MIT MØR­KE DOBBELTLIV

Hans Pil­gaard af­slø­rer alt i ny bog

BT - - VOORZIJDE PAGINA - Kenan Se­e­berg | kse@bt.dk

Det tog Hans Pil­gaard man­ge år at fin­de mo­det til at sprin­ge ud som bøs­se. I man­ge år le­ve­de han med skyld og skam over sin seksu­a­li­tet. Det af­slø­rer den 53-åri­ge tv-va­ert i sin nye bog ’Støj og for­ti­el­ser’, der ud­kom­mer i na­e­ste uge på Po­li­ti­kens For­lag.

Her forta­el­ler han og­så hud­løst ae­r­ligt om de hem­me­lig­he­der, han har la­ert at hol­de på, si­den han var en lil­le dreng. At han er adop­tiv­barn, at han fik tarm­kra­eft, og at han som ung var ta­et på at slå sin bed­ste ven ihjel, da ven­nen blev vold­somt kva­e­stet med Hans Pil­gaard bag rat­tet.

Men det er den lan­ge, se­je kamp mod er­ken­del­sen som ho­mo­seksu­el, der er den stør­ste for­try­del­se for Hans Pil­gaard. Bå­de i for­hold til hans eg­ne in­dre stopklod­ser og i for­hold til ven­ner, fa­mi­lie og re­sten af om­ver­de­nen.

I bo­gen forta­el­ler tv-va­er­ten med hu­mor og over­skud, men og­så med smuk hud­løs sel­vind­sigt, at han le­ve­de et re­gu­la­ert dobbeltliv på grund af den skyld og skam, han føl­te, for­di han var til­truk­ket af an­dre ma­end. Og at han var alt for la­en­ge om at er­ken­de, at han er bøs­se:

»Jeg var flov over, at jeg tro­e­de, jeg skul­le gå ale­ne gen­nem li­vet med min ho­mo­seksu­a­li­tet, og jeg ae­r­grer mig over, at jeg ik­ke var bed­re ru­stet til at stå ved mig selv,« forta­el­ler Hans Pil­gaard, der ik­ke en­gang over for sig selv vil­le er­ken­de sin seksu­a­li­tet:

Beskidt og skam­fuldt »Jeg var vild som al­le an­dre, men det var beskidt og skam­fuldt. Når jeg våg­ne­de, var jeg ha­er­get af an­ger. Jeg vil­le øn­ske, at jeg kun­ne pra­le af, at jeg hav­de stå­et sam­men med an­dre ho­mo­seksu­el­le og stå­et ved, hvem jeg er. Det vil­le ha­ve gjort mit liv let­te­re. Men jeg vil­le ik­ke hø­re til dér,« si­ger Hans Pil­gaard, der hav­de en alt­over­skyg­gen­de fø­lel­se af skam og an­ger, når han ta­enk­te på an­dre ma­end:

»Jeg prø­ve­de hårdt at lyk­kes og bild­te mig selv ind, at jeg kun­ne gif­te mig, få børn og stif­te fa­mi­lie, og så en gang imel­lem kys­se med en mand i mør­ket, hvis ly­sten ik­ke gik va­ek. Jeg var ik­ke ale­ne med den fø­lel­se blandt ho­mo­seksu­el­le, men det fik mig dog ik­ke til at fø­le mig hjem­me. Der er no­get de­pra­ve­ret over de­le af ho­mo­mil­jø­et, som al­drig har til­talt mig. Må­ske for­di man­ge har va­e­ret, el­ler er et sted i de­res liv, hvor dét at kys­se og el­ske med en per­son af sam­me køn er en dans med dja­e­vel­en. Sta­dig­va­ek. Man­ge ho­mo­seksu­el­le la­e­rer at da­te mør­ket,« forta­el­ler tv-va­er­ten, der al­le­re­de som syv-årig var til­truk­ket af det sam­me køn, men som gen­nem te­e­na­ge­ti­den og langt ind i ty­ver­ne sta­dig hav­de pi­ge­ka­e­re­ster.

