Syd­afri­kas bal­la­de­ma­ger

BT - - NAVNE -

80 ÅR I MOR­GEN En­gang blev Win­nie Ma­dikizelaMan­dela kaldt na­tio­nens mor i Syd­afri­ka. Men bort­set fra nog­le få fa­na­ti­ske støt­ter, så er det ik­ke en be­teg­nel­se, der ly­ser op som det før­ste la­en­ge­re. Win­nie Ma­dikizela-Man­dela, som hun kal­der sig ef­ter skils­mis­sen for lang til si­den fra na­tio­nens fa­der, Nel­son Man­dela, har ik­ke et plet­frit ryg­te. Selv til­skri­ver hun sig en stor rol­le i syd­afri­kansk politik, og isa­er for­di det, iføl­ge hen­de selv, var hen­de, der var med til at for­me of­fent­lig­he­dens bil­le­de af Nel­son Man­dela. I hvert fald var det hen­de, der for­tol­ke­de sin mands bud­ska­ber fra fa­engs­let.

De mød­te hin­an­den ved et bus­stop­pe­sted i 1952 og be­gynd­te der­ef­ter at mø­des ja­evn­ligt. Mest tog Nel­son Man­dela hen­de med i sports­hal­len, hvor han tra­e­ne­de hårdt, og Win­nie Man­dela har se­ne­re be­skre­vet det at va­e­re sam­men med Nel­son Man­dela, som et stort fra­va­er. Brand­ta­ler om be­fri­el­se Som le­der af an­ti­a­part­heid-be­va­e­gel­sen, ANC, blev Nel­son Man­dela fa­engs­let, og der skul­le gå 27 år, før han kom på fri fod igen. I al den tid var Win­nie Man­dela an­sig­tet udadtil. Det var hen­de, der for­tal­te of­fent­lig­he­den, hvad hen­des mand ta­enk­te om den al­tid an­s­pa­end­te si­tu­a­tion i apart­heid-sty­ret i Syd­afri­ka. Un­der­vejs holdt hun brand­ta­ler, hvor hun sag­de, at de sor­te vil­le be­fri lan­det med ta­endstik­ker og bil­da­ek, hvor bil­da­ek­ket fyl­des med ben­zin og tra­ek­kes ned over en per­son, in­den man sa­et­ter ild til.

Selv blev hun an­holdt fle­re gan­ge, og hun var i åre­vis for­vist til et sted, hvor hun ik­ke kun­ne for­styr­re apart­heid-re­gi­met.

Win­nie Man­de­las magt­ba­se er og har al­tid va­e­ret Sowe­to, der er en sort be­byg­gel­se et styk­ke uden for Jo­han­nes­burg, hvor den sor­te be­vidst­gø­rel­se og mod­stand­s­kamp mod apart­hei­dre­gi­met var sta­er­ke­st. Til at be­skyt­te sig hav­de hun et så­kaldt fod­bold­hold,

Det tjen­te i et land, hvor men­ne­ske­liv hav­de lav va­er­di, som hen­des per­son­li­ge ban­de, ik­ke kun som bo­dygu­ards, men og­så som dem, der ud­før­te drab på så­kald­te stik­ke­re.

Da Nel­son Man­dela en­de­lig for­lod fa­engs­let i 1990, og hans vej til pra­esi­den­tem­be­det be­gynd­te, stod fru Man­dela ved hans si­de. Men hen­des om­døm­me var be­ta­endt.

Ryg­ter­ne sag­de, at hen­des fod­bold­hold på hen­des or­dre hav­de en dra­ebt en blot 14-årig dreng, de be­trag­te­de som en stik­ker.

Par­ret blev skilt, og hun fik i før­ste om­gang seks års fa­engsel, der ved en hø­je­re ret­sin­stans over­ra­sken­de blev om­gjort til en bø­de. En pe­ri­o­de var hun mi­ni­ster, men uden stor magt – al­li­ge­vel for­må­e­de hun til­sy­ne­la­den­de at svind­le un­der­vejs og måt­te til sidst gå af.

Se­ne­re blev hun igen ho­ved­per­son i en svin­del­sag, men igen slap hun med en mild straf. I den bre­de be­folk­ning har hun for­la­engst mi­stet sin an­se­el­se, men ik­ke i den fat­tig­ste del.

Da Nel­son Man­dela dø­de, stod hun ved hans si­de, sam­men med hans se­ne­re hu­stru, men Win­nie Man­dela fik ik­ke del i hans arv over­ho­ve­det, og det sag­de utvivl­s­omt no­get om, at hun hel­ler ik­ke hav­de del i hans ån­de­li­ge arv.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.