Ha­nan – sy­risk ide­al­flygt­ning

BT - - NYHEDER -

Der fin­des to ty­per af flygt­nin­ge. Den ene ty­pe, an­kom­mer til de­res nye op­holds­sted med en indstil­ling, som hand­ler om at få så me­get øko­no­misk ud af sit va­ert­sland som mu­ligt. Den an­den ty­pe er tak­nem­me­lig over at va­e­re ble­vet red­det va­ek fra krig og elen­dig­hed og øn­sker at bi­dra­ge til det nye sam­fund.

HVAD ER PRO­BLE­MET? Det vir­ker ik­ke som om, de er flyg­tet fra no­get, men til no­get

JEG TA­GER ME­GET rundt i lan­det og holder fored­rag for sy­ri­ske flygt­nin­ge. Man­ge in­vi­te­rer jeg og­så ind til Chri­sti­ans­borg for at ud­bre­de kend­ska­bet til vo­res de­mo­kra­ti. Jeg forta­el­ler, at Dan­mark er mu­lig­he­der­nes land, men gør sam­ti­dig op­ma­er­k­som på, at man må gø­re sit til at bli­ve in­te­gre­ret.

Desva­er­re har jeg i den for­bin­del­se mødt alt for man­ge, som har en kra­e­ve­men­ta­li­tet, der er di­rek­te pin­lig. Det vir­ker ik­ke som om, de er flyg­tet fra no­get, men til no­get. I ste­det for at vi­se lidt tak­nem­me­lig­hed og let­tel­se over at va­e­re kom­met i sik­ker­hed, hand­ler he­le de­res tan­ke­gang om, hvor me­get de har ret til at få i støt­te. 15 mil­li­o­ner sy­ri­ske flygt­nin­ge le­ver i elen­dig­hed, og jeg for­står gan­ske en­kelt ik­ke, hvor­dan man vil va­e­re be­kendt at bli­ve GEETI AMIRI mod­ta­get af et frem­med land og så ba­re sa­et­te sig med ha­en­der­ne i skø­det og for­ven­te at bli­ve for­sør­get. Jeg har så­gar hørt nog­le kla­ge over, at de­res le­ve­stan­dard ik­ke er så høj, som den var i Sy­ri­en. Helt ae­r­ligt, det er di­rek­te pin­ligt at hø­re på!

Det er min op­le­vel­se, at flere af dem, som ba­re kra­e­ver og kra­e­ver, ik­ke kom­mer di­rek­te fra bor­ger­kri­gen, men har le­vet i andre lan­de i man­ge år. TIL GEN­GA­ELD ER dem, som er kom­met li­ge fra krig og elen­dig­hed, me­get tak­nem­me­li­ge. Én af dem er den sy­ri­ske kvin­de Ha­nan fra Vej­le. Hen­des søsters fa­mi­lie var den før­ste fa­mi­lie, der blev mas­sa­kre­ret af den sy­ri­ske pra­esi­dent As­sads sol­da­ter. As­sad for­søg­te den­gang at gi­ve is­la­mi­ster­ne skyl­den, men Ha­nans nevø, som over­le­ve­de ved at smø­re sig med si­ne sø­sken­des blod og spil­le død, så med eg­ne øj­ne, at det var As­sads sol­da­ter.

Man­ge i Ve­sten glem­mer, at den sy­ri­ske kon­flikt ik­ke kun hand­ler om Is­la­misk Stat, men og­så om dik­ta­to­ren As­sad, der har slå­et man­ge flere sy­re­re ihjel end Is­la­misk Stat.

Ha­nan har op­le­vet, hvor­dan det er som sun­ni-mus­lim at va­e­re gift med en shia-mus­lim. Hun blev fra­ta­get si­ne børn gen­nem sha­ri­a­dom­sto­len og blev ud­sat for seksu­elt over­greb, som hun ik­ke tur­de an­mel­de af frygt for at bli­ve kaldt lu­der.

Hun har op­le­vet kri­gen fra dens va­er­ste si­de, og da hun kom til Dan­mark, var det med den stør­ste tak­nem­me­lig­hed. Hun vil ger­ne Dan­mark, og hun er glad for at va­e­re her. Hun knok­ler for at la­e­re spro­get og vil ar­bej­de. Hun ka­em­per for, at hen­des eks­mand ik­ke skal gi­ve hen­des børn en re­li­gi­øs op­dra­gel­se. Sam­ti­dig har hun na­eg­tet at gø­re brug af de fi­du­ser, som andre flygt­nin­ge har for­talt hen­de om. Fi­du­ser, der går ud på at sny­de det dan­ske sy­stem. HA­NAN ER EF­TER min op­fat­tel­se en ide­al­flygt­ning, og jeg blev så be­ta­get af hen­des hi­sto­rie, at jeg har skre­vet en bog om hen­de.

Der fin­des hel­dig­vis flere som hen­de, men desva­er­re er der i Dan­mark alt for man­ge uforskam­me­de og utak­nem­me­li­ge flygt­nin­ge, som helt har mis­for­stå­et, hvor­for de er her.

De­bat­tør og blog­ger

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.