Stress

BT - - NYHEDER -

49, sku­e­spil­ler, op­ta­ger pt ny sa­e­son af ’Ba­de­ho­tel­let’

»Man hav­ner vir­ke­lig i en iden­ti­tetskri­se, når man ram­mes af stress, som jeg blev sid­ste år oven­på tur­néen med showet ’Ci­ty Sing­ler’. Da gik syste­met helt ned, og jeg kun­ne slet ik­ke ken­de mig selv. Jeg hav­de la­en­ge over­hørt sig­na­ler­ne, kørt i for højt gear i man­ge år, og al­le­re­de da jeg stod til pre­mi­e­ren på showet, kun­ne jeg ma­er­ke, at nu hav­de jeg ik­ke me­re i mig.

Men når man ved, at der skal spil­les 43 fo­re­stil­lin­ger, så gør man det. Og når man pres­ser sin krop ud over kan­ten i så lang tid, så er bi­ny­rer­ne tra­et­te og hor­moner­ne i bund, og i den før­ste må­ned kun­ne jeg ik­ke an­det end lig­ge ude i ha­ven og kig­ge op på him­len.

Jeg graed rig­tig me­get. Skul­le ha­ve alt det ud, der hav­de ho­bet sig op. Og så bad jeg om hja­elp til alt det prak­ti­ske. Det er vig­tigt at kun­ne.

Det tog lang tid at nå der­hen, men for mig vir­ke­de det at ac­cep­te­re til­stan­den og gi­ve mig hen til den. Gå lan­ge tu­re ved ha­vet, spi­se god mad, byg­ge mig selv lang­somt op igen.

Og er jeg er fak­tisk kom­met til at se det som en ka­em­pe ga­ve. For jeg op­søg­te en bio­pat og kom­ple­men­ta­er hor­mon­te­ra­pe­ut, som hjalp mig med at byg­ge krop­pen op med kost, vi­ta­mi­ner, mi­ne­ra­ler og ur­ter. Og det var med til at åb­ne nye dø­re for mig at få red­ska­ber­ne til, hvor­dan jeg skal le­ve frem­over for ik­ke at gå ned igen. Det hjalp mig så me­get, at jeg selv er ved at ta­ge ud­dan­nel­sen, så jeg kan hja­el­pe an­dre.« »Vi le­ver jo i en tid, hvor al­le er pres­set helt sinds­sygt, og der­for er der fle­re og fle­re, der ram­mes af stress.

Jeg hav­ne­de der selv før­ste gang, mens vi op­tog ’Krø­ni­ken’. Da mød­te jeg ind hver mor­gen kl. 5-6 styk­ker for at bli­ve smin­ket og for­vand­let. Sam­ti­dig hav­de jeg prø­ver på styk­ket ’Frø­ken Julie’ om ef­ter­mid­da­gen – en rol­le, som Tri­ne Dyr­holm var hop­pet fra, så jeg hav­de en ut­ro­lig kort prø­ve­pe­ri­o­de – plus at jeg spil­le­de en fo­re­stil­ling på Te­a­ter Grob om af­te­nen. Da dø­de jeg sim­pelt­hen. Jeg gen­nem­før­te det he­le, men var på sovepi­l­ler i tre uger. Det var vir­ke­lig us­undt.

I min ’første­hja­elp­skas­se’ hav­de jeg fi­re ting. Dels be­gynd­te jeg at me­di­te­re, for det er be­vist, at det kan hja­el­pe ner­ve­sy­ste­met. Så ske­ma­lag­de jeg min hver­dag, hvor ik­ke mindst pau­ser blev skre­vet ind, hvor jeg skrev ned, at når jeg spi­ste, måt­te jeg ik­ke ha­ve gang i te­le­fo­nen el­ler tv sam­ti­dig. Helt ba­na­le ting, men ting som gjor­de, at jeg be­gynd­te at va­e­re til ste­de i nu­et.

I kas­sen var og­så fy­sisk kon­takt og be­rø­ring, hja­elp til at gi­ve slip i krop­pen. Og fy­sisk tra­e­ning. Ik­ke pul­stra­e­ning, men små, lang­som­me ting. De fi­re ting hjalp mig vir­ke­lig til at kom­me oven­på igen.

Me­di­ta­tio­nen og den fy­si­ske tra­e­ning er to ting, jeg har holdt fast ved. Men jeg kan desva­er­re ik­ke si­ge mig fri for at ha­ve va­e­ret stres­s­ramt igen. Nu ved jeg til gen­ga­eld, hvor­dan jeg skal hånd­te­re den.« Vi le­ver jo i en tid, hvor al­le er pres­set helt sinds­sygt, og der­for er der fle­re og fle­re, der ram­mes af stress

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.