’Ef­ter tem­me­lig lang tid spurg­te de, om jeg ik­ke nok vil­le va­e­re rar at fjer­ne min tampaxs­nor’

BT - - NYHEDER -

IN­TER­VIEW med de­res børn. Det al­ler­va­er­ste jeg ved, det er mødre, der de­ler tøj med de­res døtre. Det er nok det klam­me­ste, der fin­des over­ho­ve­det. Kvin­der kan og­så va­e­re for do­mi­ne­ren­de ... nem­lig i hjem­met, for­di de må­ske har fun­det de­res mag­t­om­rå­de der, ef­ter­som der er så man­ge an­dre ste­der, hvor de ik­ke be­stem­mer nok. Jeg tror, al­le men­ne­sker har brug for at be­stem­me no­get, og hvis ik­ke det er på en ar­bejds­plads, må det va­e­re der­hjem­me. Jeg ved ik­ke, om jeg synes, jeg er do­mi­ne­ren­de. Min ka­e­re­ste be­stem­mer me­get i vo­res pri­vat­liv, men jeg tror, vi er go­de til at va­e­re sam­men, uden den ene skal do­mi­ne­re den an­den. Det synes jeg er al­fa og om­e­ga. Jeg har al­drig haft en ka­e­re­ste, der syn­tes, jeg skul­le be­stem­me det he­le - det vil­le jeg synes var ek­stremt use­xet. Man kan jo ik­ke va­e­re sam­men med en dør­måt­te. Der skal va­e­re mod­stand. Jeg vil her gi­ve en rap­port fra kvin­der­nes om­kla­ed­nings­rum ... ja, det hed min før­ste bog fra 1986, den­gang hav­de der jo ik­ke va­e­ret fjern­syn om ’top­mo­dels’, så det var før­ste gang, no­gen fik et kig ind bag kulis­ser­ne, hvor­dan det var at va­e­re fo­to­mo­del. Bo­gen hand­le­de om, hvad der fo­re­gik bag fa­ca­den, det så jo me­get gli­tren­de ud alt sam­men. Hvis man skal va­e­re en god fo­to­mo­del, skal man va­e­re pa­en, det er jo klart, men man skal og­så ha’ en ret god psy­ke, for el­lers bli­ver man sgu rul­let over af al­le de ma­er­ke­li­ge krav og ting. Så er man for tyk, så er man for tynd, og så har man ik­ke lan­ge nok ben, og så er ens ben for lan­ge. Til ja­nu­ar skal jeg ... ha’ pre­mi­e­re på mit nye show, som er mit 30 års ju­bila­e­ums­tur­nés­how, som hed­der: ’Der kom­mer sta­dig fle­re ryn­ker - 30 år med Lot­te Hei­se’. Det gla­e­der jeg mig til. Egent­lig bli­ver det li­ge­som, når en mu­si­ker ta­ger på tur­né for at spil­le gam­le hit. Jeg spil­ler al­le de fe­de sce­ner fra mi­ne show gen­nem 30 år – li­ge fra ’Hvor­for er ma­end så ke­de­li­ge’, over ’Hvor­for er kvin­der så hyste­ri­ske’ for­bi ’Da­mer, dul­ler og dren­ge­rø­ve’ til ’Selv­føl­ge­lig skal hun bo hos mig’. Det er me­get upas­sen­de, når ... folk ik­ke kan fin­de ud af at op­fø­re sig or­dent­ligt i det of­fent­li­ge rum. Det be­fin­der jeg mig ret tit i, for­di jeg al­drig har haft no­get kø­re­kort. Jeg er tit i me­tro­er, S-tog og fa­er­ger, og der ta­en­ker jeg, at det er dog ut­ro­ligt, hvad folk til­la­der sig. Nog­le sid­der og klip­per neg­le i to­get - det var dog ual­min­de­lig ula­ek­kert. For­le­den kom jeg ind på DSB 1’, og der kom en ny­de­lig jak­ke­kla­edt mand, og han åb­ne­de en ka­em­pe­stor po­se fra McDo­nald’s, der stank af po­m­frit­ter og en ’klam­mo’ bur­ger. Det kan man ik­ke til­la­de sig i et tog - man kan godt ta­ge en sandwich med. Jeg skif­te­de kupé. Og så er vi slet ik­ke kom­met ind på al­le de børn, der ik­ke kan fin­de ud af at op­fø­re sig or­dent­ligt, men det er jo for­di, de­res fora­el­dre er nog­le kva­jho­ve­der. Ma­end har det med at over­dri­ve, når... de snak­ker om, hvor vig­ti­ge de selv er. Jeg tog gru­e­ligt fejl, da jeg ... jeg er sik­ker på, mi­ne børn kan hja­el­pe mig her, for jeg synes ik­ke, jeg la­ver sa­er­ligt man­ge fejl. Min lil­le­bror ple­jer at si­ge: ’Re­gel num­mer ét er, at Lot­te ta­ger ik­ke fejl’. Re­gel num­mer to : ’Hvis even­tu­elt det umu­li­ge skul­le ske, tra­e­der re­gel num­mer ét i kraft’. Jeg er enormt god til at si­ge und­skyld ... hvis jeg har kva­jet mig. Det er en af mi­ne spids­kom­pe­ten­cer. Da jeg for­ny­lig skul­le op­tra­e­de et sted, blev jeg lidt hid­sig - det har jeg det med at bli­ve før show - for­di der var en ar­ran­gør, der hav­de dum­met sig med et he­ad­set, jeg skul­le bru­ge. Jeg blev ret sur, in­den jeg skul­le på sce­nen, men det gik hel­dig­vis godt, folk gri­ne­de og klap­pe­de. Da jeg gik af sce­nen, sag­de jeg til ar­ran­gø­rer­ne: ’Jeg er ked af, jeg var sur før, men jeg var enormt nervøs. Og en an­den gang synes jeg ba­re, du skal la­e­se, hvad der står i kon­trak­ten med hen­syn til he­ad­set. Og så må du el­lers vir­ke­lig und­skyl­de’. Og hun sag­de o.k. Det er ma­er­ke­ligt med ... al­le de der ta­to­ve­rin­ger, ma­end har op og ned ad nak­ken. Det er no­get af det mest klam­me, der fin­des. En an­den ma­er­ke­lig ting ved ma­end er, at de tra­e­ner de­res overar­me helt vildt, og så har de tyn­de ben - det ser to­talt lat­ter­ligt ud. Det er no­get af det grim­me­ste, der fin­des, jeg er ved ka­ste op, når jeg ser det. Nu er jeg jo ik­ke psy­ko­log, men hvis man bro­de­rer sig fra is­se til fod og tra­e­ner si­ne overar­me, så kun­ne man godt over­ve­je, om det må­ske var smar­te­re at bru­ge lidt pen­ge på psy­ko­log og fin­de ud af, hvad ens egent­li­ge pro­blem er. Ta­to­ve­rin­ger til kvin­der synes jeg og­så er grim­me.

