I

BT - - WEEKEND -

ef­ter­å­ret 2000 ven­te­de Mi­sen Gro­th en ef­ter­nø­ler. Hun og hen­des mand var gla­de, og de man­ge om­va­elt­nin­ger, der ske­te med hen­des krop, par­ke­re­de Mi­sen Gro­th som gravi­di­tets­ge­ner.

Men hen­des la­e­ge blev be­kym­ret og send­te hen­de på ho­spi­ta­let, da hun hen­vend­te sig med en snur­ren­de hånd. På ho­spi­ta­let blev hun bedt om at rin­ge ef­ter sin mand.

»Jeg for­stod ik­ke, hvad der ske­te, og af en el­ler an­den grund spurg­te jeg hel­ler ik­ke,« hu­sker Mi­sen Gro­th, der sam­me dag fik at vi­de, at hun hav­de sk­lero­se.

At hun nu står frem med sin hi­sto­rie, skyl­des, at hun har skre­vet bo­gen ’Jeg kan da sta­dig syn­ge’ om at bli­ve syg, mi­ste sin iden­ti­tet og først fin­de den igen fle­re år se­ne­re.

I man­ge år le­ve­de Mi­sen Gro­th som en str­uds, gem­te ho­ve­d­et og na­eg­te­de at for­hol­de sig til sin syg­dom. Det aen­dre­de sig først, den dag hun la­er­te at tra­e­ne sig i bed­ring og op­da­ge­de, at hun sta­dig kan se fremad.

Ulyk­ke­li­ge om­sta­en­dig­he­der

Mi­sen Gro­th, som i dag er 50 år, ta­ger imod i sit hus på top­pen af Sja­el­land. Det ta­ger hen­de et styk­ke tid at åb­ne dø­ren, for det er ik­ke en af hen­des bed­ste da­ge, og be­ne­ne er lidt sti­ve af sk­lero­sen, som hun fik kon­sta­te­ret for godt 16 år si­den. Hun brød fuld­sta­en­dig sam­men den dag på ho­spi­ta­let. »Da jeg sam­ti­dig og­så abor­te­re­de, gik jeg helt i sort. Jeg kan ik­ke hu­ske hvor­for, el­ler hvor la­en­ge jeg var ind­lagt, og jeg hav­de in­gen ener­gi til at spør­ge no­gen om no­get.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.