En hyl­dest til ven­ska­bet

BT - - DEBAT -

JENS GAARDBO OG MOR­TEN PELCH SKRI­VER I BT SØNDAGSKLUMMEN

MAT­HI­AS BACH FRE­DE­RIK­SEN, 15 ÅR OG EFTERSKOLEELEV LENE TRELDE SKOVLUNDE Vi le­ver i en di­gi­tal vir­ke­lig­hed. Re­la­tio­ner­ne er på man­ge må­der nem­me­re for os at ska­be, ud­byg­ge og ved­li­ge­hol­de. Vi hu­sker fød­sels­da­ge­ne. Te­le­fon­num­re­ne er ko­det ind, el­ler sam­ta­ler­ne fo­re­går på Fa­ceTi­me. Vi kan se vo­res med­men­ne­skers liv ud­fol­de sig for­an os. Vi kan jub­le med, hep­pe på og an­er­ken­de hin­an­den bed­re tak­ket va­e­re vo­res plat­forms­mu­lig­he­der. Så skidt pyt med det fak­tum, at de sam­me plat­for­me og­så åb­ner op for en mis­un­del­se, en ska­de­fryd og en »ondt i rø­ven« fra én grup­pe af men­ne­sker. Dem, som ik­ke klap­per, når an­dre vin­der. For bag den di­gi­ta­le ven­skabs­re­la­tion fin­des vir­ke­lig­he­den. Her har vi en an­den ty­pe men­ne­sker. Vi har vo­res rod­fa­e­ste­de re­la­tio­ner. Hjer­tesla­get i et rig­tigt ven­skab. For uan­set hvor rart det er, hvor hyg­ge­ligt det kan bli­ve, og hvor op­mun­tren­de Fa­ce­book, In­s­ta­gram og Twit­ter kan va­e­re, så har vir­ke­lig­he­dens ven­skab sin ka­rak­ter li­ge pra­e­cis i dét: Vir­ke­lig­he­den. Din ven fra da du var lil­le. Men­ne­sket, som ken­der din hi­sto­rie. Din fa­mi­lie. Di­ne skyg­ger og dit solskin. Din før­ste bran­dert. Din før­ste fo­rel­skel­se. Di­ne drøm­me. Di­ne am­bi­tio­ner. Di­ne fejl­valg. Di­ne skuf­fel­ser. Din fa­vo­ritsang. Di­ne dår­li­ge si­der og din liv­ret. Her fin­des dit ny­e­re ven­skab. Hvor bån­det blev bun­det fra før­ste sam­ta­le. Klik, sag­de det. Det ven­skab, man som vok­sen op­le­ver bun­der i et ska­eb­nes­fa­el­les­skab. Hvor det na­er­mest er en blan­ding af fa­sci­na­tion og fo­rel­skel­se. Du op­le­ver ven­ska­bet med din egen mod­sa­et­ning. Med men­ne­sket, som er klo­ge­re end dig, og som al­tid brin­ger dig per­spek­ti­vet, du ik­ke selv hav­de ta­enkt på. Men­ne­sket, som brin­ger nyt af sam­me ind i dit liv. Gen­nem de­res fa­mi­lie. Gen­nem de­res ka­e­re­ste el­ler ae­g­te­fa­el­le. Den in­si­ste­ren­de ven, som duk­ker op uden in­vi­ta­tion for­an din ho­ved­dør, når du har ka­e­re­stesorg. Den ven, som skri­ver til dig, når der sker no­get sjovt ude i ver­den, som li­ge ram­mer je­res fa­el­les hu­mor. Den ven, som hen­ter den ek­stra om­gang i ba­ren, selv om du skul­le til at gå hjem, og så fø­rer om­gan­gen til dén by­tur, i en­der med al­tid at snak­ke om i frem­ti­den. Den ven, som er bed­re til at rin­ge til dig, end du er til at rin­ge til ved­kom­men­de. Den ven, som du kan ha­en­ge ud med på en so­fa og se det re­a­li­ty-tv, som man ik­ke li­ge­frem pra­ler med at ha­ve set da­gen ef­ter på job­bet. Den ven, som ser, du er pres­set, før du selv når at op­fan­ge det. Den ven, som ba­e­rer over med dig, når du op­fø­rer dig idi­o­tisk. Den ven, som for­sva­rer dig over for an­dre, som har en hold­ning til dig uden at ken­de dig. De ven­ner som står bag, ved og med dig gen­nem al­ting, som li­vet brin­ger uan­set storm el­ler styr­ke, for der er loy­a­li­te­ten og ka­er­lig­he­den op­rig­tigt dyr­ket. Mi­ne hed­der Tho­mas, Kas­per, Martin, Jo­nas, Beck­er – Hvad hed­der di­ne?

