Hvor­for klyn­ker ma­end?

BT - - INDHOLD -

»Min ka­e­re­ste er ramt af ’Man flu’,« kla­ge­de en kvin­de­lig kol­le­ga. Hen­des him­mel­vend­te øj­ne me­re end in­si­nu­e­re­de, at man (laes: han – der­hjem­me) me­get langt­fra var sik­ker på, om det vil­le gå til le­ve­si­den... Det er ik­ke før­ste gang, jeg er ble­vet kon­fron­te­ret med spørgs­må­let: Hvor­for er ma­end så­dan nog­le klyn­ke­re. Men den­ne gang har jeg et bud på et svar. I sid­ste uge var min 12-åri­ge dat­ter nem­lig syg – i tre da­ge. Be­va­res – jeg ma­er­ke­de da på hen­des pan­de og sag­de: ’Når­hhh’, med ho­ve­d­et på skrå. Men jeg lod hen­de og­så for­stå, at jeg hav­de en klar for­vent­ning om, at hun vil­le over­vin­de bå­de bak­te­ri­er, vira og an­det sot. I den­ne uge er det så hen­des to år ae­l­dre sto­re­bror, der lig­ger der­hjem­me. Og dét er en helt an­den sag. Jeg har sid­det på sen­ge­kant tid­ligt og sent, lig­get i ske og kørt om­ve­je – tre da­ge i streg – for at skaf­fe ’den der yog­hurt’, som er det ene­ste, han kan spi­se. For jeg ved da slet ik­ke, hvor­dan det skal gå... Kort sagt: Det er mødre­nes skyld, at ma­end klyn­ker. En em­pi­risk un­der­sø­gel­se på ma­trik­len har be­vist, at mødre py­l­rer me­re om dren­ge end om pi­ger. En, der al­drig kun­ne fin­de på at klyn­ke over syg­dom, er Hil­da Heick. Hun ta­ler helt be­vidst al­drig om hver­ken egen el­ler an­dres syg­dom. Det er fak­tisk og­så hen­des mors skyld...

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.