’Jeg bra­end­te sam­men’

BT - - SPORTEN -

VAKUUM »Det var en be­slut­ning, jeg HADEDE at skul­le ta­ge.« Sa­et­nin­gen le­ve­res med et sa­er­ligt tryk, der bry­der den mo­no­to­ne fyn­s­ke ta­le­strøm. Ind­til nu har sam­ta­len va­e­ret lun og gli­den­de, men to­nen skif­ter for en stund, da snak­ken gli­der ind på den be­slut­ning, Tho­mas Hel­veg traf for lidt over tre år si­den. Den­gang han kvit­te­de job­bet som as­si­stent­tra­e­ner i hjer­te­klub­ben, OB, og med ét sag­de far­vel til den ver­den, han hav­de til­bragt stør­ste­delen af sit liv i.

»Jeg bra­end­te sam­men,« si­ger han og forta­el­ler om om­sta­en­dig­he­der­ne bag be­slut­nin­ge­nen, der blev en tvin­gen­de nød­ven­dig­hed. Ar­bej­det med en ny spil­lestil, skif­ten­de ch­eftra­e­ne­re og sport­s­che­fer og to sam­ti­di­ge tra­e­ner­ud­dan­nel­ses­for­løb send­te Tho­mas Hel­veg i skak.

»Det su­ge­de sim­pelt­hen så man­ge kra­ef­ter ud af mig, at jeg ikke var til ste­de i mit pri­vat­liv. Jeg tog på ar­bej­de klok­ken lort om mor­ge­nen og ta­enk­te fod­bold, til jeg kom hjem igen. Så hav­de jeg må­ske en ti­me el­ler to med fa­mi­li­en, in­den kna­eg­ten skul­le put­tes, og så sat­te jeg mig på kon­to­ret igen el­ler var ude og se fod­bold. Jeg hav­de dår­lig samvit­tig­hed, når jeg kom hjem, for­di jeg vidste, at jeg kom hjem og egent­lig ba­re skul­le ta­en­ke fod­bold,« forta­el­ler Tho­mas Hel­veg, der fra den ene dag til den an­den var gå­et fra at va­e­re spil­ler til at va­e­re tra­e­ner uden et bre­ak. Lyk­ken er til­ba­ge I dag er smilet stort, og det sam­me er over­skud­det. For­men hol­des ved li­ge på ra­cer­cyk­len, hvor fra 45-åri­ge Tho­mas Hel­veg har va­e­ret med til at sam­le pen­ge til kra­eft- og sc­lero­se­ram­te. Men sul­ten ef­ter fod­bold er be­gyndt at vok­se for den tid­li­ge­re lands­holds­ba­ck, der fik 108 kam­pe i lands­hold­strøj­en og over 100 klubkam­pe for AC Milan – et af da­ti­dens sta­er­ke­ste klubhold i Eu­ro­pa.

En frem­tid som as­si­stent- el­ler ch­eftra­e­ner vil han ikke ude­luk­ke, selv­om ly­sten li­ge nu pe­ger mod ud­dan­nel­sen af de helt un­ge ta­len­ter. Hvor­dan el­ler hvor ved han stadig ikke, men spo­ret er lagt.

»Nu har jeg i fle­re år gå­et i et vakuum og ta­enkt over, hvor­dan jeg kan kom­me ind og va­e­re med til at ska­be no­get, og et af mi­ne is­su­es er, at vo­res un­ge spil­le­re skal sko­les bed­re. Jeg sy­nes, det er ke­de­ligt at se ta­len­ter for­bli­ve ta­len­ter, for­di man ikke har få­et ro­bust­he­den med på det men­tale plan, si­ger han fra uden­dørs­so­fa­en på Café Ger­tr­uds i Oden­se mel­lem fle­re hil­se­ner til for­bi­pas­se­ren­de oden­se­a­ne­re. Cur­ling-børn »Jeg sy­nes, der er en ten­dens til, at spil­ler­ne sø­ger an­dre løs­nin­ger på de­res pro­ble­mer end at gø­re no­get ved dem selv. Det er en gam­mel hi­sto­rie om cur­ling-børn, som jeg sy­nes, bli­ver me­re ud­bredt, og det, sy­nes jeg, er en ke­de­lig ten­dens, fort­sa­et­ter Tho­mas Hel­veg,« som drøm­mer om at kun­ne ar­bej­de med ska­bel­sen af et mil­jø, hvor sam­spil­let mel­lem fora­el­dre, tra­e­ne­re og an­dre yd­re fak­to­rer kan ud­dan­ne spil­le­re, der selv ta­ger an­svar og op­sø­ger de­res eg­ne mu­lig­he­der.

