Må man ta­le om en kvin­des al­der?

BT - - DEBAT -

HVAD ER PRO­BLE­MET? Det er en del af Cl­in­ton­par­rets po­li­ti­ske arv, at de ly­ver som be­sat­te, når de bli­ver pres­set

USAS 14. PRA­ESI­DENT hed egent­lig Franklin Pi­er­ce, men for­di han be­svi­me­de i 1847 un­der kamp i kri­gen mod Me­xi­co, fik han øge­nav­net ’Fain­ting Frank’. Det gjor­de ik­ke rig­tig ind­tryk, at år­sa­gen var, at han hav­de få­et sit ben knust un­der en he­st. Den ame­ri­kan­ske of­fent­lig­hed hav­de al­le­re­de be­slut­tet, at han var en sva­e­kling. BIL­LE­DER­NE AF HIL­LARY Cl­in­ton, der be­svi­mer på vej ind i kø­re­tø­jet fra Secret Ser­vi­ce, har med­ført en vold­som de­bat om de for­vent­nin­ger, der stil­les til de hå­be­ful­de kan­di­da­ter. ’Kan en kvin­de ha­ve en sy­ge­dag?’ spurg­te CNNs Chri­sti­a­ne Aman­pour re­to­risk og lod for­stå, at der er en ure­a­li­stisk må­le­stok for Hil­larys hel­bred, for­di hun er kvin­de. ELEANOR CLIFT, DER har gjort det til en livslang kar­ri­e­re at for­sva­re Cl­in­ton-par­ret, lod for­stå, at det var os og ik­ke Hil­lary Cl­in­ton, der var sy­ge. Of­fent­lig­he­den er syg af mands­cha­u­vi­nis­me og al­der­s­fa­scis­me, måt­te man for­stå. I den for­bin­del­se be­tød det min­dre, at bå­de Ro­nald Re­a­gan og Jo­hn McCain kon­stant blev an­gre­bet på de­res al­der og hel­bred, da de før­te valg­kamp. LISBET RØGE JEN­SEN FLE­RE HAR GJORT ga­el­den­de, at of­fent­lig­he­den in­gen ret har til at bo­re i pra­esi­dent­kan­di­da­ters hel­bred. Of­te ledsa­get af nog­le ar­gu­men­ter om, at F. D. Roo­se­velt sad i kø­re­stol, og at Jo­hn F. Ken­ne­dy hav­de sva­e­re hel­bredspro­ble­mer. MEN SELV­FØL­GE­LIG MÅ man ta­le om en kvin­des al­der, når hun som Cl­in­ton sø­ger ver­dens mest magt­ful­de job – isa­er ef­ter en uge, hvor hun har lig­net en, der delt­og i en op­ta­gel­ses­prø­ve til ’The Wal­king De­ad’. DET ER UMENNESKELIGT hårdt at va­e­re pra­esi­dent, og man skal tra­ef­fe så man­ge vig­ti­ge be­slut­nin­ger hver ene­ste dag, at det ik­ke er til dis­kus­sion, om det er en for­del at va­e­re i god form. Man­ge af de be­slut­nin­ger, man tra­ef­fer som pra­esi­dent, hand­ler om liv og død. Og in­gen ved det­te bed­re end Cl­in­ton, der har set sin mand og pra­esi­dent Oba­ma af­gø­re mil­li­o­ner af ska­eb­ner i Hai­ti og i Rwan­da, eks-Ju­goslavi­en, So­ma­lia, Li­by­en, Ab­bot­ta­bad og Sy­ri­en ved at gri­be ind – el­ler ved at und­la­de at hand­le. DET ENE­STE JOB i den ame­ri­kan­ske cen­tra­lad­mi­ni­stra­tion, der er til­na­er­mel­ses­vis li­ge så stra­bad­se­ren­de som pra­esi­den­tem­be­det, er po­sten som uden­rigs­mi­ni­ster. CL­IN­TON VAR EN ef­fek­tiv og rost uden­rigs­mi­ni­ster, der vi­ste et enormt over­skud og fyld­te rol­len som få før hen­de. Hvis hun i dag er for sva­ek­ket af al­der el­ler hel­bred til at me­stre pra­esi­den­tem­be­det op­ti­malt, så er det no­get, der ra­ger al­le – ame­ri­ka­ne­re som ik­ke-ame­ri­ka­ne­re. CL­IN­TON HAR GEN­NEM åre­ne de­mon­stre­ret, at hun ik­ke nød­ven­dig­vis de­ler rund­hån­det ud af sand­he­den. Det er en del af Cl­in­ton-par­rets po­li­ti­ske arv, at de ly­ver som be­sat­te, når de bli­ver pres­set. Det er selv­føl­ge­lig ab­surd at skul­le hø­re på al­le kon­spira­tio­ner­ne om Hil­larys hel­bred, må­nelan­din­gen, mor­det på JFK og byg­ning syvs kol­laps, som in­ter­net­tet har gi­vet en of­fent­lig­hed, men pres­sen har ret til at bo­re nid­ka­ert i den­ne sag. HIL­LARYS HEL­BRED OG fy­si­ske for­fat­ning er ik­ke en pri­vatsag – det holdt det op med at va­e­re, da hun søg­te ver­dens mest magt­ful­de job.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.