Seksu­el de­but i Ma­rok­ko I bo­gen af­slø­rer tv-va­er­ten, at hans seksu­el­le de­but fo­re­gik på en stu­di­e­tur i Ma­rok­ko som 16-årig, da han gik i 1. g. Her mød­te han en kvin­de på 25, der tog ini­ti­a­ti­vet:

»Hun kig­ge­de li­der­ligt på mig og tog mig i skrid­tet: ’Jeg tror godt, jeg ved, hvad du tra­en­ger til’. Og jeg ta­enk­te: ’Det tror jeg, du kan ha­ve ret i’. Og så gik vi hjem sam­men og el­ske­de, så det kun­ne hø­res, mens min ven Mads lå i sen­gen ved si­den af og la­e­ste højt af Vi­ta An­der­sen for at over­dø­ve os.«

Før­ste mand­li­ge ka­e­re­ste Først som 24-årig har Hans Pil­gaard sit før­ste fuld­byr­de­de ho­mo­seksu­el­le for­hold til en mand, han til­fa­el­digt mø­der på disko­tek Vester­ga­de 58 i Aar­hus. Sam­me år får han sin før­ste mand­li­ge ka­e­re­ste, Pe­ter, som han mø­der i slut­nin­gen af 1987, mens han går på Jour­na­list­højsko­len. Men de hol­der de­res for­hold hem­me­ligt.

Og der går man­ge år, før Hans Pil­gaard får mo­det til at sprin­ge ud helt of­fi­ci­elt over­for fa­mi­lie, ven­ner og re­sten af Dan­mark.

Først som 31-årig i 1994 si­ger han det til si­ne fora­el­dre.

»Det var min mor, der hav­de det sva­e­rest med det, selv om al­le ste­reo­ty­pe fo­re­stil­lin­ger, in­klu­si­ve min egen, sag­de, at det nok vil­le bli­ve luft­kap­ta­j­nen (Pil­gaards far med hans ret-og-vrang-lo­gik. Han for­tal­te mig lidt ef­ter lidt, at ’mor alt­så kun ac­cep­te­re­de det, for­di hun vid­ste, at hun mi­ste­de dig, hvis hun ik­ke gjor­de’,« forta­el­ler Pil­gaard og fort­sa­et­ter:

»Det var hårdt. Det er jo ik­ke be­tin­gel­ses­løs ka­er­lig­hed, og så til­bød han mig, at jeg kun­ne gå til psy­ko­log, hvis det kun­ne hja­el­pe.«

»Men det er jo ik­ke no­get, man kan få fjer­net, far,« si­ger Hans Pil­gaard til sin far, der dog hur­tigt ac­cep­te­re­de søn­nens seksu­a­li­tet, li­ge­som og­så mo­de­ren gjor­de, selv om det var sva­e­rest for hen­de, for­di hun måt­te ind­se, at hun al­drig blev bed­ste­mor,« skri­ver Hans Pil­gaard, der sprang ud som bøs­se for­an he­le Dan­mark på den rø­de lø­ber ved gal­lapre­mi­e­re på Cirque de So­leil i Kø­ben­havn i 2000.

På det tids­punkt hav­de han mødt ka­e­re­sten Hen­rik, som Pil­gaard var ble­vet dybt fo­rel­sket i, og som han se­ne­re blev gift med. Da­gen før sag­de Pil­gaard til ka­e­re­sten:

»’Når vi går ud på den rø­de lø­ber i mor­gen, og de spør­ger, hvem jeg har med, så si­ger jeg ik­ke ba­re, at det er en god ven, så si­ger jeg, at du er min ka­e­re­ste’.

Det var han okay med. Og så gjor­de vi det. Jeg var 37 år, og det var ble­vet for ab­surd for mig at stå og si­ge, at han var min ven, når han var man­den, jeg el­ske­de.«

’’ Jeg var vild som al­le an­dre, men det var beskidt og skam­fuldt. Når jeg våg­ne­de, var jeg ha­er­get af an­ger Hans Pil­e­gaard i sin nye bog

TORS­DAG 6. OK­TO­BER 2016

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.