Ro­ck­er ved hi­sto­ri­en

BT - - NYHEDER -

BLØD RO­CK har Si­gurd Barrett fo­ku­se­ret på at gø­re sin forta­el­ling le­ven­de og hu­mo­ri­stisk.

Det er vig­tigt, at bør­ne­ne fin­der hi­sto­ri­en ved­kom­men­de, men det sto­re håb er, at han kan sam­le fle­re ge­ne­ra­tio­ner.

»Min må­l­grup­pe er fem-100 år. Det si­ger jeg, for­di jeg hå­ber at kun­ne sam­le tre ge­ne­ra­tio­ner: Børn, fora­el­dre og bedste­fora­el­dre,« si­ger Si­gurd Barrett, der selv har fem børn med sin tid­li­ge­re ko­ne. Ka­er­lig­hed på sce­nen På sce­nen hav­de han selv i to om­gan­ge sel­skab af si­ne døtre. El­li­nor på 10 år frem­før­te san­gen om FNs men­ne­ske­ret­tig­heds­kon­ven­tion, mens sto­re­sø­ster Mag­da på 13 år smukt lag­de stem­me til en stil­le sang om Egt­ved­pi­gen.

Si­gurd Bar­retts ka­e­re­ste Hei­d­run hav­de og­så få­et plads i or­ke­stret, og he­le fa­mi­li­ens til­ste­de­va­e­rel­se var fan­ta­stisk for ho­ved­per­so­nen selv, der måt­te kni­be en tå­re ef­ter showet.

»Det var helt fan­ta­stisk. Jeg har va­e­ret ka­e­re­ster med Hei­d­run i et år, og hun spil­ler helt fan­ta­stisk vi­o­lin. At sid­de der ved si­den af hen­de var med til at gø­re det ek­stra føl­somt. Det be­tød ge­ne­relt gi­ga­me­get, at mi­ne børn stod der, og at min ka­e­re­ste sad der – ja, der var jo na­er­mest ka­er­lig­hed i luf­ten,« si­ger Si­gurd Barrett.

Kon­cer­ten va­re­de lidt over en ti­me, og der var sto­re klapsal­ver, da fe­sten slut­te­de af med en sang om, at vi al­le er en del af hi­sto­ri­en. Der er vel ik­ke no­gen hi­sto­rie, der kan ved­kom­me os me­re, end hvem vi selv er. Børn og vi selv bli­ver bom­bar­de­ret med in­for­ma­tio­ner, og der er grund til at hol­de fast på, hvad vo­res egen for­tid er UN­DER­VIS­NING Si­gurd Barrett er man­den bag en ny­for­tol­ket forta­el­ling af dan­marks­hi­sto­ri­en, der ud­kom­mer via fle­re for­skel­li­ge for­ma­ter. Ho­ved­va­er­ket er to sto­re bø­ger, der forta­el­ler den dan­ske hi­sto­rie fra en­de til an­den, mens et iPad-spil, et bra­et­spil, en tv-se­rie og me­get an­det og­så ud­kom­mer. Ge­ne­relt for he­le pro­jek­tet er det, at Si­gurd Barrett for­mid­ler hi­sto­ri­en med et glimt i øjet, og det er der en grund til. »Jeg sy­nes, at hi­sto­ri­e­stof kan bli­ve enormt ke­de­ligt og tørt. Det kan vir­ke uved­kom­men­de. Men i det øje­blik, det bli­ver bragt til li­ve, bli­ver det in­ter­es­sant. Da jeg hør­te om Grau­bal­le­man­den som lil­le, sy­nes jeg, at han var uhyg­ge­lig. Der­for syn­tes jeg, det er fe­de­re at la­ve en sang med ham, hvor han er li­ve og lø­ber rundt op­pe på sce­nen til min kon­cert,« si­ger Si­gurd Barrett og fort­sa­et­ter: Stort mål »Det kan godt va­e­re, at der er nog­le de­tal­jer, som jeg ik­ke har med. Når man for­mid­ler sjovt, er der må­ske nog­le ting, man ik­ke li­ge har plads til. Mit mål er dog at få så man­ge til at la­e­se el­ler se hi­sto­ri­er­ne, og så kan de for­dy­be sig ef­ter­føl­gen­de.«

For­le­den dag fik han det før­ste tegn på, hvor­dan den fri­ske for­mid­ling kan gi­ve po­te.

»Jeg spil­le­de san­gen om Svend, Knud og Val­de­mar, der al­le vil­le va­e­re kon­ger i mid­delal­de­ren, for­an en mas­se børn. Bag­ef­ter over­hør­te jeg en dreng si­ge til sin mor, at han fak­tisk hav­de haft om Svend, Knud og Val­de­mar i sko­len, men at han først for­stod det nu, da han hav­de hørt min sang,« forta­el­ler Si­gurd Barrett.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.