Magi­en kom

Dis­neyland Pa­ris er ble­vet 24 år, men for­ly­stel­ses­par­ken er sta­dig et be­søg va­erd for børn og le­ge­sy­ge voks­ne

BT - - REJSER -

DIS­NEYLAND Ve­gas-min­der­ne be­gynd­te at rum­ste­re.

Og ja, må­ske er det ba­re os, men det var lidt sva­ert for den rej­se­tra­et­te trio at fin­de magi­en på kom­man­do den­ne lidt halv­kol­de, halv­vå­de sen­som­mer­af­ten, da vi for før­ste gang sat­te be­ne­ne i Eu­ro­pas mest be­søg­te turi­stat­trak­tion.

»Jeg vil hel­le­re i Le­go­land,« som 11-åri­ge Rasmus hur­tigt kon­sta­te­re­de. Børn nu om da­ge ...

Da­gen ef­ter skin­ne­de so­len, og so­len bør al­tid skin­ne over Dis­neyland. For lang­somt be­gynd­te magi­en at vir­ke. Gla­de børn med Mi­ck­ey-ører, An­ders And-ka­sket­ter og Frost-prin­ses­ser med ba­byblå og ly­se­rø­de tylkjo­ler og di­a­de­mer, na­tur­lig­vis. Det smit­te­de.

Vi be­gynd­te dag 2 – man bør mindst af­sa­et­te to da­ge for at nå rundt – med at gå i Dis­neyland Park. Op ad den cen­tra­le Main Stre­et. Ga­den er in­spi­re­ret af grund­la­eg­ger Walt Dis­neys hjem­by, Mar­ce­li­ne i Mis­souri, og rum­mer far­ve­strå­len­de bu­tiks­fa­ca­der, ve­te­ran­bi­ler, blom­ster­kum­mer og tra­e­er. Gi­vet­vis en idyl­li­se­ring af USA-provin­sen i 1920er­ne og 1930er­ne, men det vir­ker stil­le og ro­ligt.

For en­den af Main Stre­et tro­ner var­teg­net: Tor­nero­seslot­tet. Gen­nem­ført og magisk, i hvert fald hvis man er en lil­le pi­ge i tyl.

Kna­eg­te­ne fra Bre­de var dog på jagt ef­ter mand­doms­prø­ver i form af fart, høj­de og loops til­sat lidt uhyg­ge, og den slags by­der Dis­neyland Pa­ris selv­føl­ge­lig og­så på.

Fak­tisk i så­dan en grad, at man in­di­mel­lem kun­ne nå at få kol­de fød­der i kø­en, når man så, hvor ble­ge i an­sig­ter­ne, de an­dre ga­e­ster så ud, når de for­lod for­ly­stel­ser som In­di­a­na Jo­nes (en løbsk vogn i ru­in­kulis­se), Ro­ck‘n’Rol­lercoa­sters loops i høj fart med Aeros­mith tord­nen­de Og ja, må­ske er det ba­re os, men det var lidt sva­ert for den rej­se­tra­et­te trio at fin­de magi­en på kom­man­do den­ne lidt halv­kol­de, halv­vå­de sen­som­mer­af­ten, da vi for før­ste gang sat­te be­ne­ne i Eu­ro­pas mest be­søg­te turi­stat­trak­tion i ører­ne og Spa­ce Mo­un­tain Mis­sion (skudt ud i rum­met med loops og svim­len­de fart).

Som da yng­ste og mo­di­ge med­lem af trio­en, ot­te­åri­ge Fre­de­rik, lod sto­re­bror og far bli­ve på jor­den og selv tog tu­ren op i Tower of Ter­ror, der, som nav­net an­ty­der, ik­ke er for sar­te sja­e­le: frit fald i en ele­va­torskakt.

Hå­ret stod sta­dig op på ho­ve­d­et, da han igen lan­de­de og tørt kon­sta­te­re­de:

»Det var vildt. Men det var ik­ke no­get for mig.« Uden for sa­e­so­nen Men der er no­get for al­le al­dre – og ly­ster. Fra gyn­ge, karus­sel­ler, spø­gel­ses­hu­se og sejl­tu­re i be­ta­gen­de kulis­ser til før­na­evn­te, hvor der på skil­te ad­va­res om, at man nok skal bak­ke, hvis hjer­tet ik­ke er i top­form.

Ene­ste, men og­så al­vor­li­ge an­ke i for­hold til for­ly­stel­ser­ne i Dis­neyland Pa­ris er ka­pa­ci­te­ten. De lan­ge, sno­e­de kø­er – of­te over en ti­me ved de mest po­pu­la­e­re for­ly­stel­ser – kan sa­et­te en­hver fa­mi­lies tå­l­mo­dig­hed på prø­ve.

Der ser ud til at va­e­re god grund til at be­sø­ge par­ker­ne uden for den ab­so­lut­te højsa­e­son i som­mer­fe­ri­en.

Ud over pa­ra­der, et ef­ter­si­gen­de for­ry­gen­de flot fyr­va­er­ke­ri over Tor­nero­seslot­tet og kram fra de om­kring­van­dren­de Dis­ney-fi­gu­rer, er de be­røm­te li­ves­hows en del af tra­di­tio­nen i Dis­neyland Pa­ris.

Vi så ‘Frozen Sing-along’ og det ny­e­ste skud på stam­men, ’Mi­ck­ey and the Magi­ci­an’.

Shows er og­så gra­tis, når ind­gangs­bil­let­ten er ind­løst, og kø­en er be­sej­ret. Fem gan­ge om da­gen, syv da­ge om ugen dan­ses og syn­ges der i spek­taku­la­e­re kulis­ser af pro­fes­sio­nel­le ar­ti­ster, og hvor man i de 20-30 mi­nut­ter, som det va­rer, for al­vor glem­mer alt om Las Ve­gas og hjemve.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.