I

BT - - KENDER DU DET? -

den kom­men­de tid vil hun va­e­re overalt. I dit fjern­syn, i bi­o­gra­fen og på sce­nen.

Når DR i mor­gen af­ten bla­en­der op for an­den sa­e­son af suc­ces-se­ri­en ’Bed­rag’, har Na­ta­lie Ma­du­eño igen den kvin­de­li­ge ho­ved­rol­le som Clau­dia.

Sam­me dag får hun i Fol­ke­te­a­tret over­rakt Lauritzen pri­sen som årets mest loven­de kvin­de­li­ge sku­e­spil­ta­lent. Som om det ik­ke var nok, har hun og­så den kvin­de­li­ge ho­ved­rol­le i spil­le­fil­men ’Swin­ger’, der i den­ne we­e­kend har pre­mi­e­re over he­le lan­det.

Na­ta­lie Ma­du­eño er det hot­te­ste navn li­ge nu, og har stør­re am­bi­tio­ner, der ra­ek­ker helt til ud­lan­det og Hol­lywood. Men det er ud­for­drin­gen, der ta­el­ler. Me­re end even­ty­ret:

»Hvis du la­ver det sam­me ar­bej­de hver gang, så dør kre­a­ti­vi­te­ten,« si­ger hun og tør­rer en en­kelt sved­per­le af tin­din­gen.

De fle­ste an­dre kamps­ve­der i so­len på caféer­ne om­kring Eng­ha­ve Plads, og Na­ta­lie Ma­du­eño er for­nuf­tigt nok truk­ket i en let som­mer­kjo­le.

Al­li­ge­vel vil hun og­så fo­to­gra­fe­res i den ynd­lings­skind­jak­ke, hun har med. For­di hun ’ba­re rig­tig godt kan li­de den’.

Vi mø­der hen­de på hjem­me­ba­nen Vester­bro, på en af sen­som­me­rens var­me­ste da­ge, for at fin­de ud af, hvad der dri­ver den 28-åri­ge kvin­de og hvad hun kom­mer af.

»Det er som at kom­me hjem igen,« si­ger hun om by­de­len, der for­la­engst har over­gi­vet sig til re­tros­hops, for­tovscaféer og ejer­lej­lig­he­der.

»Jeg har bo­et på Vester­bro 26 af de 28 år, jeg har le­vet. Og jeg el­sker det sta­dig. Vester­bro er fan­ta­stisk. Selv­om me­get har for­an­dret sig, er der en stem­ning og en ener­gi, jeg enormt godt kan li­de.«

Ef­ter to år på Øster­bro flyt­ter Na­ta­lie Ma­du­eño sam­men med sin kaereste snart til­ba­ge til barn­dom­mens ga­der.

Barn­dom­mens ga­de

»Nå, der bor sta­dig no­gen i de bu­ske. Der er toilet­pa­pir de­r­in­de,« kon­sta­te­rer hun og pe­ger mod nog­le hø­je rho­do­den­dron­bu­ske i par­ken, hvor der bo­e­de end­nu fle­re hjem­lø­se, da hun som barn kom og fodre­de aen­der.

Hun fo­re­tra­ek­ker den kø­ben­havn­ske by­del, der bl.a. er be­rømt for sin trods mod den ty­ske be­sa­et­tel­ses­magt un­der kri­gen, og be­ryg­tet som ho­ved­sta­dens red light di­stri­ct, med sin sprag­le­de blan­ding af prosti­tu­e­re­de, po­r­no­ba­rer, pus­he­re og mis­bru­ge­re samt lyk­ke­rid­de­re fra ind- og ud­land. Det er et ar­bej­der­kvar­ter med kød­by­en i cen­trum og Isted­ga­de som ho­vedstrøg.

Da Na­ta­lie Ma­du­eño var barn og ung var ’prosti­tu­tion, narko­ma­ner, po­r­no­bu­tik­ker, mis­bru­ge­re i al­le af­skyg­nin­ger og enormt man­ge hjem­lø­se’ en del af hver­da­gen. Alt er stort set va­ek nu.

»I dag er det et an­der­le­des Vester­bro. Den­gang gik børn ik­ke på ga­den ef­ter mør­kets frem­brud. Det var ik­ke en tryg by­del som i dag. Der var tit bal­la­de.«

Hun vok­se­de op i God­s­ba­ne­ga­de mel­lem Isted­ga­de og Dybbøls­bro Sta­tion med si­ne to min­dre sø­sken­de.

»Vi måt­te godt va­e­re i går­den, men det var for­budt at gå på ga­den, når det blev mørkt. I bør­ne­ha­ven måt­te vi ik­ke le­ge i sand­kas­sen, før pa­e­da­go­ger­ne hav­de tjek­ket den for ka­ny­ler. Og vi la­er­te, at vi ik­ke måt­te rø­re den, hvis vi fandt én. En mor­gen jeg var på vej i sko­le var der blod i he­le op­gan­gen. Vi måt­te rin­ge ef­ter en am­bu­lan­ce, for­di en narko­man hav­de stuk­ket for­kert, og lå i stu­e­e­ta­gen med en over­do­sis. Det ly­der me­get vold­somt, men det er ik­ke så­dan, jeg hu­sker det. Det var ba­re en del af li­vet.«

Hun har le­get i de fle­ste ga­der på Vester­bro.

»På Ve­ster Fa­el­led­vej var nog­le kom­plek­ser ved at bli­ve re­vet ned. De var pil­råd­ne og far­li­ge at le­ge i. Men det var ski­desjovt og end­nu me­re spa­en­den­de, for­di vi godt vid­ste, at vi ik­ke måt­te va­e­re der,« si­ger Na­ta­lie Ma­du­eño, der er datter af en dansk mor, der er ke­mi­ker, og en spansk far, der er kok og tje­ner.

Mil­jø­et var nok råt på sten­bro­en, men hjem­me i går­den og i barn­doms­lej­lig­he­den var der stor om­sorg og tryg­hed.

»Jeg hu­sker det som me­get idyl­lisk og trygt. På trods af de ting jeg har set, som nok har gi­vet mig en for­stå­el­se for, hvor­dan an­dre men­ne­sker le­ver og kan ha­ve det. Jeg kan ty­de­ligt hu­ske stem­nin­gen, når der var fest i går­den el­ler spon­ta­ne gril­l­fe­ster. Plud­se­lig var der én, der hav­de sla­ebt en halv ko ind, som de hav­de få­et fra en slag­ter i na­er­he­den. Så blev der råbt til al­le, der hav­de åb­ne vin­du­er, at der var grill. Og så blev der sat sop­pe­bas­sin op, som vi børn kun­ne le­ge i,« si­ger hun, Den­gang var Vester­bro end­nu me­re mul­ti­kul­tu­relt end i dag.

»Mi­ne bedste ve­nin­der var fra Tyr­ki­et, Ma­rok­ko og Thailand. Så jeg spi­ste tyr­kisk og paki­stansk hjem­me hos ve­nin­der­ne og har op­le­vet man­ge for­skel­li­ge kul­tu­rer,« si­ger Na­ta­lie Ma­du­eño, der be­teg­ner sig selv som lidt me­re en ’dren­ge-pi­ge’, end en ’pi­gepi­ge’.

»Jeg har nok beg­ge ting i mig og le­ge­de og­så med Bar­bie­duk­ker. Jeg brug­te lang tid på at for­dy­be mig og kun­ne teg­ne i ti­me­vis. Men jeg har

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.