De­pres­sio­nen

BT - - KULTUR -

brød jeg mig ik­ke om. Vi var en alt for for­mi­da­bel stør­rel­se til ba­re at gå blidt ind i den mør­ke nat. Jeg var sta­dig fuld af am­bi­tio­ner, ego, sult, la­engs­ler og ret­ma­es­sig fø­lel­se af mu­si­kalsk styr­ke til ba­re at la­de et livsva­erk gli­de ind i ro­ck­hi­sto­ri­ens ae­r­va­er­di­ge an­na­ler. Vist vil­le den dag kom­me .... men ik­ke mens jeg sta­dig var magt­fuld, stor og sta­erk og psy­ko­se­fyldt nok til at brø­le ro­ck og soul.« Da Springs­te­en i 2009 run­de­de 60 år, blev han ramt af en de­pres­sion, der var ta­et på at få ham til at op­gi­ve ae­v­red. Han kal­der si­ne tur­néer for selv­me­di­ci­ne­ring, for kun når han op­t­rå­d­te, føl­te han sig le­ven­de. Pat­ti Sci­al­fa tvang ham i be­hand­ling – bå­de te­ra­pe­u­tisk og me­di­cinsk. I dag er han ude af kri­sen.

»Der fand­tes in­tet liv he­r­in­de, kun en uen­de­lig ir­ri­te­ren­de livsangst dybt in­de Jeg kun­ne ik­ke en­gang kom­me ud af sen­gen. For hel­ve­de, jeg kun­ne ik­ke en­gang få den op at stå i mar­ven på mig. Den kra­e­ve­de svar, jeg ik­ke hav­de. Og der var in­gen ste­der at sø­ge til­flugt. Hvis jeg var vå­gen, gik det i gang. Så der­for ... prø­ve­de jeg ba­re at sove, men 12 el­ler 14 ti­mer var hel­ler ik­ke nok. Jeg ha­de­de det grå mor­gen­lys. Det be­tød, at det snart vil­le bli­ve dag. En dag, hvor folk våg­ne­de, gik på ar­bej­de, spi­ste, drak, lo og knep­pe­de. En dag, hvor man for­ven­te­des at stå glad op, fuld af må­l­ret­tet­hed og liv. Jeg kun­ne ik­ke en­gang kom­me ud af sen­gen. For hel­ve­de, jeg kun­ne ik­ke en­gang få den op at stå.«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.