Nej, vel­stand er vig­ti­ge­re end lig­hed

BT - - DEBAT -

JO­A­CHIM B. OL­SEN

nej. Det er for sim­pelt at gø­re det. Et af de mest li­ge lan­de er vist Slove­ni­en, og der vil jeg me­ne, det ik­ke er det bed­ste sted at til­hø­re lavind­komst­grup­pen. Det er et ek­sem­pel på, at man kan stir­re sig blind på lig­hed som en kva­li­tet i sig selv og si­ge, det er den vig­tig­ste af al­le kva­li­te­ter. Det er det ik­ke. Der er man­ge ting, der gør lan­de suc­ces­ful­de og vel­fun­ge­ren­de. En gen­nem­gå­en­de fak­tor er, at de er vel­stå­en­de. Vel­stand er der­for vig­ti­ge­re end lig­hed. Det er for­ud­sa­et­nin­gen for, at de fle­ste men­ne­sker i et sam­fund har mu­lig­he­der for at le­ve det go­de liv.

OVER­ORD­NET SET SÅ Dan­mark er et af de lan­de, hvor ulig­he­den er vok­set hur­tigst

et pro­blem i Dan­mark. Pro­ble­met er, at vi har lav økonomisk va­ekst. Det er me­get sva­ert at øge va­ek­sten uden og­så at øge ulig­he­den. Hvis sund­heds­va­e­se­net f.eks. skal ha­ve råd til den ny­e­ste me­di­cin og tek­no­lo­gi i frem­ti­den, så kra­e­ver det, vi får en hø­je­re økonomisk va­ekst. El­lers får vi ik­ke råd til det. Det vil be­ty­de la­ve­re livskva­li­tet for vir­ke­lig man­ge men­ne­sker.

ULIGHED ER IK­KE

NÅR MAN TA­LER om lig­hed, ta­ler man al­tid om, hvor­dan ind­kom­ster­ne er for­delt li­ge nu. Det er me­get for­sim­plet, for vi er al­le i for­skel­li­ge na­tur­li­ge ste­der i livs­for­lø­bet. Når man f.eks. er ung og stu­de­ren­de, har man lav ind­komst. Det er jo ik­ke et pro­blem el­ler ud­tryk for fat­tig­dom. Ulighed er al­tid et re­sul­tat af no­get. Der­for skal man se på, hvad år­sa­gen er. Hvis en taxa­chauf­før kø­rer 60 ti­mer om ugen og tje­ner me­re, end ham, der kø­rer 30, er det så en uret­fa­er­dig pro­ces? Nej. Ulighed kan godt va­e­re en dår­lig ting, hvis det er re­sul­tat af en uret­fa­er­dig pro­ces. PELLE DRAGSTED

har af forsk­ning ty­der på, at gra­den af ulighed i et sam­fund har stor be­tyd­ning for men­ne­skers vel­be­fin­den­de. Der er so­lid em­pi­risk forsk­ning, der vi­ser, at min­dre uli­ge sam­fund og­så er me­re lyk­ke­li­ge sam­fund. Der er min­dre kri­mi­na­li­tet, der er me­re gen­si­dig til­lid mel­lem men­ne­sker, folk fø­ler sig me­re tryg­ge og me­re lyk­ke­li­ge. Alt ty­der der­for på, at gra­den af ulighed har me­get stor be­tyd­ning for, hvor­dan vi op­le­ver det sam­fund, vi le­ver i.

ALT HVAD MAN

af de lan­de, hvor ulig­he­den er vok­set hur­tigst i det se­ne­ste år­ti. Me­get ty­der på, det har en di­rek­te på­virk­ning på vo­res lyk­ke og vo­res vel­be­fin­den­de i sam­fun­det. Man skal hu­ske, at ulighed, selv i et land, som er me­re vel­stå­en­de, som Dan­mark, sta­dig har sto­re kon­se­kven­ser for, hvil­ke mu­lig­he­der vi har hver isa­er. Vi har fa­mi­li­er i Dan­mark, som, for­di de f.eks. er han­di­cap­pe­de og på før­tids­pen­sion el­ler kon­tant­hja­elp, ik­ke har mu­lig­hed for at gø­re de ting med de­res børn, som vi an­dre har.

va­ekst og ulighed, som Jo­a­chim B. Ol­sen forta­el­ler, har in­tet med vir­ke­lig­he­den at gø­re. Forsk­ning fra an­er­kend­te øko­no­mer vi­ser, at lan­de, som har høj grad af lig­hed, har en hø­je­re va­ekst end lan­de med stor ulighed. Hvis der vir­ke­lig var en mod­sa­et­ning mel­lem lig­hed og vel­stand, er det lidt ma­er­ke­ligt, at ver­dens mest li­ge lan­de: Dan­mark, Nor­ge og Sve­ri­ge, al­le er på top ti over ver­dens ri­ge­ste lan­de. Der er vist no­get, Jo­a­chim B. Ol­sen og re­sten af Li­be­ral Al­li­an­ce ik­ke har for­stå­et i øko­no­mi-ti­mer­ne.

DEN MYTE OM DAN­MARK ER ET

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.