BLÅ BOG Lot­te Hei­se, 57 år. For­fat­ter, fored­rags­hol­der, sku­e­spil­ler, ra­diova­ert og tid­li­ge­re fo­to­mo­del og mo­de­skri­bent. Har skre­vet et hav af bøger om alt fra sin tid som mo­del til for­skel­len på ma­end og kvin­der. Er va­ert på pro­gram­met ’Bra­vo med Lot­te Hei­se’, der kan hø­res på P2. Skri­ver klum­mer i SØN­DAG si­den 1994, og i JP-Aar­hus de sid­ste 10 år. Mor til de 19-åri­ge tvil­lin­ger Chri­sti­an og Jo­a­chim. Kvin­ders stør­ste fejl er ... at de tror, at ma­end kan la­e­se de­res tan­ker. Kvin­ders stør­ste styr­ke er ... at de har en fan­ta­stisk ev­ne til at ka­em­pe vi­de­re, for­modent­lig for­di de som køn har nog­le børn, de skal ka­em­pe vi­de­re for. Hvis kvin­der f.eks. bli­ver skilt, bli­ver de ulyk­ke­li­ge, tu­der hos ve­nin­der­ne over rød­vin og is, men på et tids­punkt kom­mer de vi­de­re, hvor nog­le ma­end går i hund­e­ne, og­så for­di de ik­ke har no­gen at de­le det med. Ma­ends stør­ste fejl er ... at de me­get tit tror, det me­ste hand­ler om dem, at de er enormt vig­ti­ge og ver­dens nav­ler - men det er de jo ik­ke. Det er in­gen af os. Ma­ends stør­ste styr­ke er ... at de, når de er den rig­ti­ge alt­så, de er enormt go­de til at få en kvin­de til at fø­le sig el­sket. Hvis de kan det, er de nå­et langt her i li­vet. Nog­le ma­end er me­get go­de til det. Det er vig­tigt, at man­den får kvin­de til at fø­le sig vi­dun­der­lig og dej­lig. Så bli­ver kvin­den glad, og bør­ne­ne, og så er al­le gla­de. Jeg synes ik­ke, jeg fik op­ma­er­k­som­hed nok, da ... det kan jeg ik­ke hu­ske er sket. Jeg synes al­tid, folk er sø­de ved mig, jeg fø­ler mig me­get pri­vil­e­ge­ret og lyk­ke­lig, na­e­sten he­le ti­den. Jeg er ge­ne­relt en glad og til­freds per­son. Jeg er me­get stolt af ... mi­ne dren­ge, der li­ge er ble­vet stu­den­ter. Den ene skal af sted på en gu­i­de­sko­le - den er god og hed­der Ser­vi­ce & Co., og den an­den har kon­trakt med Liv­gar­den, det fik han i 2.g. De er hø­fli­ge, hyg­ge­li­ge, sjove og hel­dig­vis og­så fra­ek­ke på den fe­de må­de Min før­ste fo­rel­skel­se var .... i fol­ke­sko­len, og han hed vist nok Gre­gers. Han var en høj, tynd dreng med sto­re øj­ne og et me­get blidt ud­se­en­de. Men min ve­nin­de blev og­så fo­rel­sket i ham, så jeg over­lod plad­sen til hen­de, for hun hav­de nok lidt me­re brug for ham. Hun kom vist til at hol­de lidt i hånd med ham, jeg gik me­re op i at gå i ope­ra­en end at ren­de med dren­ge, da jeg var 14. Det go­de ved at va­e­re mig er ...jeg kan synes, jeg selv er sjov at va­e­re sam­men med – og­så når jeg er ba­re er mig. Min mor­mor sag­de, at jeg tit gri­ne­de i søv­ne. Jeg bad til Gud ... rig­tig man­ge gan­ge, da min mor fik den blod­prop. Det kan jeg forta­el­le dig, jeg tal­te med ham dag­ligt. El­lers hav­de jeg sgu’ ik­ke over­le­vet det. Det er me­get rart, der er no­get, der er stør­re end det he­le. Det kan va­e­re af­slap­pen­de, at man kan la­de de hø­je­re mag­ter ta­ge over.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.