I ons­dags blev jeg kørt ned af en cyk­list

BT - - NYHEDER -

JENS GAARDBO OG MORTEN PELCH SKRI­VER I BT SØNDAGSKLUMMEN

med cho­ko­la­decrois­san­ter og kør­te vi­de­re. Na­eh, det over­ra­sken­de var, at en af de ven­ten­de bi­li­ster steg ud af bi­len og hjalp mig på be­ne­ne igen.

Der kan man ba­re se! Her gik jeg og tro­e­de på sam­funds­forta­el­lin­gen om, at cyk­li­ster er go­de men­ne­sker med al­le de rig­ti­ge va­er­di­er. Mens bi­li­ster er on­de, tyk­ke ma­end. Og så er det li­ge om­vendt. Hvad kan det ik­ke en­de med? Er en­hver sand­hed blot en til­stand, der går over før el­ler si­den? Hvad nu hvis det f.eks. til­sva­ren­de vi­ser sig, at kvin­der al­li­ge­vel ik­ke er langt bed­re men­ne­sker end ma­end? Og kun­ne det ta­en­kes, at folk i provin­sen har bed­re smag end folk i ho­ved­sta­den? Ja, det kan det må­ske godt. I he­le mit liv er der i hvert fald ble­vet vendt op og ned på til­stan­de­ne ad­skil­li­ge gan­ge. Da jeg vok­se­de op, var det f.eks. tegn på suc­ces at ha­ve en stor bil. Nu er det tegn på skrum­pe­hjer­ne. Og mens det en­gang var et sund­heds­tegn at spi­se op, så er det i dag na­er­mest et syg­dom­s­tegn – for­ment­lig for­di fø­de­va­rer en­gang var no­get, der holdt os i li­ve, mens det i dag er no­get, der slår os ihjel. Vi skal åben­bart pas­se på med at ha­ve alt for man­ge fik­se­re­de ide­er om, hvor­dan li­vet er ind­ret­tet. Sand­he­der og rig­ti­ge me­nin­ger er som re­gel pro­du­ce­ret af nog­le, der øn­sker, at vi net­op ta­ger dem til os. Po­li­ti­ke­re, eks­per­ter, me­nings­dan­ne­re, lob­byi­ster, og hvad de nu hed­der. Og de hol­der ik­ke ret la­en­ge, for mag­ten og me­nin­ger­ne skif­ter he­le ti­den. Det er f.eks ik­ke så la­en­ge si­den, vi gik og snød i Skat en gang imel­lem. Nu er det Skat, der sny­der os.

Per­spek­ti­ver­ne er svim­len­de. Vi kan f.eks be­slut­te, at der ik­ke er for få sen­ge på sy­ge­hu­se­ne, men at der der­i­mod er for man­ge pa­tien­ter. Vi kan og­så be­slut­te, at vi slet ik­ke øn­sker at kom­me med til VM i fod­bold, og vup­ti vil lands­hol­dets nu­va­e­ren­de pra­e­sta­tio­ner plud­se­lig va­e­re helt ef­ter bo­gen. Alt det­te hja­el­per mig og­så til at til­gi­ve den ond­skabs­ful­de cyk­list fra Vester­bro i ons­dags. Jeg ple­jer nem­lig selv og­så at kø­re ret rå­d­dent på cy­kel, men hans mord­for­søg på mig har ra­di­kalt aen­dret min kør­sel rundt i kvar­te­ret. Nu stand­ser jeg smi­len­de op for en­hver fod­ga­en­ger, jeg rin­ger mun­tert med klok­ken, og jeg rå­ber hjerte­li­ge hil­se­ner til de hand­len­de i ga­den. De kig­ger på mig, som om jeg er idi­ot. Min ko­ne har og­så bedt mig hol­de op med det, så det må jeg jo nok hel­le­re. Men i et styk­ke tid end­nu kan jeg må­ske bi­dra­ge til en ny til­stand. Så la­en­ge den va­rer.

Her gik jeg og tro­e­de på forta­el­lin­gen om, at cyk­li­ster er go­de men­ne­sker med al­le de rig­ti­ge va­er­di­er. Mens bi­li­ster er on­de, tyk­ke ma­end. Og så er det li­ge om­vendt.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.