NU VENTER KUN DØDEN

Klø­ve­dal af­slø­rer fryg­te­lig syg­dom

BT - - VOORZIJDE PAGINA -

Da han var ung, drøm­te han om at ero­bre ver­dens­ha­ve­ne som en fri mand. I dag er han 73 år, har sej­let jor­den rundt tre gan­ge og ’el­sket de smuk­ke­ste, dej­lig­ste kvin­der’, som han har få­et fem børn med. Men for sø­man­den og for­fat­te­ren Tro­els Klø­ve­dal er even­ty­ret snart slut. Han er syg. Uhel­bre­de­ligt syg.

Selv spår Tro­els Klø­ve­dal, at han har gan­ske kort tid til­ba­ge at le­ve i. En tid, hvor han be­der til, at den ene syg­dom når at ta­ge li­vet af ham, før den an­den får fat.

I be­gyn­del­sen af sid­ste år vi­ste han symp­to­mer på den kro­ni­ske lun­ge­syg­dom bron­ki­ek­ta­si, der øde­la­eg­ger luft­ve­je­ne, og i juli må­ned i år fik han kon­sta­te­ret ALS. En ky­nisk sk­lero­se­form, der lang­somt, men sik­kert lam­mer krop­pen styk­ke for styk­ke.

»At jeg skal dø er helt sik­kert, og de fle­ste dør ef­ter få år, men for mig er spørgs­må­let, om det er om to må­ne­der el­ler et halvt år. Jeg hå­ber, at jeg dør af mi­ne lun­ger, in­den lam­mel­ser­ne be­gyn­der at ind­fin­de sig. Rent kro­p­s­ligt fun­ge­rer jeg, men mi­ne lun­ger er me­get sy­ge, og jeg ta­ler me­get, me­get svagt og me­get uty­de­ligt.«

Så­dan forta­el­ler Tro­els Klø­ve­dal ae­r­ligt og be­va­e­gen­de i bo­gen ’Mod­ne Ma­end’, der ud­kom­mer på fre­dag. En bog, hvor 24 dan­ske ma­end åbent forta­el­ler om døden, tro, kvin­der, sex, en­som­hed og angst.

For Tro­els Klø­ve­dal, kap­ta­j­nen på Nord­ka­pe­ren, der i me­re end 35 år har sej­let på de sto­re oce­a­ner og lagt navn til utal­li­ge tv-pro­gram­mer, er der me­re på spil. Prog­no­sen på to til seks må­ne­der stil­le­de Tro­els Klø­ve­dal i juli, hvor han blev in­ter­viewet til bo­gen.

Si­den har han holdt sig uden for of­fent­lig­he­dens sø­ge­lys. Alt imens tu­sind­vis af dan­ske­re tog imod bør­ne­bør­ne­ne Theis og Emil Midé Eri­ch­sen, søn­ner af tv-va­ert Mik­kel Beha Eri­ch­sen, da de vend­te hjem med ski­bet Ha­van­na ef­ter tre år til søs.

Tro­els Klø­ve­dal er kendt, el­sket og be­un­dret for si­ne jor­d­om­rej­ser med ski­bet Nord­ka­pe­ren. Han er en even­ty­rer, der blev rod­løs af en om­tum­let barn­dom, hvor mo­de­ren dø­de af kra­eft, da han var 11, og hvor fa­de­ren sam­ti­dig for­svandt ud af hans liv i tå­ger­ne af et mor­fin­mis­brug. Fryg­ter at bli­ve lam I 1967 køb­te han ski­bet Nord­ka­pe­ren og en rust­ham­mer, og så stak han til søs med en flok ven­ner for at op­le­ve den sto­re ver­den, som han kun hav­de la­est om i avi­ser­ne. I dag er Tro­els Klø­ve­dal en af lan­dets mest la­e­ste for­fat­te­re med et sam­let op­lag på na­e­sten en mil­li­on, han har la­vet ad­skil­li­ge tv-pro­gram­mer og har gen­nem ti­den holdt 2.000 fored­rag.

I fe­bru­ar lag­de han sid­ste hånd på en se­rie om gra­esk kul­tur til TV2, og det bli­ver ef­ter alt at døm­me det sid­ste even­tyr, vi får fra Klø­ve­dals hånd. I bo­gen ’Mod­ne ma­end’ forta­el­ler han, at han i marts må­ned måt­te stop­pe med at hol­de fored­rag, for­di hans stem­me var for svag, og for­di han blev ved med at ta­be sig. I ju­ni må­ned, da han blev in­ter­viewet til bo­gen, hav­de han blot 50 pct. af sin lun­ge­ka­pa­ci­tet til­ba­ge.

