Kvin­der over­for­kla­rer – ma­end for­simp­ler F

BT - - WEEKEND -

or ti­den in­stru­e­rer jeg et styk­ke på Hol­ba­ek Te­a­ter, som hed­der: ’Han sag­de, hun sag­de’. Styk­ket hand­ler om for­skel­le­ne mel­lem ma­end og kvin­der og de uen­de­ligt man­ge mis­for­stå­el­ser, der kan op­stå imel­lem os. Et em­ne, der før­te til ut­ro­lig man­ge sjove anek­do­ter un­der prø­ver­ne. En af dem, der har ført til flest dis­kus­sio­ner om den lil­le for­skel, er ’tolk­nin­gen af sms’er’. For al­le af hunkøn hav­de prø­vet at bli­ve sår­et over ma­ends lem­fa­el­di­ge om­gang med emo­jis og ge­ne­relt kort­fat­te­de og uføl­som­me sms’er. Og al­le af han­køn kun­ne flå hår af ho­ve­d­et over, hvor sinds­sygt me­get ener­gi kvin­der kan la­eg­ge i at tol­ke en en­kelt smiley: ’Hvor­for valg­te han kys­ses­miley­en UDEN hjer­te? Er det for­di, han ik­ke me­ner det?’ Hvem har ret? Er al­le ka­el­lin­ger hyste­ri­ske? El­ler er al­le stod­de­re uføl­som­me ba­e­ster? Sand­he­den er, at sms er en kom­mu­ni­ka­tions­form, der vir­ke­lig for­sta­er­ker køn­ne­nes for­skel­li­ge tan­ke­gang. Vi kvin­der er gan­ske of­te ut­ro­lig go­de til at forta­el­le, hvad vi fo­re­ta­ger os og hvad vo­res pla­ner er. Og vi ta­ger ger­ne AL­LE mel­lem­reg­nin­ger­ne med. Ma­en­de­ne er som re­gel knap så in­for­ma­ti­ve. Jeg un­dre­de mig i en lang pe­ri­o­de over, at hver gang jeg skrev til min søn, fik jeg de un­der­lig­ste svar til­ba­ge. Da jeg gik ham på klin­gen, sag­de han: ’Jeg la­e­ser ik­ke de der lan­ge sms’er. Jeg la­e­ser be­gyn­del­sen og slut­nin­gen.’ Det vil­le jeg da egent­lig ha­ve øn­sket, at han hav­de af­slø­ret lidt før. Må­ske var det sam­me pro­ble­ma­tik, der før­te til en kri­se mel­lem min ve­nin­de og en mand. Min ve­nin­de for­tal­te mig harm­dir­ren­de om den her fyr, hun hav­de mødt (i bi­belsk for­stand), som plud­se­lig var to­talt ’psy­ko’. Hun hav­de skre­vet: ’Tak for sidst. Af­te­nen end­te lidt sør­ge­ligt, for min hund blev kørt ned. Vi hå­be­de til det sid­ste, men hun dø­de på ho­spi­ta­let. Så nu er jeg ba­re så ked af det. Tror ba­re jeg går i seng. Sov godt sø­de’. Men hvis han kun la­e­ste: ’Tak for sidst... sov godt, sø­de’. Så gi­ver hans svar må­ske me­re me­ning. Han skrev nem­lig: ’Selv tak, du var pis­se­f­la­bet, er du frisk på no­get te­le­fon­sex (blin­kes­miley)’. Man bør ik­ke ge­ne­ra­li­se­re, er der nog­le, der me­ner, for så er man bå­de for­doms­fuld og se­xi­stisk .... Men jeg gør det alt­så al­li­ge­vel. Ba­se­ret på mi­ne eg­ne kva­li­ta­ti­ve stu­di­er, ud­ført blandt de an­sat­te på te­a­tret, vil jeg til­la­de mig at kon­klu­de­re, at kvin­der har en ten­dens til at over­for­kla­re, og ma­end har en ten­dens til at for­simp­le. Den ene lil­le­bit­te for­skel i vo­res kom­mu­ni­ka­tions­form ska­ber ufat­te­lig man­ge kri­ser. Man­den stop­per med at lyt­te til kvin­den, for­di hun ta­ler for me­get. Det får hen­de til

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.