Bel­lai­che og Jør­gen Leth er lys i mør­ket

BT - - NYHEDER -

DE BED­STE VEN­NER Det er de men­ne­sker, Hans Pil­gaard kal­der sin nye fa­mi­lie, der har holdt hån­den un­der tvva­er­ten gen­nem to kra­ef­to­pe­ra­tio­ner det sid­ste halvan­det år. Han be­skri­ver dem som men­ne­sker, der er der un­der al­le om­sta­en­dig­he­der.

»Min ka­e­re­ste sad der hver ene­ste dag og veg ik­ke fra min si­de, og der­hjem­me hav­de vi en af­ta­le om, at sove­va­e­rel­set var kra­eft­fri zo­ne. Det skul­le va­e­re så­dan, at han kun­ne si­ge, når han ik­ke or­ke­de at ta­le me­re om syg­dom og kra­eft,« forta­el­ler Hans Pil­gaard, der har en ra­ek­ke ven­ner om­kring sig, som han kal­der ’de tre mu­ske­te­rer’.

»Det er mi­ne ung­doms­ven­ner Kas­per og Ru­ne, som jeg har kendt i me­re end 20 år, og Mi­chè­le (Bel­lai­che, va­ert på Af­tens­howet TV2, red.), som jeg kal­der min lil­le­sø­ster.« Man­de­kram og hi­sto­ri­er Der­u­d­over har ven­ner­ne Dit­te og Leif samt film­man­den, for­fat­te­ren og tv-kom­men­ta­to­ren Jør­gen Leth va­e­ret støt­ter un­der­vejs.

»Det, man har brug for, når man bli­ver ramt af den ham­mer, er nog­le, der ra­ek­ker hån­den ud og spør­ger, hvor­dan man har det, og som vir­ke­lig me­ner, at de ger­ne vil vi­de det. Og så­dan er de. Kas­per ple­jer at si­ge, at han har min ryg. No mat­ter what. Så jeg ved, at han nok skal gri­be mig. Og Ru­ne send­te en sms, da jeg var ind­lagt, og spurg­te, om jeg hav­de brug for et man­de­kram – han var der 20 mi­nut­ter ef­ter, jeg hav­de sagt ja. Og selv om Mi­chè­le ved gud ik­ke hav­de lyst til at va­e­re på ho­spi­ta­let, så sad hun for en­den af sen­gen og for­tal­te sjove hi­sto­ri­er, mens hun fa­eg­te­de med ar­me og ben,« si­ger Hans Pil­gaard med et stort smil.

»Li­ge ef­ter den før­ste kra­ef­to­pe­ra­tion gik jeg helt død og måt­te kø­re ind til si­den på vej til op­ta­gel­se på TV2. Så rin­ge­de jeg til Ru­ne, og han kom med det sam­me, hvor­ef­ter jeg hav­de 10 mi­nut­ter med ham, hvor jeg tud­brø­le­de og kom af med det, jeg skul­le. Der­ef­ter var jeg klar til showti­me og ro­ck’n’roll, og vi la­ve­de tre ud­sen­del­ser i rap,« forta­el­ler tvva­er­ten. Lys i mør­ket »Det, man ik­ke skal si­ge, er, at det går nok. Det ved de ik­ke en skid om. Når man er rig­tig ban­ge, er det til gen­ga­eld en stor trøst, at no­gen si­ger, at det er okay, at man har det, som man har det, når man ligger dér og er ban­ge i mør­ket. Det vig­tig­ste er fø­lel­sen af, at der er no­gen, der hol­der med én – og af én,« si­ger Hans Pil­gaard.

»Mør­ke er ba­re fra­va­er af lys, som en god pra­est en­gang sag­de. Og det er det, ven­ner er. De er lys i mør­ket. Når li­vet va­el­ter, så har de din ryg,« Selv om Mi­chè­le ved gud ik­ke hav­de lyst til at va­e­re på ho­spi­ta­let, så sad hun for en­den af sen­gen

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.