Min in­sulin, man dø af’

BT - - NYHEDER -

og der­ud­fra ud­reg­ne, pra­e­cis hvor me­get hun skal ta­ge.

Ind­til nu har hun li­ge­som langt de fle­ste an­dre ty­pe-1-di­a­be­tes­pa­tien­ter va­e­ret nødt til at stik­ke sig selv i fin­ge­ren, pres­se en drå­be blod ud og må­le suk­ke­rind­hol­det i et må­le­ap­pa­rat. Men med den nye sen­sor er det alt­så ble­vet en del let­te­re, og hen­des fin­ger­spid­ser har få­et det be­ty­de­ligt bed­re.

»Den før­ste uge ef­ter jeg be­gynd­te at bru­ge den, faldt der sim­pelt­hen ar­va­ev af mi­ne fin­gre,« si­ger La­er­ke Thøm­m­ing.

Men fin­gre­ne har langt­fra va­e­ret hen­des stør­ste be­kym­ring. Når La­er­ke Thøm­m­ing i dag ser til­ba­ge på si­ne te­e­na­ge­år, er det så­dan set et held, at det ik­ke gik me­re galt. Som te­e­na­ger er det nem­lig ik­ke sa­er­lig fedt at sid­de og prik­ke sig i fin­ge­ren for­an de an­dre i sko­len. Der­for lod hun sim­pelt­hen va­e­re. Slem­me te­e­na­ge­år »Det var nog­le slem­me te­e­na­ge­år. Jeg tog ik­ke min in­sulin, og det kan man dø af. Men jeg vil­le ba­re ger­ne pas­se ind, gå i sko­le og va­e­re li­ge­som de an­dre. Jeg gad ik­ke ha­ve di­a­be­tes,« si­ger La­er­ke Thøm­m­ing, som for at hja­el­pe an­dre un­ge i dag blog­ger om li­vet med ty­pe-1-di­ab­tes på min­di­a­be­tes.dk.

Cir­ka 320.000 dan­ske­re har få­et kon­sta­te­ret di­a­be­tes. Cir­ka en tien­de­del af dem har li­ge­som La­er­ke Thøm­m­ing ty­pe-1-di­a­be­tes. En syg­dom, der mod­sat ty­pe-2-di­a­be­tes ty­pisk ram­mer børn og un­ge men­ne­sker.

For den grup­pe pa­tien­ter kan den nye må­ler vi­se sig at va­e­re en ’ga­me chan­ger’. Pro­fes­sor på Aar­hus Uni­ver­si­tet Tro­els Krarup Han­sen har TY­PE-1-DI­A­BE­TES

I Dan­mark er cir­ka 321.000 per­so­ner di­ag­no­sti­ce­ret med di­a­be­tes. Cir­ka 10 pct. er ty­pe-1-di­a­be­tes.

Ty­pe-1-di­a­be­ti­ke­re kan ik­ke la­en­ge­re pro­du­ce­rer in­sulin af sig selv. Der­for er de nødt til selv at gi­ve krop­pen den livsvig­ti­ge in­sulin ved hja­elp som en af de før­ste dan­ske la­e­ger te­stet den nye blod­suk­ker­må­ler på si­ne pa­tien­ter, og ind­til vi­de­re har til­ba­ge­mel­din­ger­ne va­e­ret me­get po­si­ti­ve. Prak­tisk men dyr Den nye blod­suk­ker­må­ler har kun va­e­ret på det dan­ske mar­ked gan­ske få må­ne­der. Hvil­ken ty­pe pa­tien­ter der frem­over skal ha­ve til­budt dem, er der­for ik­ke på plads end­nu. Løs­nin­gen er nem­lig dy­re­re end den al­le­re­de kend­te me­to­de. Jeg kan se, at jeg har af­la­est mit blod­suk­ker 40 gan­ge ale­ne i dag. Det er jo så nemt nu

»Der er uden tvivl man­ge, der vil ha­ve gavn af den. Der er man­ge si­tu­a­tio­ner, hvor det er uprak­tisk at skul­le prik­ke hul på fin­gre­ne. Det ga­el­der f.eks. folk der ta­ster på et ta­sta­tur. Det gør jo ondt. Men og­så sund­heds­me­d­ar­bej­de­re, stil­lads­ar­bej­de­re el­ler folk der he­le ti­den skal ind og ud af en bil kan ha­ve stor gavn af den. Man skal nem­lig ken­de sit blod­suk­ker, hver gang man sa­et­ter sig bag rat­tet,« si­ger han.

