Tak for den grøn­ne ver­sion

BT - - DEBAT -

Lo­tus Turèll kun­ne ha­ve valgt den an­den ta­le. Den gu­le i ste­det for den grøn­ne. Men som i fil­men ’Fe­sten’ af Tho­mas Vin­ter­berg blev det den grøn­ne. Sand­he­den. Som hun så den. El­ler op­le­ve­de den. Og vi snak­ker ik­ke i et lil­le slut­tet sel­skab, men for­an 567.000 dan­ske­re, der så før­ste af to af­snit i do­ku­men­ta­ren ’Lo­tus og den ful­de sand­hed’ på DR1.

HVAD ER PRO­BLE­MET? Lo­tus Turèll el­ske­de sin far højt. Og gør det sta­dig. Derfor valg­te hun og­så den rig­ti­ge far­ve på ta­len

ALE­NE DOBBELTTYDIGHEDEN I tit­len. For fuld­ska­ben blev hen­des føl­ge­s­vend som barn. En fuld far, en fe­te­ret, be­rømt og fan­dens lit­te­ra­er karl, som vi er så man­ge, der holdt og hol­der så umå­de­lig me­get af for det sid­ste. Men Lo­tus hu­ske­de ham mest som fuld, uden at kun­ne erin­dre det he­le. Mas­ser af fortra­eng­nin­gens hul­ler, og mas­ser af al­ders­be­tin­get glem­sel, for­di hun kun var et barn, der le­ve­de og sov un­der va­erts­hus­bor­de el­ler våg­ne­de op ale­ne hjem­me ud på nat­ten, mens mor var på job og far li­ge var ne­de at ven­de på den lo­ka­le. SÅ IGEN­NEM KAMERAETS til­stra­eb­te grøn­ne ud­ga­ve af ta­len op­søg­te Lo­tus Turèll døds­ru­ten og in­sti­tu­tio­ner­ne. Med blan­de­de svar fra KLAUS KJØLLER, FOR­FAT­TER OG KOM­MEN­TA­TOR dem, der selv var en del af ru­ten, og må­ske og­så be­na­eg­tel­sen, og dem, pa­e­da­go­gen ek­sem­pel­vis, der ta­enk­te til­ba­ge med blan­ke øj­ne af alt an­det end al­ko­hol og er­kend­te et ef­ter­ra­tio­na­li­se­ren­de svigt. El­ler mest af alt et be­kra­ef­ten­de nik på den for­nem­mel­se og de hul­ler i erin­drin­gen, Lo­tus fil­me­de sig frem til at få fyldt ud. MOD SLUT­NIN­GEN AF sit liv sat­te Dan Turèll prop­pen i. For­di han blev dø­de­ligt syg. Det var i be­gyn­del­sen af Lo­tus’ liv. Blot 14 år gam­mel, da hen­des far dø­de. Hun el­ske­de ham højt. Og gør det sta­dig. Derfor valg­te hun og­så den rig­ti­ge far­ve på ta­len, som fle­re har kri­ti­se­ret hen­de for at for­ma­ste sig til over­ho­ve­det at hol­de. Jeg sy­nes, den var ek­stremt mo­dig. Godt nok tid­li­ge­re for­talt i en bog, som jeg ik­ke har la­est, men at stil­le sig frem for­an en halv mil­li­on dan­ske­re med den forta­el­ling, kra­e­ver sin dat­ter. Og­så at løf­te for­plig­tel­sen til ik­ke kun at kig­ge in­dad, men i det an­det af pro­gram­mer­ne rul­le den ud med ek­semp­ler fra an­dre fa­mi­li­er og stil­le sig selv til rå­dig­hed med hja­el­pens ud­strak­te og te­ra­pe­u­ti­ske hånd. SEERTALLET STÅR I øv­rigt me­get godt mål med tom­mel­finger­reg­len, der går på, at om­kring 500.000 dan­ske­re har et pro­blem med al­ko­hol. Alt­så ik­ke blot drik­ker for me­get, men har sva­ert ved at sty­re pro­mil­ler­ne i for­hold til kon­trol­tab, bla­ck­outs el­ler af­ha­en­gig­hed. De se­ne­ste par år­ti­er har ik­ke nød­ven­dig­vis ma­net det ta­bu i jor­den. Tva­er­ti­mod. For det har ma­ni­feste­ret sig end­nu dy­be­re in­de bag hjem­mets fi­re va­eg­ge, for­di vi ik­ke drik­ker på job la­en­ge­re. Og nej, det er jo ik­ke li­ge­frem en løs­ning at lan­ge ba­je­re over di­sken i kan­ti­nen igen. Det gør ba­re ik­ke op­lys­nings­ar­bej­det og in­for­ma­tions­kampag­ner­ne let­te­re at skulle helt ind til spi­se­bor­de og la­e­ne­sto­le i pri­va­ten. DEN HAR DR sta­dig en vis li­cens­be­talt ad­gang til. Derfor er pro­gram­mer af Lo­tus Turèlls for­mat i pri­me­ti­me så vig­ti­ge. Der er al­tid to ta­ler, to ver­sio­ner at ty til. Den, som sig hør og bør. Og den, som of­te er il­de hørt. Beg­ge har må­ske nok gang på jord, for in­gen har pa­tent på sand­he­den, men fol­ke­op­lys­ning og pu­blic ser­vi­ce skal rum­me spa­end­vid­den. Så vi og­så får Lo­tus’ ver­sion. . .

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.