Fi­s­cher-cen­sur er et syg­dom­s­tegn

BT - - VM-KVALIFIKATION -

Man skal va­e­re me­get, me­get for­sig­tig med at kri­ti­se­re nog­le af si­ne hold­kam­me­ra­ter, og jeg tal­te med Vik­tor Fi­s­cher om det. For jeg har sagt til dren­ge­ne, at vi kol­lek­tivt må stå sam­men, og det er vig­tigt, at vi kan gø­re det og vi­se det i mod­gang, for det kra­e­ver sin mand Vi ta­ger så­dan no­get alt for al­vor­ligt. Det er jo ski­de li­ge­gyl­digt. Hvad skul­le der ske ved det? Jeg sy­nes, det er så­dan no­get pjat og så selv­høj­ti­de­ligt, at vi i vo­res uni­vers ren­der rundt og me­ner, at for­di Vik­tor Fi­s­cher si­ger no­get så li­ge­gyl­digt, så er vi på den an­den en­de Det kun­ne va­e­re sagt me­get smar­te­re, men es­sen­sen af det, han si­ger, er jo det, vi al­le sad med som ind­tryk ef­ter kam­pen Lad os nu ba­re klap­pe i ha­en­der­ne over, at vi har en mand, som bra­en­der igen­nem. Og lad os pas­se godt på ham VI ER PAT­TEBØRN.« Da­gen ef­ter et be­ska­em­men­de dansk ne­der­lag til Mon­te­ne­gro, er det ud­ta­lel­sen, der sta­dig står og rin­ger for ører­ne. Vik­tor Fi­s­cher tog bla­det fra mun­den i mi­nut­ter­ne ef­ter yd­my­gel­sen og tog hold­kam­me­ra­ter­ne med sig. Und­ta­get var kun an­fø­rer Si­mon Kjaer og ke­e­per Kas­per Sch­mei­chel. De to, der i øv­rigt top­per lands­hol­dets hie­rar­ki. Ud­ta­lel­sen er iføl­ge Åge Ha­rei­de ’uac­cep­ta­bel’ og land­stra­e­ne­ren har nu haft en al­vors­snak med Fi­s­cher, som og­så fik en trus­sel om ’ik­ke at va­e­re med på det dan­ske lands­hold’ med på vej­en, in­den han fløj hjem til Eng­land. Land­stra­e­ne­ren har op­bak­ning i sin trup. Og­så kap­ta­jn Kjaer har løf­tet pe­ge­fin­ge­ren over for un­ge Fi­s­cher, der da og­så var ude at und­skyl­de si­ne ord en lil­le ti­mes tid ef­ter, han hav­de yt­ret dem. Han skul­le ik­ke ha­ve klin­ket me­re med land­stra­e­ne­ren og hol­dets hie­rar­ki­ske top. Men er Fi­s­chers ud­ta­lel­se egent­lig så far­lig? Og er det me­re et syg­dom­send et sund­heds­tegn, at det ik­ke er i or­den at kal­de si­ne hold­kam­me­ra­ter for ’pat­tebørn’, når Fi­s­cher nu og­så in­klu­de­rer sig selv? JEG SI­GER NEJ til det før­ste og ja til det sid­ste. Vik­tor Fi­s­cher var fru­stre­ret og ir­ri­te­ret over bå­de sin egen og si­ne hold­kam­me­ra­ters ind­sats. Det sat­te han ord på. Og han gjor­de det uden blot at pe­ge fin­gre af ’de an­dre’.

Land­stra­e­ne­ren ta­ler om, at ne­der­la­get mod Mon­te­ne­gro kan gi­ve hans spil­le­re ’en over nak­ken’ og få dem til at for­stå, hvad det er, in­ter­na­tio­nal fod­bold hand­ler om. Det skal hol­det kun­ne tå­le, fast­slår Ha­rei­de. Men hvor­for skal de så ik­ke kun­ne tå­le lidt kri­tik fra en hold­kam­me­rat? Hvor­dan ha­en­ger det sam­men, at spil­ler­ne skal kun­ne tå­le en sport­s­lig lus­sing, hvis de sam­ti­dig har lov at flyg­te ind i sneg­le­hu­set så snart, der kom­mer en ver­bal?

I lø­bet af de se­ne­ste da­ge er det ble­vet ty­de­lig­gjort, at lands­hol­det mang­ler vild­skab og fan­de­ni­voldsk­hed. Så hvor­for tra­e­de det ned, når det så en­de­lig vi­ser sig?

Som jeg ser det, har lands­hol­det brug for ud­mel­din­ger af den slags Vik­tor Fi­s­cher kom­mer med, og som og­så Pi­er­re-Emi­le Højb­jerg tid­li­ge­re har va­e­ret ga­rant for. Kan det ka­na­li­se­res me­re ele­gant ud, end ved at bru­ge or­det ’pat­tebørn’? Ja, selv­føl­ge­lig. Men is på. Or­det lig­ger in­den­for bå­de ri­me­lig­he­dens og an­sta­en­dig­he­dens gra­en­ser. VIK­TOR FI­S­CHER HAR tid­li­ge­re ita­le­sat, at der på dét lands­hold, der hav­de Da­ni­el Ag­ger i top­pen af hie­rar­ki­et og Morten Ol­sen på ba­en­ken, var en frygt for at ud­tryk­ke kri­tik af med­spil­ler­ne. Det blev op­le­vet som en form for myt­te­ri og ud­lagt som om, man ik­ke hav­de lyst til at va­e­re en del af fa­el­les­ska­bet, hvis man tal­te over sig.

Jeg hav­de hå­bet, at dét ka­pi­tel var luk­ket med en ny land­stra­e­ner ved ro­ret og en trup in­de­hol­den­de man­ge af de un­ge spil­le­re, der sam­men er vok­set op med en me­re fri­gjort og åben­mun­det om­gang­sto­ne på ung­domslands­hol­de­ne. Desva­er­re ser det ud til, at Si­mon Kjaer, Kas­per Sch­mei­chel og Chri­sti­an Erik­sen, der i dag fø­rer lands­hol­det an, har få­et lov at ta­ge kul­tu­ren med sig vi­de­re. Lov af Åge Ha­rei­de vel at ma­er­ke. DÉN SELVHØJTIDELIGHED OG øm­s­kin­det­hed, som lig­ger i en kul­tur, hvor in­tern kri­tik er ulov­ligt, skal vi i mi­ne øj­ne va­ek fra. Ger­ne langt va­ek. Selv­føl­ge­lig er der gra­en­ser, men der skal va­e­re plads til de lidt skar­pe tun­ger. Er der ik­ke dét, har og­så de­di­ka­tio­nen og vild­ska­ben tran­ge kår.

Jeg me­ner ik­ke, Vik­tor Fi­s­cher bur­de be­hø­ve at si­ge und­skyld. Og jeg me­ner end­nu min­dre, han bur­de tvin­ges til det. For jeg vil me­get hel­le­re se en Fi­s­cher med ild i øj­ne­ne kal­de bå­de sig selv og si­ne un­ge hold­kam­me­ra­ter for ’pat­tebørn’, end jeg vil se Chri­sti­an Erik­sen pe­ge fin­gre af ba­nen og dom­me­ren ef­ter et pi­ne­fuldt ne­der­lag, som det vi så i går. Jeg me­ner ik­ke, Vik­tor Fi­s­cher bur­de be­hø­ve at si­ge und­skyld

SØ­REN HANG­HØJ KRI­STEN­SEN, BTs FODBOLDKOMMENTATOR

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.