Uan­set hvor rart det er, hvor hyg­ge­ligt det kan bli­ve, og hvor op­mun­tren­de Fa­ce­book, In­s­ta­gram og Twit­ter kan va­e­re, så har vir­ke­lig­he­dens ven­skab sin ka­rak­ter li­ge pra­e­cis i dét. Vir­ke­lig­he­den.

En gen­nem­snit­lig dansk elev af­slut­ter 9. klas­se som 16-årig. Det vil si­ge, at den en­kel­te elev har gen­nem­ført den ene­ste grund­la­eg­gen­de ud­dan­nel­se, ele­ven skal ha­ve for at af­gi­ve stem­me som 18-årig. I fol­ke­sko­len la­e­rer man ele­ver­ne, hvor­dan man er med til at få med­be­stem­mel­se, og på hvil­ken må­de man op­når ret­tig­he­der i sam­fun­det. Hvor­for la­e­re det, hvis vi al­li­ge­vel først må stem­me som 18-åri­ge? Når un­g­ar­bej­de­re på 16 år skal be­ta­le skat af de pen­ge, de selv tje­ner, og sam­ti­dig kan bli­ve straf­fet som 16-åri­ge, og de er gam­le nok til at gi­ve po­li­ti­ker­ne de­res løn, så er de og­så gam­le nok til at ha­ve ind­fly­del­se på, hvem der skal sid­de i Fol­ke­tin­get. Me­get af dis­kus­sio­nen går på, hvor­vidt 16-åri­ge er mod­ne nok til at va­el­ge. De, der gør det til et pro­blem, er po­li­ti­ker­ne, som ik­ke sto­ler på val­gret til bør­ne­ne. Un­der­sø­gel­ser vi­ser, at 96 pct. af al­le un­ge i Dan­mark ger­ne vil ha­ve ind­fly­del­se på, at ret­te op på sam­fun­dets pro­ble­mer, mens 93 pct. un­ge har en hold­ning til Dan­mark og he­le ver­dens ud­vik­ling. Lad de 16-åri­ge få plads i Fol­ke­tin­get, så den grup­pe af un­ge men­ne­sker kan bli­ve re­pra­e­sen­te­ret. Lyt til os, po­li­ti­ke­re! An­ders Samu­el­sen vir­ker fuld­sta­en­dig hyp­no­ti­se­ret i sit fore­ha­ven­de som top­skat­mis­sio­na­er. Ustand­s­e­ligt tru­er An­ders Samu­el­sen med at va­el­te den i for­vej­en vak­kel­vor­ne re­ge­ring, så­fremt han ik­ke får sin 5% - let­tel­se i top­skat­ten. Samu­el­sens trus­ler er bå­de uli­de­li­ge og ube­ha­ge­li­ge at hø­re på, og trus­len skra­em­mer isa­er er­hvervs­li­vet, som må hol­de mø­der og for­sø­ge at ta­le Samu­el­sen til ro, da der er brug for po­li­tisk ro til at ska­be no­get va­ekst i lan­det.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.