Det ame­ri­kan­ske folk var ta­be­ren

BT - - DEBAT -

De­bat­ten mel­lem Hil­lary Cl­in­ton og Do­nald Trump må va­e­re den mest be­kym­ren­de og bizar­re fo­re­stil­ling i ame­ri­kansk hi­sto­rie. Den af­slø­re­de, at det ame­ri­kan­ske pra­esi­dentvalg er en slags fra­valg mel­lem to rin­ge kan­di­da­ter. Trump, for­di han er alt for un­der­fran­ke­ret til det­te ni­veau, og Cl­in­ton, for­di hun in­gen po­li­tisk ry­grad har.

HVAD ER PRO­BLE­MET? Cl­in­ton var me­get pas­sen­de kla­edt i en Mao-hel­dragt. Selv Ju­das og Brutus hav­de me­re klas­se

TRUMP VAR TY­DE­LIG ufor­be­redt. Hvor­for og­så for­be­re­de sig til den mest af­gø­ren­de de­bat i valg­kam­pen med me­re end 100 mio. se­e­re?

Re­sul­ta­tet var, at Trump de­mon­stre­re­de en af­grunds­dyb uvi­den­hed om den ver­den, han øn­sker at le­de.

Cl­in­ton vi­ste der­i­mod, at hun po­li­tisk var truk­ket så langt ud mod San­ders, at hun nu om­fav­ne­de nog­le af de mest tå­be­li­ge ide­er, som den ame­ri­kan­ske ven­stre­fløj kan fin­de på. Nu ha­de­de hun fri­han­del, gik ind for øko­no­misk de­mo­kra­ti og abon­ne­re­de på den op­fat­tel­se, at al­le hvi­de var ube­vid­ste ra­ci­ster – for­di de var hvi­de!

For at un­der­stre­ge sit nye po­li­ti­ske stå­sted, der er et des­pe­rat for­søg på at ta­ek­kes San­ders’ va­el­ge­re, var Cl­in­ton me­get pas­sen­de iført en DAVID TRADS, Mao-hel­dragt. Selv Ju­das og Brutus hav­de me­re klas­se. 30 MI­NUT­TER IN­DE i den før­ste de­bat mel­lem de to kom­bat­tan­ter lig­ne­de Trump USAs na­e­ste pra­esi­dent. Cl­in­ton var i de­fen­si­ven, og Trump an­greb hen­de ef­fek­tivt for at va­e­re en le­ve­brød­spo­li­ti­ker, der vil øde­la­eg­ge USA med me­re fri­han­del. Det var for­ven­te­ligt, at Trump vil­le an­gri­be de to fri­han­del­s­af­ta­ler. Den ene da­ek­ker Nor­da­me­ri­ka (Naf­ta), og den an­den vil da­ek­ke sto­re de­le af Stil­le­havs­re­gio­nen (TPP).

Det er sva­ert at af­gø­re, hvad der var mest be­kym­ren­de i den­ne del af de­bat­ten: Trumps løg­ne om af­ta­ler­nes be­tyd­ning, el­ler at Cl­in­ton, der la­en­ge har va­e­ret en varm for­ta­ler for fri­han­del, fuld­sta­en­dig op­gav at for­sva­re Naf­ta og TPP. ØKO­NO­MER ER ENI­GE om, at Naf­ta har skabt mil­li­o­ner af ar­bejds­plad­ser i Nor­da­me­ri­ka og har gjort al­le ri­ge­re, og at TPP vil gø­re det sam­me. Des­u­den er TPP et vig­tigt in­stru­ment til at ind­da­em­me Ki­na øko­no­misk, og er en va­e­sent­lig del af USAs stra­te­gi for at hol­de Ki­na i kort snor.

En stor del af det fan­tom, Trump kal­der for et po­li­tisk pro­gram, be­står af hyste­ri­ske ud­fald mod Ki­na, som Trump blandt an­det be­skyl­der for at ha­ve fun­det på glo­bal op­varm­ning for at ge­ne­re USA. Trump ta­ler dog he­le ti­den om TPP, som om den vil gav­ne Ki­na, og han ved ty­de­lig­vis ik­ke, at he­le po­in­ten med TPP er, at Ki­na ik­ke er med i af­ta­len. EFTER EN FLOT ind­led­ning på de­bat­ten gik Trump plud­se­lig i sort og le­ve­re­de en om­gang ord­s­up­pe, der he­le ti­den ba­lan­ce­re­de mel­lem sort ta­le og et po­li­tisk selv­mord på et ni­veau ik­ke set si­den Sa­rah Pa­lin.

Uden at im­po­ne­re kom Cl­in­ton sta­er­kt til­ba­ge i den sid­ste halv­del af de­bat­ten og må vel reg­nes som en slags sam­let vin­der på en fa­con, der min­de­de al­le om, at af­te­nens egent­li­ge ta­ber var det ame­ri­kan­ske folk.

Og som om det­te ik­ke var nok, an­non­ce­re­de Aqua, at de vil bli­ve gen­dan­net.

Jour­na­list og de­bat­tør

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.