En hyldest til venskabet

JENS GAARDBO OG MORTEN PELCH SKRIVER I BT SØNDAGSKLUMMEN

MATHIAS BACH FREDERIKSEN, 15 ÅR OG EFTERSKOLEELEV LENE TRELDE SKOVLUNDE Vi lever i en digital virkelighed. Relationerne er på mange måder nemmere for os at skabe, udbygge og vedligeholde. Vi husker fødselsdagene. Telefonnumrene er kodet ind, eller samtalerne foregår på FaceTime. Vi kan se vores medmenneskers liv udfolde sig foran os. Vi kan juble med, heppe på og anerkende hinanden bedre takket vaere vores platformsmuligheder. Så skidt pyt med det faktum, at de samme platforme også åbner op for en misundelse, en skadefryd og en »ondt i røven« fra én gruppe af mennesker. Dem, som ikke klapper, når andre vinder. For bag den digitale venskabsrelation findes virkeligheden. Her har vi en anden type mennesker. Vi har vores rodfaestede relationer. Hjerteslaget i et rigtigt venskab. For uanset hvor rart det er, hvor hyggeligt det kan blive, og hvor opmuntrende Facebook, Instagram og Twitter kan vaere, så har virkelighedens venskab sin karakter lige praecis i dét: Virkeligheden. Din ven fra da du var lille. Mennesket, som kender din historie. Din familie. Dine skygger og dit solskin. Din første brandert. Din første forelskelse. Dine drømme. Dine ambitioner. Dine fejlvalg. Dine skuffelser. Din favoritsang. Dine dårlige sider og din livret. Her findes dit nyere venskab. Hvor båndet blev bundet fra første samtale. Klik, sagde det. Det venskab, man som voksen oplever bunder i et skaebnesfaellesskab. Hvor det naermest er en blanding af fascination og forelskelse. Du oplever venskabet med din egen modsaetning. Med mennesket, som er klogere end dig, og som altid bringer dig perspektivet, du ikke selv havde taenkt på. Mennesket, som bringer nyt af samme ind i dit liv. Gennem deres familie. Gennem deres kaereste eller aegtefaelle. Den insisterende ven, som dukker op uden invitation foran din hoveddør, når du har kaerestesorg. Den ven, som skriver til dig, når der sker noget sjovt ude i verden, som lige rammer jeres faelles humor. Den ven, som henter den ekstra omgang i baren, selv om du skulle til at gå hjem, og så fører omgangen til dén bytur, i ender med altid at snakke om i fremtiden. Den ven, som er bedre til at ringe til dig, end du er til at ringe til vedkommende. Den ven, som du kan haenge ud med på en sofa og se det reality-tv, som man ikke ligefrem praler med at have set dagen efter på jobbet. Den ven, som ser, du er presset, før du selv når at opfange det. Den ven, som baerer over med dig, når du opfører dig idiotisk. Den ven, som forsvarer dig over for andre, som har en holdning til dig uden at kende dig. De venner som står bag, ved og med dig gennem alting, som livet bringer uanset storm eller styrke, for der er loyaliteten og kaerligheden oprigtigt dyrket. Mine hedder Thomas, Kasper, Martin, Jonas, Becker – Hvad hedder dine?

Uanset hvor rart det er, hvor hyggeligt det kan blive, og hvor opmuntrende Facebook, Instagram og Twitter kan vaere, så har virkelighedens venskab sin karakter lige praecis i dét. Virkeligheden.

En gennemsnitlig dansk elev afslutter 9. klasse som 16-årig. Det vil sige, at den enkelte elev har gennemført den eneste grundlaeggende uddannelse, eleven skal have for at afgive stemme som 18-årig. I folkeskolen laerer man eleverne, hvordan man er med til at få medbestemmelse, og på hvilken måde man opnår rettigheder i samfundet. Hvorfor laere det, hvis vi alligevel først må stemme som 18-årige? Når ungarbejdere på 16 år skal betale skat af de penge, de selv tjener, og samtidig kan blive straffet som 16-årige, og de er gamle nok til at give politikerne deres løn, så er de også gamle nok til at have indflydelse på, hvem der skal sidde i Folketinget. Meget af diskussionen går på, hvorvidt 16-årige er modne nok til at vaelge. De, der gør det til et problem, er politikerne, som ikke stoler på valgret til børnene. Undersøgelser viser, at 96 pct. af alle unge i Danmark gerne vil have indflydelse på, at rette op på samfundets problemer, mens 93 pct. unge har en holdning til Danmark og hele verdens udvikling. Lad de 16-årige få plads i Folketinget, så den gruppe af unge mennesker kan blive repraesenteret. Lyt til os, politikere! Anders Samuelsen virker fuldstaendig hypnotiseret i sit forehavende som topskatmissionaer. Ustandseligt truer Anders Samuelsen med at vaelte den i forvejen vakkelvorne regering, såfremt han ikke får sin 5% - lettelse i topskatten. Samuelsens trusler er både ulidelige og ubehagelige at høre på, og truslen skraemmer isaer erhvervslivet, som må holde møder og forsøge at tale Samuelsen til ro, da der er brug for politisk ro til at skabe noget vaekst i landet.