Demens-di­ag­no­ser

BT - - NYHEDER -

Ved hja­elp af en CT- el­ler MR-scan­ning ta­ger man bil­le­der af hjer­nen. Bil­le­der­ne kan bl.a. af­slø­re blod­prop­per, svind af hjer­ne­cel­ler, svul­ster el­ler va­e­ske­op­hob­nin­ger. Ud fra det kan man me­re sik­kert si­ge, hvil­ken ty­pe demens el­ler an­den syg­dom der er ta­le om. Neu­ro­p­sy­ko­lo­gisk test Hjer­nen svøm­mer i ’hjer­neju­i­ce’, som og­så cir­ku­le­rer ned i ryg­mar­ven i vo­res rygsøj­le. Ved at tra­ek­ke no­get af den va­e­ske ud af ryg­mar­ven kan man der­for bli­ve ko­ge­re på for­hol­de­ne i hjer­nen. Sa­er­li­ge pro­te­in­stof­fer i va­e­sken er tegn på Alzhei­mers syg­dom - men de kan og­så fo­re­kom­me ved an­dre de­mens­syg­dom­me. Igen er det en un­der­sø­gel­se, man kun la­ver, hvis man er i tvivl om di­ag­no­sen. 1. Du spørger om det sam­me fle­re gan­ge el­ler glem­mer det, du har la­ert for kort tid si­den. 2. Du har pro­ble­mer med at ud­fø­re op­ga­ver, du har ud­ført man­ge gan­ge før. 3. Du går i stå midt i en sam­ta­le uden at ane, hvor­dan du kom­mer vi­de­re, el­ler kal­der tin­ge­ne no­get helt for­kert. 4. Du har sva­ert ved at hol­de styr på da­to­en, uge­da­gen, års­ti­den. Du glem­mer, hvor du er, og hvor­dan du er kom­met der­hen. 5. Din døm­me­kraft kan svig­te dig. Hvis du f.eks. kom­mer til at ta­ge san­da­ler på om vin­te­r­en el­ler gen­tag­ne gan­ge la­der dig over­ta­le til at kø­be ting, du ik­ke har brug for el­ler råd til. 6. Du bli­ver ban­ge, for­vir­ret og mista­enk­som. Dit hu­mør kan svin­ge vold­somt uden no­gen op­lagt år­sag. 7. Du af­står fra so­ci­a­le ak­ti­vi­te­ter, f.eks. fa­mi­lie­fe­ster, sport, for­e­nings­liv osv., som du el­lers ple­jer at gå op i. 8. Du la­eg­ger tin­ge­ne de ma­er­ke­lig­ste ste­der og le­der kon­stant. An­kla­ger må­ske an­dre for at stja­e­le. 9. Du kan ha­ve sva­ert ved at la­e­se, be­døm­me af­stan­de, skel­ne far­ver og kon­tra­ster. Du kan ha­ve sva­ert ved at gen­ken­de dig selv i et spejl. Må­ske har du og­så pro­ble­mer med sy­net. 10.Du si­ger alt, hvad du ta­en­ker, uden at ta­ge hen­syn til an­dres fø­lel­ser. Selv om man la­eg­ger ma­er­ke til et af de 10 ad­var­sels­tegn hos sig selv, er det ik­ke ens­be­ty­den­de med, at man er ved at få en de­mens­syg­dom. Det er helt nor­malt at glem­me en en­kelt af­ta­le el­ler ik­ke at kun­ne fin­de nøg­ler og pung på vej ud ad dø­ren. Hvis pro­ble­mer­ne op­tra­e­der hyp­pi­ge­re, end de ple­jer, el­ler ty­de­lig­vis bli­ver va­er­re, kan det dog va­e­re en god idé at be­stil­le tid hos la­e­gen. Kil­de: Vi­dens­cen­ter for Demens.

Man kan ik­ke se, om man har demens gen­nem blod­prø­ver. Når man al­li­ge­vel ta­ger prø­ver­ne, er det for at ude­luk­ke an­dre til­stan­de, som kan gi­ve symp­to­mer, der min­der om demens. Det kan f.eks. va­e­re man­gel på D- el­ler B-vi­ta­min, lavt stof­skif­te, et højt al­ko­ho­lind­tag mv.

Det er ik­ke al­le, der skal igen­nem den test. Te­sten ta­ger halvan­den til to ti­mer og går me­re i dyb­den med kog­ni­ti­ve funk­tio­ner, som f.eks. hukom­mel­se. Du bli­ver bl.a. bedt om at byg­ge ting, teg­ne og fin­de de rig­ti­ge ord for nog­le gen­stan­de.

Med en så­kaldt FDG-scan­ning kig­ger man på ak­ti­vi­te­ten i for­skel­li­ge om­rå­der i hjer­nen. Hjer­ne­cel­ler­nes bra­end­stof er suk­ker, og på scan­nin­gen kan man se, hvor i hjer­nen der for­bra­en­des me­get el­ler lidt suk­ker. Hvis der f.eks. for­bra­en­des lidt suk­ker i om­rå­det for hukom­mel­se, kan der va­e­re ta­le om Alzhei­mers syg­dom, da det ty­pisk ram­mer i det om­rå­de. På den må­de kan man ud fra ak­ti­vi­te­ter i for­skel­li­ge om­rå­der i hjer­nen bli­ve klo­ge­re på, hvil­ken de­mens­syg­dom der er ta­le om. Scan­nin­gen er re­la­tiv dyr, så det er kun der, hvor man er i tvivl om di­ag­no­sen, at den bli­ver brugt.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.