Jeg er tvun­get til at ta­ge på

BT - - KENDER DU DET? -

sla­ve­lig­nen­de vil­kår. Og at hun for en må­nedsløn ik­ke kan kø­be én ene­ste blu­se. Dét er en viden, der får mig til at ra­ek­ke ud ef­ter de for­ban­de­de skyklap­per. For hvor­dan skal jeg el­lers kun­ne va­e­re i ver­den? Den an­den dag faldt jeg over en tekst, der fik mig til at se di­lem­ma­et i et nyt lys. »Hvor­for er bur­høns ’no-go’. Mens det er o.k., at Du­bai, der er et vel­kom­ment fe­ri­e­pa­ra­dis, er byg­get af sla­ver, der le­ver un­der bur­høns­lig­nen­de for­hold,« blev der spurgt. Må­ske for­di det er nemt at kø­be øko­lo­gi­ske aeg fra frit­gå­en­de høns, mens det er kom­plet uover­sku­e­ligt at gø­re no­get ved det an­det pro­blem. Der er ka­ta­stro­fer al­le veg­ne. Hvor­dan kan vi fin­de mo­ti­va­tion i alt det, der gør ondt at se på? Vi kan højst krat­te lidt i over­fla­den (og gri­ne ad Al­ter­na­ti­vet). For skat­te­let­tel­ser er til­sy­ne­la­den­de vig­ti­ge­re end den jord, der er vo­res al­le sam­mens va­ert. »Ta­enk hvis tra­e­er var for­ud­sa­et­nin­gen for wi­fi, så vil­le vi plan­te dem overalt. Nu gi­ver de desva­er­re kun ilt.« Jeg fryg­ter at mi­ne børn, bør­ne­børn og ol­debørn en­gang vil stil­le vo­res ge­ne­ra­tion til regn­skab. At de vil kom­me hjem til mig og kra­e­ve en for­kla­ring på, hvad hel­ve­de vi hav­de gang i. Jeg ved det op­rig­tigt ik­ke. Mit bedste svar er, at vi ik­ke rig­tig tur­de stop­pe op. Det tur­de jeg hel­ler ik­ke den an­den dag. Ka­mil­le fik tre par buk­ser og tre blu­ser, nyt un­der­tøj og en car­di­gan. Alt sam­men for un­der 1.000 kr. Og hun var så glad for det. Und­skyld til al­le jer, der har la­vet det og le­ver un­der vil­kår, jeg ik­ke tør se på. Jeg MÅ aen­dre for­bru­ge­rad­fa­erd. Jeg er skyl­dig. Jeg ved ba­re ik­ke hvor­dan.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.