Min mand er skre­det med en kol­le­ga

BT - - SONDAG -

Min mand har for­ladt mig for en an­den ef­ter 21 års sam­liv. Vi har el­lers al­tid haft et fan­ta­stisk for­hold. Sja­el­dent vi har ska­end­tes o.lign. Tva­er­ti­mod har vi al­tid le­vet har­monisk og nydt hin­an­den. Vi har 2 børn, men­har of­te va­e­ret på ka­e­re­ste­tu­re, hvor vi har va­e­ret helt op­slug­te af hin­an­den. Sid­ste tur var vi på i sep­tem­ber. I marts forta­el­ler min mand mig plud­se­lig, at han har få­et fø­lel­ser for en kol­le­ga. Min ver­den styr­ter sam­men, da ud­mel­din­gen kom som et lyn fra en klar him­mel. Jeg har slet ik­ke for­nem­met, der var no­get un­der op­sej­ling. Så sent som ugen før for­tal­te han, hvor højt han el­ske­de mig og gav mig en flot halska­e­de med et guld­hjer­te. Jeg brød fuld­sta­en­dig sam­men ba­re gra­ed og gra­ed. Han si­ger ef­ter et par da­ge, han vil bli­ve hos mig. Jeg er dog fort­sat ulyk­ke­lig og ban­ge. Midt i ju­ni si­ger han plud­se­lig, at han ik­ke kan me­re. Jeg må ik­ke rø­re ham el.lign. Jeg bry­der fuld­sta­en­dig sam­men, og be­der ham flyt­te. Han be­gyn­der at gra­e­de, men pak­ker al­li­ge­vel en ta­ske. Si­den har han lagt di­stan­ce til mig og øn­sker ik­ke at ta­le om det. Jeg har f.eks. ik­ke få­et at vi­de, hvad han sav­ner hos mig/i vort for­hold. Si­ger, han al­tid vil el­ske mig, og hvis hun ik­ke var kom­met, hav­de vi fort­sat va­e­ret sam­men. Bør­ne­ne er fuld­sta­en­dig knu­ste og for­står ik­ke hans valg. I øje­blik­ket ken­der vi ham slet ik­ke – han har al­tid va­e­ret me­get om­sorgs­fuld og et stort fa­mi­lie­men­ne­ske. Nu ta­en­ker han kun på sin nye flam­me. Ham og flam­men ser jeg dag­ligt, da vi de­ler ar­bejds­plads. De lig­ner beg­ge ‘ud­skidt ae­ble­grød’ – in­gen af dem ser lyk­ke­li­ge ud. Hun var og­så gift – har voks­ne børn og bør­ne­børn. Hen­des mand blev rig­tig vred og ud­fyld­te skils­mis­se­pa­pi­rer­ne med det sam­me. Jeg går nu til psy­ko­log, da jeg ae­r­lig talt har rig­tig sva­ert ved at kom­me mig over chok­ket. Kan du gi­ve mig et godt råd? Ka­e­re hu­stru! Jeg sid­der desva­er­re og nik­ker, mens jeg la­e­ser dit brev. Jeg ken­der alt for man­ge, der be­fin­der sig i li­ge pra­e­cis je­res si­tu­a­tion, og jeg ken­der desva­er­re flest af dem, der gør som din mand: Stik­ker af. Jeg vil­le na­e­sten øn­ske, det var ham, der hav­de skre­vet, for så kun­ne jeg forta­el­le ham, hvor­dan det en­der ef­ter al sand­syn­lig­hed. Va­el­ger man at stik­ke af, er der nem­lig tre mu­li­ge ud­fald: 1. Man sid­der ef­ter et halvt til et helt år og er ik­ke ble­vet en dyt lyk­ke­li­ge­re. Tva­er­ti­mod. Det he­le er no­get rod, og man aner ik­ke, hvor­dan man skal fin­de til­ba­ge. Man tro­e­de selv, man tog den go­de be­slut­ning, var hand­lings­dyg­tig, hav­de over­blik.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.