Er det nu al­tid de an­dres skyld?

BT - - DEBAT -

JENS GAARDBO OG MOR­TEN PELCH SKRI­VER I BT SØNDAGSKLUMMEN

Vagn Kvies­gaard, Kor­sør Jeg fal­der ty­pisk i sta­ver over en fla­ske vin, og når jeg så ven­der mig om for at del­ag­tig­gø­re hen­de i mit fund, er hun pist va­ek. Så tra­sker jeg lidt rundt og lig­ner Jar Jar Binks, før fru­en på et el­ler an­det tids­punkt plud­se­lig står for­an mig igen og spør­ger, hvor jeg blev af. Hvor jeg blev af? Det var da hen­de, der blev va­ek, for­kla­rer jeg. Men jeg ved jo godt, at det ik­ke fø­rer til no­get. Vi er beg­ge over­be­vist om, at den an­den blev va­ek. Det sker stort set hver ene­ste gang, og ef­ter 20 år er vi end­nu ik­ke ble­vet eni­ge. – af Car­sten Graa­ba­ek, i BT si­den 1982

Vi er ik­ke me­get for at ind­se vo­res egen an­del i den slags. Det er det sam­me, når man rin­ger til job­bet og be­kla­ger, at man er for­sin­ket, for­di man er hav­net i en kø på mo­tor­vej­en. Selv om man fak­tisk hol­der midt i den, er man nem­lig ik­ke selv en del af kø­en. Det er deri­mod de an­dre bi­li­sters for­ban­de­de kø.

Det er be­kvemt at se sig selv som of­fer for be­gi­ven­he­der, vi selv er en del af. Vi er of­re for skat­ten, selv­om vi selv kra­e­ver al­ver­dens ting af det of­fent­li­ge. Vi er of­re for syg­dom­me, selv­om vi selv byg­ger op til rig­tig man­ge af dem. Vi er of­re for dår­li­ge ho­tel­ler på fe­ri­en, selv­om vi selv har va­e­ret for fed­te­de til at be­stil­le et or­dent­ligt sted. Men vi vil jo ger­ne va­e­re go­de men­ne­sker, så det lig­ger må­ske i den men­ne­ske­li­ge na­tur at ha­ev­de sin egen uskyl­dig­hed. Og det lig­ger oven i kø­bet i tidsån­den, at vi skal va­e­re per­fek­te. På job­bet, i køkkenet, i sen­gen. Når det så al­li­ge­vel går galt, skyl­des det an­dre.

Der­for er de ae­l­dre uskyl­di­ge of­re for al­der­dom. Te­e­na­ge­re får li­ge plud­se­lig og uden no­gen grund helt uri­me­li­ge fora­el­dre. Ma­end får uden år­sag sto­re ma­ver. Ha­ve­e­je­re bli­ver uret­fa­er­digt over­fal­det af ukr­udt, og kom­mu­ner­ne er of­re for tom­me pen­ge­kas­ser, selv­om det mig be­kendt, kun er kom­mu­ner­ne selv, der tøm­mer de kas­ser.

Jeg så og­så li­ge en un­der­sø­gel­se, hvor 65 pct. af de ads­purg­te dan­ske­re fin­der to­nen på ar­bejds­plad­sen for hård. Be­ty­der det, at de er of­re for det, de an­dre går rundt og fy­rer af? El­ler er de selv en del af den hår­de to­ne? Ga­et, hvad de selv me­ner.

Per­son­ligt har jeg be­slut­tet at man­de mig selv lidt op. Jeg er­ken­der, at min rød­vinsv­om for­ment­lig ik­ke er et kos­misk uheld, men deri­mod et re­sul­tat af rød­vin. Der­for har jeg skif­tet til hvid­vin. På sam­me må­de har jeg ind­set, at mit sto­re for­brug af fran­ske vaf­ler ik­ke da­ek­ker over mang­len­de øm­hed i op­va­ek­sten, men deri­mod blot skyl­des, at jeg er va­el­dig glad for fran­ske vaf­ler. Og så har jeg ik­ke mindst af­talt med fru­en, at det al­tid er mig – og ik­ke hen­de – der bli­ver va­ek i stor­cen­te­ret. Vi har og­så af­talt, at hun ik­ke la­en­ge­re skal ha­ve be­sva­er med at ren­de rundt og le­de ef­ter mig, men at jeg i ste­det skal be­de om hja­elp i cen­te­rets in­for­ma­tion, når det sker.

»Ding dong. Det er Stor­cen­te­rets In­for­ma­tion. Jens på 59 kan ik­ke fin­de sin ko­ne. Han ba­e­rer grå buk­ser, hvi­de sne­a­kers og en T-shirt med et bil­le­de af et rå­dyr. Og det var alt­så Jens, som kan af­hen­tes her i in­for­ma­tio­nen«. Det er ik­ke så sva­ert at va­e­re en del af løs­nin­gen. Man skal ba­re ta­ge skyl­den på sig. Og­så selv­om det fak­tisk al­tid er hen­de, der bli­ver va­ek. Per­son­ligt har jeg be­slut­tet at man­de mig lidt op. Jeg er­ken­der, at min rød­vinsv­om for­ment­lig ik­ke er et kos­misk uheld.

Med ud­sigt til Ven­stres øn­ske om sti­gen­de ud­gif­ter til vand, var­me og el for­u­den de fort­sat sti­gen­de ejen­doms- og grund­skat­ter og med ud­sig­ten til de mang­len­de mu­lig­he­der for at lå­ne mil­li­o­ner i fri­va­er­di­en i be­tal­te bo­li­ger, ser det ef­ter­hån­den ud til, at til­va­e­rel­sen skal bli­ve end­nu me­re øko­no­misk be­sva­er­lig for de ti­tu­sin­der af fol­ke­pen­sio­ni­ster, der al­drig fik del i en ar­bejds­mar­keds­pen­sion. Or­det so­li­da­ri­tet er et fuld­sta­en­dig ukendt be­greb for det fler­tal af va­el­ge­re, der hol­der blå blok ved mag­ten. Her ta­en­kes der kun på end­nu fle­re pen­ge til de grup­per, der i for­vej­en har de sto­re ind­ta­eg­ter, og fa­er­re pen­ge til, at sam­fun­det kan op­tra­e­de so­li­da­risk med de øko­no­misk sva­ge­ste grup­per. La­en­ge le­ve egois­men.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.