Det er for tid­ligt at flip­pe ud

BT - - NYHEDER -

Kun­sten at ud har man­ge nu­an­cer. I sin mest lavin­ten­se form mel­der den sig som et sug i ma­ven og en smu­le kolds­ved, som når man op­da­ger, at man har glemt at stil­le par­ke­rings­ski­ven, el­ler at det er ve­ge­tar­dag i kan­ti­nen. På mel­lem­sta­di­et ta­ler man hur­tigt og ge­sti­ku­le­rer vold­somt med flak­ken­de øj­ne, mens man for­sø­ger at kom­me til ret­te med, at che­fen har sendt al­le på et kur­sus i ja­zz­bal­let for at ryste af­de­lin­gen sam­men, og at svi­ger­mor er den ek­ster­nt hy­re­de dan­se­in­struk­tør. Ud­flip­ning i sin mest in­ten­si­ve form ser man hel­dig­vis sja­el­dent, da den kra­e­ver en ra­ek­ke dom­me­dags­lig­nen­de sam­men­tra­ef: en ele­fant har net­op knust dit ene ben på Ka­strup­vej sam­ti­dig med, at det bli­ver an­non­ce­ret, at Ama­lie bli­ver ny na­tio­nal­bank­di­rek­tør, og at en virus, der gør folk til le­ven­de dø­de, spre­der sig med eks­plo­siv hast fra sit epi­cen­ter i Dra­gør.

HVAD ER PRO­BLE­MET? selv­om man fyl­der in­sti­tu­tio­ner­ne med grød­ho­ve­der af den ene el­ler an­den art, så be­står na­tio­nen al­li­ge­vel

DET MÅ VA­E­RE en in­te­gre­ret del af jour­na­listud­dan­nel­sen at la­e­re at flip­pe in­ten­sivt ud. Der­for er det vel in­gen over­ra­skel­se, at når det for­ven­te­ligt ta­et­te­re kapløb mel­lem Cl­in­ton og Trump nå­e­de me­nings­må­lin­ger­ne, vil­le sto­re de­le af pres­sen gak­ke helt ud. Og­så selv­om al­le pra­esi­dentvalg, NASER KHADER der no­gen­sin­de er af­vik­let, har gen­nem­gå­et sam­me ud­vik­ling. Jo ta­et­te­re vi kom­mer på valg­da­to­en, des min­dre bli­ver for­skel­len på de to kan­di­da­ter i na­tio­na­le må­lin­ger. TRUMP HAR LA­EN­GE få­et el­lers nor­malt vel­fun­ge­ren­de men­ne­sker til at gå gras­sat. Det er i mi­ne øj­ne hans højeste kva­li­tet som kan­di­dat. Da det i ja­nu­ar og fe­bru­ar stod klart, at Trump kun­ne bli­ve no­mi­ne­ret, be­gynd­te dom­me­dags­pro­fe­ti­er­ne med den ene ef­ter den an­den me­re forvrøv­le­de ana­ly­se af, hvor­le­des Trump var ind­vars­lin­gen af Ve­stens kol­laps. Det er dog blot en for­la­en­gel­se af Hil­lary Cl­in­tons valg­kamp, hvor man på­står, at de na­e­ste 50 da­ge vil af­gø­re de na­e­ste 50 år. HVOR DUM OG uhi­sto­risk har man egent­lig lov til at va­e­re? Pra­esi­den­tem­be­det er en af ver­dens ae­ld­ste de­mo­kra­ti­ske in­sti­tu­tio­ner. Det sam­me er de ame­ri­kan­ske fø­de­ra­le dom­sto­le og Kon­gres­sen. I fa­el­les­skab har de ud­vik­let USA fra at va­e­re en lil­le und­se­e­lig strim­mel land uden styr­ke el­ler pen­ge i slut­nin­gen af 1700-tal­let til at va­e­re den øko­no­misk og mi­li­ta­e­re mest Mads Fug­le­de, magt­ful­de na­tion, der har ek­si­ste­ret i klo­dens hi­sto­rie. USA el­ler Ve­sten bry­der ik­ke sam­men, for­di man pe­ri­o­disk har en svag, mag­tar­ro­gant el­ler på an­den vis an­lø­ben pra­esi­dent. USA’s ene­stå­en­de suc­ces skyl­des net­op, at det po­li­ti­ske de­sign er så sundt, at selv­om man fyl­der in­sti­tu­tio­ner­ne med grød­ho­ve­der af den ene el­ler an­den art, så be­står na­tio­nen al­li­ge­vel. DE SE­NE­STE MÅ­LIN­GER, hvor Trump har ind­hen­tet det ure­a­li­stisk sto­re for­spring, som han gav Cl­in­ton med sin ka­mi­ka­ze-ag­ti­ge valg­kamp i au­gust, er ved at for­svin­de. Cl­in­ton fø­rer sta­dig pa­ent, men inds­na­evrin­gen har få­et man­ge i pres­sen til at flip­pe ud igen: Trump kan vin­de – og ver­den kan gå un­der! MEN HELT AE­R­LIGT: Flip nu ned igen. Det er bu­si­ness as usu­al, og ver­den, som vi ken­der den, går ik­ke un­der, uan­set hvem der vin­der 8. novem­ber. Der er først grund til at flip­pe rig­tig ud, hvis René Dif og Ce­li­ne Dion an­non­ce­rer et kunst­ne­risk sam­ar­bej­de. Og der er vi trods alt ik­ke end­nu.

In­te­gra­tions- og ud­la­en­din­ge­ord­fø­rer, De Kon­ser­va­ti­ve

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.