’ ’

BT - - DEBAT -

en ba­lan­ce­gang mel­lem det li­ge va­e­re op­ma­er­k­som på, at man fore­byg­gen­de ar­bej­de og de hår­de­re straf­fe. Ud over ik­ke be­hø­ver va­e­re ra­di­ka­li­se­ret, for­di man bor i et det, kan straf­fe selv­føl­ge­lig og­så vir­ke pra­e­ven­tivt, pa­ral­lel­sam­fund, og om­vendt kan man godt va­e­re som vi og­så har set i form af, at vi har ind­ført straf ra­di­ka­li­se­ret uden at bo i et pa­ral­lel­sam­fund. Når det for at ta­ge til Sy­ri­en og ka­em­pe. Det gør nok, at folk er sagt, me­ner jeg, det er po­si­tivt, at re­ge­rin­gen vil ta­en­ker sig om en ek­stra gang. I den net­op frem­før­te gø­re no­get. Men pla­nen mang­ler vi­sio­ner. Dens fo­kus plan sa­et­ter vi ind over for ra­di­ka­le og ek­stre­mi­sti­ske er på, når det gå­et galt. Det er en lap­pe­løs­ning. hjem­mesi­der. Det er ik­ke et per­fekt sy­stem ,m en kan Det vig­ti­ge er jo og­så, hvor­dan man kan und­gå, at vi ba­re stop­pe en, så har vi jo ud­ret­tet un­ge bli­ver ra­di­ka­li­se­ret, og der

Vi un­der­vur­de­rer, al­ver­den. mang­ler jeg nog­le til­tag.

til at tro på hvad

sam­ta­lens magt. Man­ge af de det be­ty­der, hvis vi er ra­bi­a­te hold­nin­ger, vi har haft i Dan­mark, har vi ryk­ket, for­di mas­sivt til ste­de med

vi har in­si­ste­ret på den kri­ti­ske sam­ta­len sam­ta­le. For over 100 år si­den

men­te man, at hvis kvin­der fik stem­me­ret, vil­le an­tal­let af psy­kisk sy­ge sti­ge. Man men­te, at ho­mo­seksu­a­li­tet var en psy­kisk syg­dom, man men­te, at det skul­le va­e­re lov­ligt at slå børn. Al­le de her hold­nin­ger har vi jo ryk­ket, for­di vi har in­si­ste­ret på den de­mo­kra­ti­ske og kri­ti­ske sam­ta­le. På sko­ler, i klub­ber, på ar­bejds­plad­ser, der hvor fora­el­dre­ne kom­mer.

DER SKAL VA­E­RE

med, at børn får en or­dent­lig ud­dan­nel­se, så de kan få et job og der­med mar­kant mind­ske ri­si­ko­en for, at de en­der i en kri­mi­nel lø­be­ba­ne. Det star­ter me­get tid­ligt, og det er der­for et sted, hvor vi vil sa­et­te hårdt ind. Ud­for­drin­gen er at ba­lan­ce­re fa­mi­li­er­nes frie valg med det, at vi står over­for ka­em­pe ud­for­drin­ger med pa­ral­lel­sam­fund i Dan­mark.

DET HE­LE STAR­TER

vi at va­er­ne om Dan­mark ved at sa­et­te ben­hårdt ind mod is­la­mis­me, ek­stre­mis­me og pa­ral­lel­sam­fund. Vi står med et ka­em­pe pro­blem med pa­ral­lel­sam­fund, hvor vi ser børn i 2-3-års-al­de­ren, der har et me­get rin­ge ord­for­råd på dansk, for­di de får pen­ge til at bli­ve pas­set der­hjem­me, hvor der kun ta­les ara­bi­sk. Det vil vi aen­dre på ved øko­no­misk at mo­ti­ve­re fa­mi­li­er til hur­tigst mu­ligt at sa­et­te de­res børn i dansk dag­ple­je, så de ik­ke al­le­re­de er bag­ud i for­hold til de dan­ske børn, når de ram­mer sko­le­al­de­ren.

HELT OVERORDNET ØNSKER MAN SKAL JO MAN ER NØDT

det be­ty­der, hvis vi er mas­sivt til ste­de med sam­ta­len. Sam­ta­len kan ik­ke stå ale­ne, men al­le de an­dre ting kan hel­ler ik­ke stå ale­ne uden sam­ta­len. Man er nødt til at tro på, at sam­ta­len er grund­ste­nen i de­mo­kra­ti­et. El­lers kan vi jo li­ge så godt smi­de hånd­kla­e­det i rin­gen og op­gi­ve børn og un­ge. Jeg hå­ber ik­ke, vi er nå­et der­til.

VI UN­DER­VUR­DE­RER, HVAD

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.