Til­stan­den gør ham tra­et og gør det sva­ert at ta­le. Men det er ang­sten for ALS, amy­o­tro­fisk la­te­ral sk­lero­se, der sva­e­rest for den 73-åri­ge sø­mand.

»Jeg kan godt fin­de ud af det at dø. Det har min liv­ser­fa­ring hjul­pet mig med, men at skul­le bli­ve lam først, det kan jeg ik­ke ac­cep­te­re, og der­for har jeg og­så skif­tet hold­ning til ak­tiv døds­hja­elp. Før syn­tes jeg, at lov­giv­nin­gen var ok, men i dag sy­nes jeg, at man skal ha­ve ret til at dø, når man vil. Hvor­for skul­le igen­nem al­le de gru­ful­de li­del­ser, der lig­ger i en lam­mel­se, når man al­li­ge­vel snart skal dø,« spør­ger han i bo­gen.

»Jeg kan godt spe­ku­le­re over, hvor hja­el­pe­løs jeg bli­ver til sidst, men mi­ne vi­dun­der­li­ge døtre si­ger: ’Far, vi er hos dig’ – og når jeg kig­ger ind i de­res gla­de an­sig­ter, glem­mer jeg alt om min til­stand.«

Tro­els Klø­ve­dal, der er født Tro­els Beha Eri­ch­sen og i dag bor ved Ebelt­oft, er far til TV-2-va­ert Mik­kel Beha Eri­ch­sen og har des­u­den døtre­ne Gur­lig Ma­rie, Sil­le og La­er­ke. For 19 år si­den fik han søn­nen As­b­jørn med sin nu­va­e­ren­de ko­ne El­se-Ma­rie Meld­gaard.

Det er bør­ne­ne, der gør, at han kan va­e­re lyk­ke­lig, la­der han for­stå. Dat­te­ren Sil­le har ar­bej­det på ho­spi­ce, og det gør ham tryg, at hun ved, hvad der skal gø­res i den al­ler­sid­ste tid.

Med fem børn med fi­re for­skel­li­ge kvin­der er der og­så styr på te­sta­men­tet, rø­ber Klø­ve­dal, der har plan­lagt sin død. Hans aske skal ik­ke, som man kun­ne tro, spre­des over det hav, han har til­ba­gelagt utal­li­ge tog­ter på. Han ved, at hans ef­ter­lad­te vil sa­et­te pris på et grav­sted, de kan be­sø­ge, og så­dan bli­ver det. En lyk­ke­lig mand Det er en fat­tet sø­mand, der i bo­gen åb­ner op for det, han selv for­ud­ser bli­ver slut­nin­gen på hans even­tyr. Tro­els Klø­ve­dal er ik­ke en af dem, der mod li­vets af­slut­ning sid­der og grun­der over, hvad han bur­de ha­ve gjort. Di­rek­te ads­purgt sva­rer han, at han in­tet vil­le ha­ve gjort an­der­le­des. At han ta­en­ker til­ba­ge på sit liv som en ’ual­min­de­lig lyk­ke­lig mand’. Og at han al­drig hav­de fo­re­stil­let sig, at han vil­le få så vi­dun­der­ligt et liv, da han fat­tig og fora­el­d­re­løs gik en­som om­kring som 15-årig.

For Tro­els Klø­ve­dal er det in­gen ulyk­ke at dø, når man er 73.

»Det hand­ler he­le ti­den om at hol­de det rig­ti­ge per­spek­tiv. Det var en ulyk­ke for de man­ge mil­li­o­ner, som nyt­tes­løst dø­de i skyt­te­gra­ve­ne, det var en ulyk­ke for den un­ge en­gel­ske fly­ver, der blev skudt ned her­u­de på mar­ken un­der an­den ver­denskrig, og som al­drig fik et liv – og det er en ulyk­ke for al­le dem i gum­mi­bå­de­ne i Mid­del­ha­vet og i flygt­nin­ge­lej­re­ne. Men det er ik­ke en ulyk­ke, at man dør som 73-årig ef­ter et dej­ligt liv,« si­ger han.

»Jeg vil ta­en­ke på mit liv på de sto­re ver­dens­ha­ve, hvor man he­le ti­den flir­ter med ka­ta­stro­fen og døden og le­ver på kan­ten af af­grun­den, og hvor man kun over­le­ver, hvis man gør alt rig­tigt. Vi sø­folk le­ver med en be­vidst­hed, som I land­krab­ber al­drig no­gen­sin­de vil kun­ne for­stå, og det er og­så li­ge me­get.«

Mi­ne vi­dun­der­li­ge døtre si­ger: ’Far, vi er hos dig’

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.