Nej, dansk på då­se fin­des slet ikke

BT - - DEBAT -

Det er me­get langt fra bå­de grund­loven og he­le den ve­st­li­ge ver­dens fri­heds­ret­tig­he­der. I Dan­mark har vi haft

al­le mu­li­ge hold­nin­ger til, hvor­dan Hvis al­ting kan

sam­fun­det kun­ne ind­ret­tes. Vi har og høj­ti­der. Det er grund­la­eg­gen­de va­e­re dansk, er må­ske stadig blo­di­ge kom­mu­ni­ster, ele­men­ter, som vi har til fa­el­les. Det der øn­sker va­eb­net re­vo­lu­tion. Det

der i re­a­li­te­ten ikke er ikke en­gang en po­li­tisk hold­ning. hå­ber jeg al­drig sker. Men der­for Det er ba­re en kon­sta­te­ring af vir­ke­lig­he­den. kan de godt va­e­re født og op­vok­set

no­get, der er dansk Hvis man vil kal­de sig selv her og va­e­re li­ge så dan­ske som mig. for dan­sker, og man me­ner, at man er dan­sker, så må man as­si­mi­le­re sig ind i dansk kul­tur. Der vil al­tid i ba­ga­gen va­e­re en for­bin­del­se til ens fora­el­dre og bedste­fora­el­dre. Men man bli­ver nødt til at ha­ve et åbent sind over­for det land, man er kom­met til og le­ver i.

det her ikke no­get med po­li­tik at gø­re. Man kan ikke ud­fyl­de et ske­ma på fem si­der og 100 punk­ter, som forta­el­ler, hvor­når man er dan­sker. Det er et spørgs­mål om at se, hvad der ken­de­teg­ner det dan­ske folk. Vil man va­e­re en del af fol­ket, må du til­eg­ne dig no­get af det. For mig er det ret lav­prak­tisk og ret ind­ly­sen­de. Hvis al­ting kan va­e­re dansk, er der i re­a­li­te­ten ikke no­get, der er dansk. Så op­ha­e­ver man det.

FOR MIG HAR

MOR­TEN ØSTERGAARD

hand­ler det pri­ma­ert om øre for spro­get og om at fø­le sig dansk. Jeg er imod ’dansk på då­se’, hvor dansk­hed kan va­re­de­kla­re­res. Det er ul­ti­ma­tivt at få dansk pas, men det af­gø­ren­de for mig er, at Dan­mark er ens hjem­land, hvor man fø­ler, man hø­rer til, og at man har øre for spro­get.

MED GRUNDTVIGS ORD SINDELAGSKONTROL ER UBEHAGELIGT.

se for­skel­le i Mar­tin Hen­rik­sen og mit syn på, hvad det gør Dan­mark fan­ta­stisk. Kan man kun va­e­re dansk på en må­de, som 50,1 pct. af be­folk­nin­gen er eni­ge om? Der er hel­dig­vis for­skel på os. Det er en blind­g­y­de at fo­re­stil­le sig, at man kun kan va­e­re dansk på én må­de. Det er en angst for det frem­me­de. Vo­res kul­tur er jo vok­set op i mø­det med an­dre kul­tu­rer. Vi de­ler os i to lej­re. Er man ban­ge for, at det, vi hol­der af, ikke tå­ler mø­det med frem­me­de kul­tu­rer? El­ler gør det os sta­er­ke, at vi kan rum­me folk, som ser an­er­le­des ud og har an­dre livs­op­fat­tel­ser? Hvor­når er vi ble­vet så ban­ge for, at dem, der kom­mer fra et an­det land, nok er kom­met for at ta­ge no­get fra os? Må­ske vil de og­så ger­ne gi­ve os no­get.

JEG KAN SAG­TENS

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.