Kul­tur

BT - - NYHEDER -

PUSTERUM Han bra­ge­de igen­nem med hit­tet Fred fra den ene dag til den an­den. Nu er han klar med stil­le pro­te­ster og lar­men­de tek­ster, der me­get ger­ne må for­styr­re os al­le sam­men lidt ’midt i hyg­gen.’ Og på Chri­sti­a­nia. Der er dømt high fi­ves og kram­me­re fra gud og hver­mand, da vi mø­der Bo Evers på Chri­sti­a­nia på årets sid­ste lu­ne solskin­s­dag. Han fø­ler sig ty­de­lig­vis hjem­me.

»Jeg kan godt li­de stem­nin­gen her­u­de. Va­ri­a­tio­nen i men­ne­sker og byg­nin­ger. Det er et frirum midt i alt det pa­e­ne og vel­fri­se­re­de, og her er plads til drøm­me – bå­de men­ne­ske­ligt og mu­si­kalsk,« si­ger Evers og gri­ber ’Chri­sti­a­nia-bol­den’ na­er­mest før, den er ka­stet. Chri­sti­a­nia »Ja, jeg ved godt, det kan ly­de lidt for ro­man­tisk at se på Chri­sti­a­nia med de øj­ne, og jeg ser og­så alt det an­det (kri­mi­na­li­se­rin­gen af Pus­her­stre­et, red.), der til ti­der er – el­ler var – nemt at få øje på. Men mit ind­tryk er, at ’Sta­den’ li­ge nu er ta­et på den op­rin­de­li­ge tan­ke om at va­e­re et til­tra­engt ån­de­hul. Jeg har en for­nem­mel­se af, at stem­nin­gen er rig­tig god her,« si­ger mu­si­ke­ren, der har spil­let ad­skil­li­ge kon­cer­ter på Chri­sti­a­nia – bå­de før og ef­ter han blev så­dan én, der blev spil­let i ra­dio­en.

Dét blev han en vin­ter­af­ten i 2014. Med X Fa­ctor som vin­due, Re­mee og Chief 1 som bag­ma­end og en ukendt X Fa­ctor-del­ta­ger som for­tol­ker.

Da­gen ef­ter var det Evers’ egen stem­me, der le­ve­re­de or­de­ne i ra­dio­en. I en sang, kyn­di­ge ha­en­der hav­de for­met og skudt af sted i et tem­po, så in­gen kun­ne und­gå at be­ma­er­ke den nye sang og den nye stem­me, der spar­ke­de sig op i top­pen af hit­lis­ter­ne, mens ho­ved­per­so­nen selv var en anel­se me­re for­be­hol­den. Til­ba­ge til rød­der­ne »Det gik sta­er­kt, det var sjovt, og jeg for­try­der ik­ke, at jeg sag­de ja til at la­de an­dre blan­de sig i, hvor­dan min sang skul­le ly­de. Men nu er jeg til­ba­ge ved rød­der­ne, og jeg gi­der ik­ke gå ef­ter at skri­ve hit, der skal ly­de på en sa­er­lig må­de. Mit suc­ceskri­te­ri­um er et an­det, og jeg har mas­ser af san­ge, der har de­res be­ret­ti­gel­se, selv­om de ik­ke nød­ven­dig­vis er to­talt hit-ag­ti­ge,« si­ger Evers om de nye san­ge på dob­bel­te­pen Stiv og blød. »I al be­ske­den­hed for­sø­ger jeg Mi­ne eg­ne san­ge en­der tit med en po­li­tisk el­ler bit­ter­sød un­der­to­ne. Det er me­nin­gen, for jeg vil fak­tisk ger­ne rå­be lidt op midt i lør­dags­hyg­gen at tra­ek­ke mu­sik­ken i en an­den ret­ning end den, der bli­ver flit­tigst spil­let i ra­dio­en. Der er me­get mu­sik, der hand­ler om in­gen­ting el­ler om at va­e­re for­ka­e­let te­e­na­ger og ik­ke ta­ge stil­ling til an­det end sit eget ur­te­bed. Mi­ne eg­ne san­ge en­der tit med en po­li­tisk el­ler bit­ter­sød un­der­to­ne. Det er me­nin­gen, for jeg vil fak­tisk ger­ne rå­be lidt op midt i lør­dags­hyg­gen.«

Det er nu ik­ke for­di, han hver­ken er bit­ter el­ler vred. Selv for­sø­ger han at fin­de ba­lan­cen: At kun­ne hvi­le i at va­e­re glad og fri i en ka­o­tisk ver­den – og så til­la­de sig at rå­be lidt højt. Det sid­ste er – og­så – vig­tigt.

»Jeg sy­nes, det gi­ver al­ting me­ning at tur­de ta­ge stil­ling. Der er en ten­dens til, at lad­hed og hol­den­mund hyl­des og dyr­kes. Må­ske for­di det er det, vi li­ge kan over­skue. Det er ba­re nem­me­re at se den ’Den sto­re ba­ge­dyst’ i ste­det for ’De­ad­li­ne’.«

Li­ge nu er der hver­ken tid til ba­ge­dy­ster, de­ad­li­nes el­ler an­det for­styr­ren­de i Bo Evers’ liv. Når han ik­ke pas­ser sit ar­bej­de som bi­o­lo­gi­og idra­etsla­e­rer på Hvi­d­ov­re Gym­na­si­um, pas­ser han lan­dets spil­le­ste­der på sin fjer­de Dan­mark­s­tur­né med ban­det Gyp­sy Ven­det­ta. Jo­hn Mo­gen­sen In­spira­tio­nen og et af de ty­de­lig­ste for­bil­le­der er Jo­hn Mo­gen­sen, som ud­gav san­ge la­en­ge før, der over­ho­ve­det var ta­enkt på Bo Evers. Et af Mo­gen­sens sto­re hit er san­gen om ’Karl og Ann Ca­trin,’ som sid­der på en ba­enk på Chri­sti­a­nia med bri­ste­de drøm­me. Og sam­men­lig­nin­gen mel­lem et styk­ke af Dan­mark og en af vo­res stør­ste for­tol­ke­re gen­nem ti­den er op­lagt i et Evers’k uni­vers.

»Jeg sy­nes, han kan det sam­me, som Chri­sti­a­nia kan. Han var – og er sta­dig­va­ek – et pusterum i no­get fan­cy og po­le­ret. Han for­mår at si­ge no­get me­get al­vor­ligt med den stør­ste umid­del­bar­hed og let­hed, og han ta­ler til man­den,« si­ger Bo Evers, der ger­ne går sit idol i be­de­ne. Ik­ke når det kom­mer til at bli­ve spil­let i ra­dio­en … men på va­erts­hu­se­ne.

»Ta­enk at ram­me folk så rent og ae­g­te, at de gi­der put­te en fem­mer me­re i juke­boxen, mens de drik­ker en kold øl. Li­ge­som vi gør det med Jo­hn Mo­gen­sens san­ge. Det gi­der jeg godt. I det he­le ta­get skal mu­sik­ken ned på jor­den, ud på va­erts­hu­se­ne og i de små fla­ek­ker. Det er vig­tigt.«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.