Sar­te børn bli­ver sy­ge voks­ne

BT - - WEEKEND -

Når jeg hol­der fored­rag, er fokus som re­gel på ko­sten. Men jeg spør­ger al­li­ge­vel al­tid del­ta­ger­ne, om de ser en sam­men­ha­eng mel­lem de­res psy­ke og fy­si­ske krop. Na­e­sten al­le ra­ek­ker hån­den op, og så kig­ger de rundt på hin­an­den. Of­te vir­ker de lidt over­ra­ske­de over, at så man­ge tror det sam­me som dem selv. For mit eget ved­kom­men­de var jeg i man­ge år over­be­vist om, at ko­sten var det ene­ste, der hav­de be­tyd­ning for mit hel­bred. Psy­ken... ja det var ik­ke no­get, jeg be­ska­ef­ti­ge­de mig sa­er­ligt med. Men da jeg sidst i 30er­ne føl­te be­hov for at ar­bej­de med min psy­ke, skal jeg li­ge love for, at man­ge ting gik op for mig. Sam­men­ha­en­gen var ly­sen­de klar. Nu – godt 10 år ef­ter – vrim­ler det med bøger, der slår fast, at det, psy­ken un­der­tryk­ker, ud­tryk­ker din krop. For krop­pen er lag­rings­plads for de chok, trau­mer og ube­ha­ge­li­ge op­le­vel­ser, som din psy­ke ik­ke har få­et be­ar­bej­det. Fle­re ny­e­re un­der­sø­gel­ser an­ty­der, at har man haft det sva­ert i barn­dom­men, er der stør­re ri­si­ko for at få en fy­sisk syg­dom som vok­sen.

Syg­dom­me­ne

Gen­nem 40 år har en for­sker­grup­pe fra New Ze­aland fulgt lidt over 1.000 per­so­ner for at fin­de ud af, hvil­ke fak­to­rer der har gjort dem til dem, de er – fy­sisk og psy­kisk. For­sker­ne så bl.a., hvil­ke fy­si­ske kon­se­kven­ser det har haft for de un­der­søg­te, hvis de hav­de op­le­vet psy­ko­lo­gi­ske ud­for­drin­ger som børn. Det vi­ste sig, at be­ta­en­del­ses­til­stan­de – som gav sig ud­slag som ast­ma, al­ler­gi, me­nin­gi­tis, gigt, led­syg­dom­me samt fi­bro­my­al­gi – var et ty­de­ligt syg­doms­møn­ster hos de men­ne­sker, der i barn­dom­men hav­de op­le­vet psy­ki­ske trau­mer og stress i et om­fang, som de ik­ke hav­de va­e­ret i stand til at be­ar­bej­de.

Ka­emp el­ler flygt

Det cen­tra­le ner­ve­sy­stem ud­vik­ler sig hur­tigt i barn­dom­men og bli­ver ko­det til at re­a­ge­re på li­vets for­skel­li­ge sti­mu­li og stres­sfak­to­rer.

En dej­lig op­le­vel­se, som et knus fra en fora­el­der el­ler et styk­ke slik, la­e­rer hjer­nen at for­bin­de med no­get godt. På sam­me må­de la­e­rer hjer­nen og­så at re­a­ge­re på frygt og stress, der påvirker hjer­nen, det neu­ro­lo­gi­ske sy­stem og vis­se hor­mon­pro­du­ce­ren­de kir­t­ler, der pro­du­ce­rer neu­ro­trans­mit­te­re. Dis­se gi­ver be­sked til an­dre de­le af hjer­nen og til an­dre or­ga­ner bl.a. bi­ny­rer­ne, som sa­et­ter gang i pro­duk­tio­nen af hor­moner som cor­ti­sol og adre­na­lin. Dis­se hor­moner er an­svar­li­ge for den kend­te ’ka­emp el­ler flygt-re­ak­tion’, der kom­mer, når vi er stres­se­de el­ler op­le­ver no­get trau­ma­tisk.

En kro­nisk ak­ti­ve­ring af dis­se hor­moner sva­ek­ker vo­res sund­hed, im­mun­sy­stem og tarm­sy­stem, så en ra­ek­ke syg­dom­me kan op­stå.

Iføl­ge Na­tio­nal Child Trau­ma­tisk Stress Network (NCTSN) er de mest al­min­de­li­ge stres­sfak­to­rer, der påvirker børn, ulyk­ker, fy­si­ske trau­mer, mis­brug, om­sorgs­svigt, vold i hjem­met og i sam­fun­det. An­dre stres­sfak­to­rer om­fat­ter død af et fa­mi­lie­med­lem, skils­mis­se, stof- el­ler al­ko­hol-mis­brug og na­tur­ka­ta­stro­fer. Har man i barn­dom­men op­le­vet nog­le af dis­se ting, ind­ko­des det i det neu­ro­lo­gi­ske sy­stem og kan få krop­pen til at gå i stress ud­løst af langt min­dre trau­mer se­ne­re i li­vet.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.