Er en fa­vo­rit

BT - - REJSER -

som føl­ger af at spi­se Mid­del­havs­mad.

Vi er i for­vej­en vil­de med det gra­e­ske køk­ken, så på vej syd­på til kul­tur­cen­tret Hip­po­kra­tes’ Ha­ve, 5 km fra luft­hav­nen, ta­ger vi på al­ter­na­tiv sight­se­e­ing ved at stop­pe op un­der­vejs ved nog­le af de land­brug, som og­så har gi­vet Kos til­nav­net som AE­ga­e­er­ha­vets Spi­se­kam­mer.

Hos fa­mi­li­en Tri­an­ta­fil­l­opoulos i Dei­ko, ved fo­den af Di­kaios­b­jer­get, har de sto­re am­bi­tio­ner om at la­ve an­det, end hvad de kal­der ’folkl­o­re’-vi­ne. De går me­get pro­fes­sio­nelt til va­er­ks med rø­de, hvi­de og en rosé, som kan må­le sig med vi­ne fra re­sten af Eu­ro­pa, kan vi se un­der smag­nin­gen, hvor va­eg­ge­ne er be­kla­edt med diplo­mer.

Det er og­så første­klas­ses va­rer, vi sma­ger på hos fa­mi­li­en Pa­pa­di­mi­tiou på Epar­chi­akos-vej­en, der lig­ger 7 km fra Kos by. Det er el­lers høstsa­e­son for oli­ven nu, men der er al­tid tid til at vi­se fa­brik­ken frem, som lig­ger li­ge ved si­den af bu­tik­ken, og li­ge­som på vin­går­den får vi lov til at sma­ge på de for­skel­li­ge pres­nin­ger af oli­en, som Hip­po­kra­tes den­gang men­te kun­ne ku­re­re alt.

Nor­malt ser man ik­ke bi­er­ne på ar­bej­de, når man be­sø­ger en hon­ning-fa­brik som Me­lis­sa ik­ke langt fra Ke­fa­los, men for at for­stå pro­ces­sen har fa­mi­li­en Ant­houli skif­ten­de tav­ler med de flit­ti­ge in­sek­ter bag glas­ru­der, som vi be­trag­ter, mens vi prø­ve­s­ma­ger de for­skel­li­ge hon­nin­ger og li­kø­rer. Ta­et på stjer­ner­ne Selv om vi kan fin­de man­ge ste­der på øen, der ser ud som i en svun­den tid, f.eks. det ar­ka­e­o­lo­gi­ske tem­pe­l­om­rå­de As­k­lepi­eion få ki­lo­me­ter uden­for Kos by, der blev op­ført 100 år ef­ter Hip­po­kra­tes’ tid, kun­ne det va­e­re sjovt at se, hvor­dan de bo­e­de den­gang.

Så­dan er kul­tur­cen­tret ved Ky­pa­ris­sos, som ba­e­rer hans navn. I en tro ko­pi af byg­ge­sti­len fra den­gang har man op­ført et hus, som man fo­re­stil­ler sig, han vil­le ha­ve op­holdt sig i – kom­plet med en vildt­vok­sen­de ha­ve med de ur­ter, han men­te, var så go­de for os.

På vej­en til­ba­ge be­slut­ter vi os for at stop­pe i bjerg­lands­by­en Zia. Den er li­ge­som stran­den Agios Ste­fa­no – et af de mest fo­to­gra­fe­re­de ste­der, el­ler det er ret­te­re sol­ned­gan­gen i det­te til­fa­el­de. Men det slår ik­ke skår i vo­res sø­gen ef­ter det ae­g­te Gra­e­ken­land, at turi­ster og lo­ka­le står skul­der ved skul­der med sel­fie-sta­en­ger og dy­re ka­me­ra­er for at fore­vi­ge et af na­tu­rens dag­li­ge vi­dun­de­re. Vi gør det jo selv, for det er li­ge fan­ta­stisk hver gang.

Da so­len er gå­et rød­g­lø­de­n­de ned, går vi for­bi al­le so­u­ve­nir-bu­tik­ker­ne med lo­kalt hån­d­ar­bej­de for at nap­pe en drink på caféen ved vand­møl­len, der har en for­mi­da­bel be­lig­gen­hed med frit ud­syn over da­len, in­den vi sti­ger til tops på ter­ras­sen i ta­ver­na­en Av­li.

De­res ud­sigt er nu hel­ler ik­ke så tos­set, og da den hjem­mela­ve­de mad kom­mer på bor­det i form af en mas­se små­ret­ter, går op­le­vel­sen af no­get unikt gra­esk op i en hø­je­re en­hed, mens him­len ta­en­der for si­ne stjer­ner.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.