»Det er nok den der pio­ner­drøm om at kun­ne ska­be no­get, som kan gø­re en for­skel. Det, sy­nes jeg, vil va­e­re ret spa­en­den­de,« som han si­ger.

I ef­ter­å­ret gik Tho­mas Hel­veg ind i be­sty­rel­sen i 1. di­vi­sions­klub­ben FC Roskil­de, men måt­te hur­tigt tra­e­de til­ba­ge, da ven­nen Lars-Chri­sti­an Brask blev fy­ret som be­sty­rel­ses­for­mand ef­ter få uger på po­sten.

Der­med blev Tho­mas Hel­vegs fod­boldco­me­ba­ck be­gra­en­set til en pa­ren­tes, men er­fa­rin­gen var ikke spildt. Li­ge­som Tho­mas Hel­veg al­drig har va­e­ret en mand, der op­søg­te ram­pe­ly­set, ser han sig ger­ne i en po­si­tion, hvor han kan pra­e­ge og ud­vik­le fra en til­ba­ge­truk­ket po­si­tion. Det su­ge­de sim­pelt­hen så man­ge kra­ef­ter ud af mig, at jeg ikke var til ste­de i mit pri­vat­liv. Jeg tog på ar­bej­de klok­ken lort om mor­ge­nen og ta­enk­te fod­bold, til jeg kom hjem igen

»Det var en kold spand vand i ho­ve­d­et, at det stop­pe­de så hur­tigt i Roskil­de, men jeg fandt ud af, at det kun­ne va­e­re spa­en­den­de at se fod­bol­den fra så­dan en po­si­tion. Jeg er ikke sky for at va­e­re et sted, hvor man er til skue, men hvis du har am­bi­tio­ner om at la­ve la­en­ge­re­va­ren­de pro­jek­ter, som skal bru­ges tid til at mod­ne og ud­vik­le, så er det må­ske sva­e­re­re fra et sted, hvor der er så me­get be­vå­gen­hed, og du he­le ti­den bli­ver må­lt på, hvor pro­ces­sen er,« forta­el­ler Tho­mas Hel­veg. Slid frem for ta­lent Som spil­ler nå­e­de at spil­le sam­men med nog­le af fod­bol­dens stør­ste stjer­ner i Ita­li­en, li­ge­som han var med, da Dan­mark im­po­ne­re­de med en VM-kvart­fi­na­le­plads i 1998. Og­så selv­om ta­len­tet ikke var af hver­ken Laud­rup’ske el­ler Elkja­er’ske di­men­sio­ner. Et be­vis på, at suc­ces kra­e­ver me­get me­re end ta­lent, og så er vi til­ba­ge ved Tho­mas Hel­vegs bud­skab til ud­lands­hungren­de ta­len­ter.

»Lad va­e­re med at stil­le for man­ge for­vent­nin­ger til dem, du skal ud til, men stil for­vent­nin­ger til dig selv. Giv det chan­cen og va­er mod­ta­ge­lig, for du får smidt lort i ho­ve­d­et. Nok og­så me­re lort, end vi gjor­de i ti­der­nes mor­gen. Du skal va­e­re klar til at yde 110 pro­cent. Det må va­e­re pri­sen.« FØDT: 24. ju­ni 1971 HØJ­DE: 1,81 me­ter VAEGT: 80 kg LANDSKAMPE: 108 (55 sej­re, 29 uaf­gjor­te, 24 ne­der­lag) SLUTRUNDEDELTAGELSE: EM 1996, EM 2000, EM 2004, VM 1998, VM 2002 TID­LI­GE­RE KLUB­BER: OB, Udi­ne­se, AC Milan, In­ter, Norwich, Borus­sia

Mön­cheng­lad­bach

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.