Is-mu­mi­en Ötzi får nyt liv

BT - - NYHEDER -

I den­ne uge er det 25 år si­den, at to ty­ske bjerg­van­dre­re gjor­de et af al­le ti­ders stør­ste for­hi­sto­ri­ske fund i Europa. Højt op­pe i Al­per­ne, na­e­sten di­rek­te på gra­en­sen mel­lem Østrig og Ita­li­en, stak li­get af et men­ne­ske ud mel­lem en spal­te i den smel­ten­de is. Po­li­ti­et blev alar­me­ret, men snart vi­ste det sig, at det ik­ke var en sag for kri­mi­nal­tek­ni­ke­re, men for ar­ka­e­o­lo­ger. Na­er­me­re un­der­sø­gel­ser af­slø­re­de, at der var ta­le om et cir­ka 5.300 år gam­melt lig af en mand, som isen hav­de be­va­ret ex­cep­tio­nelt godt. Is­man­den var Ötzi, kon­gen over al­le eu­ro­pa­ei­ske mu­mi­er, og i dag er det en dybt fa­sci­ne­ren­de og til­med sta­er­kt dra­ma­tisk hi­sto­rie, som vi­den­ska­ben har styk­ket sam­men om den en­som­me mi­dal­dren­de mand.

Ötzi var en ef­ter da­ti­dens for­hold ae­l­dre her­re på 45-46 år. Han var slank og musku­løs, ve­je­de om­kring 50 ki­lo og var op mod 165 cm høj. Hans sid­ste må­l­tid hav­de va­e­ret af ud­ma­er­ket kva­li­tet, vi­ste ana­ly­ser af ma­ve­ind­hol­det: kød fra ged og rå­dyr iblan­det hve­de­korn, rød­der og frugt. 3.200 me­ters høj­de Sam­ti­dig var han iført kla­e­der, der yde­de su­ve­ra­en be­skyt­tel­se mod kul­den og bla­e­sten op­pe i 3.200 me­ters høj­de: kap­pe og buk­ser af for­sta­er­ket ge­de­skind, bjør­ne­skinds­hue, fore­de skind­sko. Det mest op­sigtsva­ek­ken­de var dog på man­ge må­der hans om­fat­ten­de over­le­vel­ses­ud­styr, her­un­der fl­int­dolk, flits­bue, barkdå­se til ild­ta­en­ding og trans­port af glø­der, fangst­net til fug­le, fi­berta­ep­pe og mulig­vis en rygs­a­ek. Hans mest va­er­di­ful­de gen­stand – da­ti­dens svar på en iPho­ne – var en øk­se med kob­ber­ho­ved.

I de før­ste år ef­ter fun­det an­tog man, at Ötzi var død af kul­de. I dag er man na­e­sten over­be­vist om, at han blev myr­det. Må­ske var han på flugt fra en for­bry­del­se i en dal, må­ske blev han ba­re over­ra­sket af en rø­ver. Bor­re­lia og pa­ra­sit­ter Un­der al­le om­sta­en­dig­he­der af­slø­re­de de­tal­je­re­de scan­nin­ger, at han var ble­vet ramt i den ene skul­der af en pil, som må ha­ve gen­nem­bo­ret en pulsåre, så han blød­te ihjel på få mi­nut­ter. For­in­den hav­de han for­ment­lig va­e­ret i kamp, for han hav­de et dybt sår på sin ene hånd.

Hans hel­bred var i øv­rigt ik­ke helt i top. Han var åre­for­kal­ket, hav­de gigt i kna­e­e­ne, led af bor­re­lia, og hans ma­ve og tar­me var in­fi­ce­ret af en pa­ra­si­torm. Des­u­den var der hø­je kon­cen­tra­tio­ner af ar­se­nik og kob­ber i hans cel­ler – et tegn på, at han må ha­ve be­ska­ef­ti­get sig med kob­ber­s­melt­ning. En del af smer­ter­ne har han ef­ter alt at døm­me søgt at lin­dre med an­ven­del­se af aku­punk­tur.

En­de­lig har for­ske­re kun­net fast­slå, at han hav­de brunt hår og bru­ne øj­ne, vok­se­de op i en dal cir­ka 60 ki­lo­me­ter mod øst, men le­ve­de sit vok­sen­liv i en me­re na­er­lig­gen­de dal. Samt at hans ar­ve­mas­se brin­ger ham i sla­egt med vis­se nu­ti­di­ge ma­end fra Kor­si­ka og Sar­di­ni­en og langt til­ba­ge i ti­den med bøn­der fra Mel­le­mø­sten. Stem­me som en ka­e­de­ry­ger Al­le dis­se de­tal­jer om en per­son­lig­hed, der le­ve­de for svim­len­de la­en­ge si­den, er til­ve­je­bragt med an­ven­del­se af mo­der­ne tek­no­lo­gi som dna­se­kven­te­ring, CTscan­nin­ger og så­kald­te iso­to­p­a­na­ly­ser. Og af­da­ek­nin­gen af nye hem­me­lig­he­der fort­sa­et­ter.

Blandt an­det har man med en kom­bi­na­tion af scan­nin­ger og su­percom­pu­te­re net­op fast­slå­et, at han må ha­ve haft en dyb og ra­s­pen­de stem­me – som en ka­e­de­ry­ger.

Isen bli­ver ved med at smel­te i Al­per­ne og blot­te over­fla­der, som ik­ke har set dagens lys i tu­sin­der af år, hvil­ket med ti­den ven­tes at brin­ge nye og må­ske lig­nen­de op­da­gel­ser med sig. For få år si­den fandt man ek­sem­pel­vis en skind­sko na­er Ötzis hvi­le­sted, men cir­ka 500 år ae­l­dre.

Hvis man øn­sker at ta­ge den ver­dens­be­røm­te al­pe­bo­er i na­er­me­re øje­syn, skal man dra­ge til Sydtyrols mu­se­um for ar­ka­e­o­lo­gi i den nor­di­ta­li­en­ske by Bolza­no. Hel­dig­vis har vi og­så et par lig­nen­de og na­e­sten li­ge så om­bej­le­de ar­ka­e­o­lo­gi­ske ce­le­bri­te­ter her­hjem­me, nem­lig Grau­bal­le­man­den, der kan ses på Mu­se­um Sil­ke­borg, og Tol­lund­man­den, som er ud­stil­let på Mo­es­gaard Mu­se­um ved Aar­hus.

De er knap så gam­le, og man har ik­ke af­slø­ret helt så man­ge de­tal­jer om de­res liv, selv om ek­sem­pel­vis de­res sid­ste må­l­ti­der er nø­je be­skre­vet. Til gen­ga­eld har mo­ser­ne be­va­ret de­res hud, hår og an­sigtstra­ek i så for­bløf­fen­de de­tal­jer, at de na­e­sten frem­står le­ven­de for én. Så le­ven­de, at den ir­ske ly­ri­ker og No­bel­pris­ta­ger Seamus He­a­ney i 1995 skrev dig­tet ’The Tol­lund Man’ som hyl­dest til den old­gam­le dan­sker fra den jy­ske of­fer­mose. Lars Hen­rik Aa­gaard er Ber­ling­s­kes vi­den­skabsjour­na­list.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.