Min mor respek­te­rer ik­ke min mand

BT - - SØNDAG -

Jeg er i 30er­ne, gift og har 3 børn. Min mor har al­drig rig­tig kun­net ac­cep­te­re mit valg af mand og har al­tid ment, at jeg kun­ne fin­de no­get bed­re. Min mand ved det, da jeg har va­e­ret ked af det man­ge gan­ge, for­di jeg har følt, at hun ik­ke be­hand­le­de mig godt, og at bå­de hun og min far gør stor for­skel på mig og mi­ne sø­sken­de. Jeg har al­drig følt mig god nok, som jeg er, og al­drig følt, at jeg gjor­de det rig­ti­ge i hen­des na­er­va­er. Til sidst skri­ver min mand i en sms til hen­de, at han ik­ke vil del­ta­ge i no­gen form for sam­men­kom­ster med min fa­mi­lie, for­di han var tra­et af at hø­re, at jeg kun­ne fin­de no­get bed­re, og at de bur­de be­hand­le mig li­ge­som mi­ne to an­dre sø­sken­de. Der­for, jeg nødt til at ta­ge ale­ne af sted til fød­sels­da­ge med bør­ne­ne, der jo ik­ke for­står, hvor­for far ik­ke vil med, og er ke­de af, at vi ik­ke kom­mer til at fejre jul med dem. (Vo­res børn er 10 og 5 år) Jeg fø­ler mig sim­pelt­hen så split­tet og be­gyn­der na­e­sten at fø­le, at vo­res par­for­hold er us­undt. Det skal si­ges, at vi har et godt for­hold til min mands fa­mi­lie og ser dem tit. Ka­e­re An­net­te, jeg ved sim­pelt­hen ik­ke, hvor­dan jeg skal le­ve med den her si­tu­a­tion og hvor me­get vi skal ind­dra­ge bør­ne­ne. Jeg bli­ver sim­pelt­hen så be­rørt af det, du skri­ver, men for at be­gyn­de med det sidste: Di­ne børn… Jeg sy­nes slet ik­ke, du skal ind­dra­ge dem i ska­er­myds­ler­ne. Lad dem ik­ke se din vre­de mod di­ne fora­el­dre. Det er min per­son­li­ge hold­ning, at man skal skå­ne bør­ne­ne og ik­ke på­vir­ke dem med ens eg­ne fru­stra­tio­ner. Hvis de kan få et godt for­hold til mor­mor og mor­far, så kan det va­e­re me­get va­erd for dem se­ne­re hen. De vil først me­get se­ne­re kun­ne son­dre, og de vil som voks­ne ha­ve ka­em­pe respekt for, at du ik­ke in­vol­ve­re­de dem. På sin vis sy­nes jeg, bå­de din mand og din mor hol­der dig som gid­sel. Din mand prø­ver at be­skyt­te dig på sin må­de, men dy­best set en­der han med at over­la­de dig helt til dig selv. Du står ale­ne med pro­ble­mer­ne, for­di din mor og han nu ik­ke la­en­ge­re kan va­e­re sam­men. Jeg sy­nes, han skul­le ta­ge at slu­ge sin egen stolt­hed for din skyld. I vir­ke­lig­he­den vil­le det va­e­re me­re man­digt, hvis han kon­fron­te­re­de din mor face to face. Med sin nu­va­e­ren­de me­to­de ri­si­ke­rer han at le­ve op til al­le din mors for­be­hold over­for ham (han er ik­ke mand nok/ stik­ker ha­len mel­lem be­ne­ne/svig­ter dig etc).

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.