundt og se fi­skeauk­tio­ner­ne i Hir­ts­hals, Ska­gen, Hvi­de San­de og Es­b­jerg.

Mor sat­te san­ger­nes hår

2. Jeg vok­se­de op i Snek­ker­sten, min mor Edith var da­me­fri­sør i Sa­lon Mi­lo, der lå på G A Ha­ge­manns­vej, ik­ke så langt fra ho­tel Ky­stens Per­le, hvor der kom be­røm­te san­ge­re og fik sat hår, og der­for var det ik­ke us­a­ed­van­ligt, at hun ar­bej­de­de til klok­ken 22. Jeg le­ge­de i sa­lo­nen, mens de sto­re sven­ske stjer­ne Mo­ni­ca Zet­ter­lund og Ani­ta Lind­blom var der, in­den de skul­le op­tra­e­de på Ky­stens Per­le. Den­gang var det ik­ke mo­der­ne at bo ved van­det, dem, der bo­e­de der, var de fat­ti­ge. Det har skif­tet lidt si­den. Der var en fat­tig­gård i Snek­ker­sten, den lå li­ge ned til van­det, for in­gen vil­le bo der, det bla­e­ste al­tid. Jeg hav­de en dej­lig barn­dom, jeg bo­e­de 200 me­ter fra sko­len og kun­ne gå hjem­me­fra, når det rin­ge­de, og jeg var og­så ta­et på sko­ven og van­det, og se­ne­re hav­de jeg Ing­vald Lie­ber­kind i bi­o­lo­gi.

Sko­le­in­spek­tø­ren i lag med na­bo­ko­nen

3. Min mor hav­de sør­get for, at mit hår sad godt her. Da jeg blev en del ae­l­dre end på bil­le­det, var jeg jo nok om­drej­nings­punk­tet i by­en. Jeg var en igangs­a­et­ter og fik blandt an­det ar­ran­ge­ret, at der blev solgt so­da­vand og øl til fod­bold­kam­pe­ne. Fra jeg var ti år, var jeg dren­ge­bry­der, og jeg blev num­mer to i sja­el­lands­mester­ska­bet i 1961. Num­mer ét var nor­disk me­ster. Men da jeg kom i pu­ber­te­ten, kun­ne jeg ik­ke kla­re at lig­ge bag rø­ven på en an­den. Som bry­der kom jeg om­kring i bå­de Dan­mark, Nor­ge og Sve­ri­ge, den­gang var det en me­get po­pu­la­er sport. I sko­len blev jeg re­a­list, det vil si­ge, jeg tog re­a­lek­sa­men og ik­ke me­re. Jeg skul­le ik­ke va­e­re stu­dent. Jeg fik man­ge ta­esk de før­ste syv år i sko­len, jeg tog man­ge ski­de­bal­ler og fik lus­sin­ger. La­e­rer­ne ta­e­ve­de jo en, som om de fik pen­ge for det. Der var f.eks. en epi­so­de, hvor jeg la­ve­de en pap­ma­che­fi­gur og sag­de: »Det lig­ner la­e­rer Schultz«, og det hør­te han, og så kom der en høj­re­po­te. An­dre gan­ge slog de med nøg­ler el­ler knyt­na­e­ver oveni ho­ve­d­et. Ufat­te­ligt, at de slap godt fra det. En­gang så vi sko­le­in­spek­tø­ren ka­e­re­ste med na­bo­ko­nen op­pe i sko­ven, hvor vi le­ge­de. Vi blev hen­tet op på hans kon­tor, hvor bam­bu­spin­den lå pa­rat.

3

1 2

’FE­DE FINN’ Len­nart Jo­han­ne­sen (f.1950) er li­ge nu ak­tu­el i tv med re­a­li­ty­se­ri­en ’Fe­de Finn i mod­vind’ på TV 2 Char­lie. Han er front­fi­gu­ren i or­ke­stret Fe­de Finn og Fun­ny Boyz, der spil­ler dansk­top. Or­ke­stret hav­de i 2007 hit­tet ’Ka­er­lig­he­den bra­en­der’ og har va­e­ret med i Top Char­lie i Par­ken mindst fi­re gan­ge.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.