Min mor gav mig va­ek – og det er jeg glad for

BT - - SØNDAG -

Ka­e­re Annette Heick! Jeg har et pro­blem, og det er, at jeg har en mor, der fø­ler skyld over, at hun gav mig va­ek til kom­mu­nen, for­di hun var syg. Og jeg har sagt til de an­dre i min fa­mi­lie, at jeg ger­ne vil forta­el­le hen­de, hvor glad jeg var for det. Hvis hun ik­ke hav­de gjort det, så hav­de jeg ik­ke det liv, som jeg har i dag. Men min fa­mi­lie vil ik­ke ha­ve, at jeg ta­ler med min mor, og jeg vil rig­tig ger­ne forta­el­le hen­de, at hun ik­ke skal fø­le skyld, for­di hun gjor­de det ret­te. Så hvad skal jeg gø­re? Mor har brug for at vi­de det, men min fa­mi­lie vil ik­ke ha­ve det. Ka­e­re DH! Jeg ken­der ik­ke din al­der, så no­get af mit svar er ba­se­ret på ga­etva­erk. Jeg har den stør­ste respekt for, at du har et be­hov for at gi­ve din mor be­sked. Så sent som i går af­tes sad jeg og så en ge­nud­sen­del­se af pro­gram­met ’Spor­løs’, hvor en pi­ge for­tal­te sin bi­o­lo­gi­ske, sri­lankan­ske mor, at det var o.k., hun hav­de gi­vet hen­de va­ek til et dansk par for 28 år si­den. Jeg an­er­ken­der vir­ke­lig det be­hov, og selv hvis jeg ik­ke gjor­de, så må jeg kon­sta­te­re, at det he­ler nog­le sår hos bå­de mor og barn, når or­de­ne bli­ver sagt. Skal du gø­re det el­ler ej? På den lan­ge ba­ne me­ner jeg fak­tisk ik­ke, det er en løs­ning. Du vil med stats­ga­ran­ti på et tids­punkt op­sø­ge din mor og få sagt dét, der skal si­ges. Men ga­et­ter jeg rig­tigt, hvis jeg si­ger, at du end­nu ik­ke er myn­dig? Det kan na­tur­lig­vis be­sva­er­lig­gø­re dit fore­ha­ven­de. Som det er i dag med in­ter­net og so­ci­a­le me­di­er, så er der jo ik­ke som så­dan no­get, der kan hin­dre dig i at op­sø­ge din mor uden din fa­mi­lies ac­cept, men jeg for­nem­mer og­så, at det be­ty­der no­get for dig at få de­res god­ken­del­se. De har sik­kert en grund. Den kan va­e­re god el­ler dår­lig, men jeg tror, at de­res be­grun­del­se bun­der i frygt. Det kan va­e­re frygt for at mi­ste dig. Mi­ste no­get af din ka­er­lig­hed. El­ler frygt for, at du selv bli­ver ked af det. Jeg tror, du skal gø­re dem det be­gri­be­ligt, at du en dag op­sø­ger din mor, men at du ger­ne vil ha­ve de­res støt­te og der­for har brug for at vi­de, hvor­dan I sam­men kan imø­de­gå din be­slut­ning. Jeg øn­sker dig al mu­lig held og lyk­ke og hå­ber, du får støt­te og hja­elp.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.