Men den nye må­ler er ik­ke ba­re prak­sis. Den kla­rer sig og­så glim­ren­de i et net­op of­fent­lig­gjort stu­die, som er pu­bli­ce­ret i det an­er­kend­te vi­den­ska­be­li­ge tids­skrift ’The Lan­cet’.

Må­le­ren sa­en­ke­de i stu­di­et, som af in­suli­nind­sprøjt­nin­ger.

For­sker­ne ved end­nu ik­ke, hvad der ud­lø­ser ty­pe 1-di­a­be­tes, og syg­dom­men kan der­for hver­ken fore­byg­ges el­ler hel­bre­des. Ar­ve­lig­he­den vur­de­res til at va­e­re in­vol­ve­re­de 328 di­a­be­ti­ke­re, an­tal­let af lavt-blod­suk­ker-til­fa­el­de med 38 pct. i for­hold til den al­min­de­li­ge prik­ken i fin­ge­ren.

Stu­di­et ty­der iføl­ge Tro­els Krarup Han­sen der­for på, at den nye må­ler kan sik­re en bed­re blod­suk­ker­kon­trol, som er af­gø­ren­de for ty­pe1-di­a­be­tes-pa­tien­ter. Ube­ha­ge­ligt og far­ligt »Et lavt blod­suk­ker er al­tid ube­ha­ge­ligt og kan ha­ve al­vor­li­ge føl­ger, hvis det sker på et for­kert tid­punkt. Det kan va­e­re skyld i, at man kø­rer galt i bi­len el­ler fal­der og bra­ek­ker ar­men. I gan­ske sja­eld­ne til­fa­el­de kan et lavt blod­suk­ker va­e­re dø­de­ligt. Vi har set un­ge pa­tien­ter, som er fun­det dø­de om mor­ge­nen. Og her er hy­po­te­sen, at det er et me­get lavt blod­suk­ker, som har på­vir­ket hjer­tet. Så det kan va­e­re den ul­ti­ma­ti­ve kon­se­kvens,« si­ger han.

Pro­fes­soren kan og­så godt gen­ken­de La­er­ke Thøm­m­ings te­e­na­ge­di­lem­ma.

»Det er of­te te­e­na­ge­re, der va­el­ger at la­de va­e­re med at må­le blod­suk­ker. Men der fin­des og­så man­ge voks­ne ar­bejds­mil­jø­er og fa­mi­li­er, hvor man ik­ke har lyst til at hi­ve det sto­re måleud­styr frem. I ste­det for­sø­ger pa­tien­ter­ne at ga­et­te sig frem. Hvis vi ba­re kun­ne få dem til at må­le lidt me­re, vil­le de­res blod­suk­ker­kon­trol bli­ve langt bed­re,« si­ger han.

La­er­ke Thøm­m­ings er i hvert fald glad for, at hun ik­ke la­en­ge­re skal stik­ke sig kon­stant.

»Jeg kan se, at jeg har af­la­est mit blod­suk­ker 40 gan­ge ale­ne i dag. Det er jo så nemt nu,« si­ger hun. ca. 2-5 % ved ty­pe 1-di­a­be­tes.

Syg­dom­men ram­mer of­test børn el­ler yn­gre voks­ne, men der er og­så ae­l­dre men­ne­sker, som plud­se­ligt får ty­pe-1-di­a­be­tes.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.