Vil­la, Vil­ly og vil­je

BT - - NYHEDER - Di­rek­tør i kom­mu­ni­ka­tions­bu­reau­et BY SERUP

Nu sker der en­de­lig no­get, for­hand­lin­ger­ne om et nyt sy­stem til bo­lig­be­skat­ning er ind­ledt. Vil­ly Søvn­dal har over­ra­sken­de meldt sig klar til en tørn i Re­gion Syd­dan­mark for SF, og så er det sto­re spørg­mål sta­dig, hvor for­hand­lings­vilj­en er ble­vet af? Er Vil­ly et ak­tiv for SF? Ja, i den grad. Han er en fol­ke­ka­er po­li­ti­ker, som ale­ne med sin hu­mor kan af­va­eb­ne de fle­ste dis­kus­sio­ner. Ta­enk blot på, da han i for­bin­del­se med et be­søg af pra­esi­dent Bush i 2005 sim­pelt­hen sag­de: ’Nu vil jeg gå ind og forta­el­le Bush, at jeg ik­ke kan li­de ham’. El­ler da Søvn­dal til VK-re­ge­rin­gens 10 års ju­bila­e­um sag­de: ’Ven­stre har al­tid haft ry for at va­e­re go­de til at hol­de fest. Må­ske er det for­di, man la­der Lars Løk­ke stå for trak­te­men­tet – og An­ders Fogh for ren­gø­rin­gen’. Men man hu­sker og­så de 20 ple­je­hjem, Vil­ly Søvn­dal men­te at ha­ve be­søgt op til val­get i 2007, som vi­ste sig at va­e­re fem. For slet ik­ke at ta­le om no­get af en rund­t­ur i for­skel­li­ge stand­punk­ter i for­bin­del­se med Muham­med-sa­gen. Li­ge­som det lidt knud­re­de en­gelsk og den ik­ke helt skar­pe knu­de på uden­rigs­mi­ni­ster­s­lip­set og­så står til­ba­ge.

Re­al­po­li­stisk skal man dog ik­ke ta­ge fejl af, at Søvn­dal er far­lig, for som Ru­ne Lyk­ke­berg skrev i In­for­ma­tion 16. sep­tem­ber 2011: ’Det var Vil­ly Søvn­dal, som stjal il­den fra de bor­ger­li­ge’. Og vi­de­re: ’Han kna­ek­ke­de den bor­ger­li­ge re­ge­ring, da han trå­d­te i ka­rak­ter som en so­ci­a­li­stisk blan­ding af An­ders Fogh Ras­mus­sen og Ot­to Bran­den­burg: En fol­kesan­ger med en so­ci­al stem­me og et ka­ta­log af kli­chéer til al­le lej­lig­he­der. En mand med så me­get so­ci­al vir­ke­lig­hed i ma­ven, at han åben­bart blev ved med at va­e­re tro­va­er­dig, selv om han blev ta­get i den ene us­and­hed ef­ter den an­den. Man tro­e­de ik­ke på det, han sag­de, det var som re­gel for­kert. Men man tro­e­de på, at den, der sag­de det, var Vil­ly: Han var hyg­geon­kel for de un­ge og films­mart for de gam­le’.

Men for Vil­ly Søvn­dal bli­ver det af­gø­ren­de nu, at han ik­ke kom­mer til at lig­ne en fal­met ko­pi af sig selv. De gam­le dren­ge, som Søvn­dal så dyg­tigt spil­le­de bold med, er nu ud­skif­tet med se­ri­ø­se un­ge men­ne­sker, som al­le kan få den flit­ti­ge pi­ge på ju­rastu­di­et til at se lidt doven ud. Hvad sker der med vil­la­en? For­hand­lin­ger­ne om et nyt sy­stem til bo­lig­be­skat­ning er en­de­lig kom­met i gang. Man skal dog be­ma­er­ke, at det ik­ke er de ab­so­lut­te top­for­hand­le­re, der mø­der op fra par­ti­er­ne hos fi­nans­mi­ni­ste­ren – i hvert fald ik­ke fra al­le par­ti­er. F.eks. send­te bå­de S og DF – som el­lers har tord­net om, hvor vig­tig en hur­tig af­kla­ring er for bo­li­ge­jer­ne – de­res skat­te­o­rd­fø­re­re, mens f.eks. K og R send­te par­ti­for­ma­end.

Som om det ik­ke var sva­ert nok, så fik Claus Hjort Fre­de­rik­sen og­så en hil­sen fra tid­li­ge­re fi­nans­mi­ni­ster for Ven­stre Thor Pe­der­sen, som men­te, det var et ud­tryk for prin­cip­løs­hed at op­ha­e­ve skat­te­stop­pet på bo­li­ger, ja li­ge­frem i strid med grund­lovens be­stem­mel­se om bor­ger­nes ukra­en­ke­li­ge ejen­doms­ret. Det var en gam­mel han-ele­fants trut fra det al­le­rin­der­ste. Men det blev af­fa­er­di­get på sam­me må­de, som de nu­va­e­ren­de po­li­ti­ske mod­stan­de­re hånd­te­res: Så skal der fin­des 42 mia. kr. an­dre ste­der, lød det fra Ven­stres fi­nansord­fø­rer.

Vi må for­ven­te va­ri­a­tio­ner af sam­me svar til for­skel­li­ge par­ter i de kom­men­de uger. Mest brugt vil va­e­re: Hvor skal pen­ge­ne kom­me fra? Hvad sker der med vilj­en? Man fri­stes til at spør­ge: Hvil­ken vil­je? Det er ik­ke la­en­ge si­den, Fol­ke­tin­get gen­nem­før­te den tra­di­tions­ri­ge åb­nings­de­bat, hvor par­ti­er og par­ti­le­de­re na­er­mest snub­le­de over hin­an­den for at er­kla­e­re sig pa­ra­te til at for­hand­le. Okay, der faldt en af­ta­le på plads i den­ne uge om de så­kald­te sats­pul­je­mid­ler (tips­mid­ler­ne, som går til de sva­ge­ste), men den fal­der al­tid på plads, for hvem vil ik­ke va­e­re med til at de­le pen­ge ud til go­de for­mål. Så skul­le man tro, at det må­ske kun­ne få for­hand­lings­bol­den til at rul­le, men den lig­ner sna­re­re et itu­slå­et aeg, par­ke­ret på den rev­ne­de tun­ge en­de, mens ind­hol­det lang­somt fly­der ud af en skrø­be­lig skal.

Hvis der skal lø­ses op for den si­tu­a­tion, så skal re­ge­rin­gen gå for­re­st og be­gyn­de at vi­se, at par­ti­le­der­ne hel­le­re selv må duk­ke op til for­hand­lin­ger­ne, for at der sker no­get. Ind­til nu lig­ner det me­re en bu­reau­kra­tisk ud­ga­ve af ki­ne­sisk vandt­or­tur, men i ste­det for ét dryp vand i pan­den i en en­de­løs tå­l­mo­dig ra­ek­ke, så er det ét styk­ke pa­pir, én be­reg­ning, ta­bel, op­gø­rel­se - el­ler sagt på klart dansk: End­nu en und­skyld­ning for ik­ke at kom­me rig­tigt i gang med re­el­le for­hand­lin­ger.

Ind­til nu lig­ner det en bu­re­a­kra­tisk ud­ga­ve af ki­ne­sisk vandt­or­tur

Po­li­tisk kom­men­ta­tor

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.