Bud­skabs­kon­trol lå­ser po­li­tik

Den po­li­ti­ske kom­mu­ni­ka­tion tra­en­ger til ny luft. De gam­le vir­ke­mid­ler er slid­te og ska­ber smalt ma­nøv­re­rum

BT - - DEBAT -

Sid­ste we­e­kend bød på po­li­ti­ske ud­mel­din­ger, som vi ken­der dem. Bud­ska­ber i mund­ret­te bid­der, men po­li­tisk er det sva­ert at se, hvad de kon­trol­le­re­de bud­ska­ber flyt­te­de. DER ER TRE ten­den­ser, som pra­e­ger den po­li­ti­ske de­bat for ti­den. 1. Kon­ser­va­tis­me. Det hand­ler om at be­va­re – ta­enk blot på S-slo­ga­net »det Dan­mark, du ken­der«. 2. Kom­plek­si­tet. Hvis no­get er sva­ert, er det et selv­sta­en­digt ar­gu­ment for ik­ke at gø­re no­get – el­ler ud­sky­de det. Ta­enk blot på, hvor la­en­ge det nye sy­stem for ejen­doms­vur­de­rin­ger har va­e­ret un­der­vejs. El­ler det fak­tum at top­skat­te­kon­flik­ten i blå blok har va­e­ret ind­ly­sen­de si­den før sid­ste valg, men sta­dig ik­ke er ble­vet løst. 3. Frygt. Frygt dri­ver fle­re be­slut­nin­ger end håb, og man­ge po­li­ti­ke­re er me­re op­ta­ge­de af at ud­tryk­ke for­stå­el­se end at mo­ti­ve­re til hand­ling og tro på frem­ti­den. PO­LI­TI­KER­NE OG DE po­li­ti­ske par­ti­er kan der­for groft sagt de­les op i dem, som spil­ler med på ten­den­sen, og dem, som spil­ler op imod den. Der er og­så nog­le, som en­ten ik­ke har set ten­den­ser­ne el­ler ik­ke valgt si­de – men de for­svin­der helt ud af de­bat­ten. Par­ti­er­ne de­ler sig og­så ef­ter, om de er ak­ti­vi­sti­ske og net­va­er­ks­kom­mu­ni­ke­ren­de, som f.eks. Al­ter­na­ti­vet og Li­be­ral Al­li­an­ce. El­ler om de er top­sty­re­de stra­te­gisk kom­mu­ni­ke­ren­de, som f.eks. Ven­stre, So­ci­al­de­mo­kra­ter­ne og Dansk Fol­ke­par­ti. Man kan alt­så si­ge, at den af­gø­ren­de for­skel er, om man for­sø­ge at be­va­re kon­trol, el­ler om det er en po­in­te i sig selv at slip­pe kon­trol­len med bud­ska­ber­ne. I WE­E­KEN­DEN KA­EM­PE­DE de par­ti­er, der vil be­va­re kon­trol­len med bud­ska­ber­ne om vo­res op­ma­er­k­som­hed. Det var rart, at de i det mind­ste sag­de no­get, men hvor me­get sag­de de egent­ligt når det ryk­ke­de så lidt på den re­el­le po­li­tik? I år­ti­er har vi desva­er­re kun­ne se, at for nog­le par­ti­er kan det sim­pelt­hen be­ta­le sig at tie stil­le. Jo min­dre man si­ger, jo fa­er­re folk gør man su­re, og des stør­re chan­ce er der for, at for­hand­lin­ger kan mun­de ud i no­get. Vi kan se det ved det fra­va­er af tun­ge po­li­ti­ske ud­mel­din­ger fra det sto­re op­po­si­tions­par­ti, som vi har vaen­net os til, uan­set om det er S, DF el­ler V, der ind­ta­ger rol­len. Og vi kan se, at når par­ti­er­ne – som nu – si­ger no­get, så fry­ser for­hand­lings­vilj­en til is, for in­gen har råd til at ta­be an­sigt, når først man har vo­vet at me­ne no­get. DER ER NA­E­STEN op­stå­et en kon­kur­ren­ce om at er­kla­e­re de po­li­ti­ske blok­ke for dø­de, for­di al­le – og­så po­li­ti­ker­ne – er tra­et­te af mang­len på ma­nøv­re­rum. Men det sna­ev­re ma­nøv­re­rum er og­så en kon­se­kvens af, at mo­der­ne men­ne­sker i dag kan ha­ve et me­di­e­for­brug – og der­med og­så en vi­dens­op­sam­ling om ver­den, som på in­tet tids­punkt kryd­ser hin­an­den. Det kun­ne man ik­ke før in­ter­net­tets po­pu­la­e­re gen­nem­brud og i mo­nopol-tv-ti­den. Det be­ty­der, at ’ho­ved­hi­sto­ri­en’ – det mund­ret­te bud­skab – bli­ver delt stof i en ver­den, som end ik­ke de­ler vir­ke­lig­heds­op­fat­tel­se. FREM­TI­DEN KOM­MER TIL at til­hø­re dem, som ik­ke ta­en­ker på at kon­trol­le­re et bud­skab, men på at en­ga­ge­re men­ne­sker. Indtil da må vi le­ve med lu­re­pas­se­ri­et.

Det var rart, at de i det mind­ste sag­de no­get, men hvor me­get sag­de de egent­ligt når det ryk­ke­de så lidt på den re­el­le po­li­tik?

Søs Ma­rie Serup, BTs po­li­ti­ske kom­men­ta­tor og di­rek­tør i kom­mu­ni­ka­tions­bu­reau­et BY SERUP

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.