De ti pap-bud

BT - - NYHEDER -

Ka­ert barn har man­ge nav­ne. El­ler må­ske sna­re­re ’sva­ert barn’ med man­ge nav­ne. Fra ‘sted’ til ‘pap’ til ‘ek­stra’ til ‘bonus’. Dit navn har aen­dret sig en del med ti­den. Og det si­ger må­ske net­op no­get om, at det kan va­e­re sva­ert at de­fi­ne­re din rol­le. For hvad er egent­lig en god pap? Er der no­get grund­la­eg­gen­de, som en pap skal va­e­re op­ma­er­k­som på, for at den sam­men­sat­te mo­der­ne fa­mi­lie i hø­je­re grad tri­ves? Jeg er nem­lig selv vok­set op med ‘pap’. Bå­de i en mand­lig og kvin­de­lig ver­sion. Og jeg ved, at det kan va­e­re ud­for­dren­de for al­le i fa­mi­li­en. Ik­ke mindst bør­ne­ne. Så her kom­mer mi­ne ’ti bud’ til den mo­der­ne ‘pap’: 1. BUD Du har fo­rel­sket dig i en fa­mi­lie. Ja, du hør­te rig­tigt. En hel fa­mi­lie. For med den ene­ste ene føl­ger alt­så og­så al­le ae­l­lin­ger­ne. Og de er en en­hed. Må­ske du ved, at ‘he­le pak­ken’ føl­ger med. Men der er for­skel på, om det er no­get du ‘må ta­ge med’. El­ler om det er no­get, du vir­ke­lig fø­ler for. Børn ma­er­ker for­skel­len og gen­nem­sku­er for­stil­lel­se lyn­hur­tigt. Og det er af­gø­ren­de for, at al­le tri­ves. Så ind i kam­pen og for­be­red dig på fed­te­de mad­pak­ker og god­nat­la­es­ning. 2. BUD Du skal ik­ke va­e­re fora­el­der. Slip for­vent­nin­ger­ne om det. (Og sa­er­ligt hvis der bå­de er mor og far) Og ma­erk pres­set let­te fra di­ne skul­dre. Du er nem­lig no­get an­det. En ny ven. En ek­stra vok­sen, en ‘be­tyd­nings­fuld an­den’, et nyt fa­mi­lie­med­lem, en for­tro­lig. Men for Guds skyld, la’ va­er’ at tra­e­de ind ad dø­ren med tro­en på, at du fra man­dag mor­gen af, er de­res nye fora­el­der. Husk på du er en frem­med per­son, der plud­se­lig duk­ker op i de­res liv. Giv dem tid, va­er tå­l­mo­dig. Og op­byg et for­hold først. 3. BUD Du be­hø­ver ik­ke at el­ske dit pap­barn, som du el­sker di­ne eg­ne. Et umen­ne­ske­ligt og una­tur­ligt krav at stil­le dig. Fuld­sta­en­dig li­ge­som at bør­ne­ne ik­ke be­hø­ver at el­ske dig, som var du mor el­ler far. Ka­er­lig­hed kan ta­ge tid. Men hvis du be­gyn­der med na­er­va­er, nys­ger­rig­hed og rum­me­lig­hed, så kom­mer du langt. Og mon ik­ke der så med ti­den op­står en ka­er­lig­hed. For med det­te mind­set kan det jo na­e­sten ik­ke und­gås. 4. BUD To fa­mi­li­er skal bli­ve til én (ny). Du kom­mer med din bag­grund, må­ske di­ne eg­ne børn, og nu skal I så ska­be en ny slags fa­mi­lie. Med mi­ne, di­ne og må­ske vo­res. Og det sva­rer til at fu­sio­ne­re to for­skel­li­ge virk­som­he­der, ba­re in­klu­de­ret man­ge fle­re fø­lel­ser. Husk på at hver part kom­mer med en hi­sto­rie, be­stem­te må­der at gø­re tin­ge­ne på, fa­ste va­ner og ‘rig­tigt og for­kert’. Skab lang­somt et nyt fa­el­les stå­sted med fa­el­les spil­le­reg­ler og respek­ter at når i ‘clas­her’, er det of­te ‘ple­jer’ der er på spil. 5. BUD Elsk din na­e­stes eks. (Og dog). Men det be­ty­der alt­så al­ver­den for je­res sam­men­sat­te fa­mi­lie, at du (og din part­ner) har et respekt­fuldt og an­sta­en­digt for­hold til eks’en. Ik­ke mindst for bør­ne­ne. For hvis de ma­er­ker respekt og af­slap­pet­hed, vil de au­to­ma­tisk bli­ve gla­de­re, slip­pe tran­gen til at ud­for­drer og spil­le de voks­ne ud mod hin­an­den og ik­ke mindst, va­e­re me­get me­re åb­ne over­for dig. Så slug nog­le ka­me­ler, li­ge­som al­le an­dre i fa­mi­li­en. Tra­ed et skridt frem, når du er ale­ne med di­ne papbørn. Og et skridt til­ba­ge, når beg­ge fora­el­dre er til ste­de. 6. BUD Dyrk ale­ne­tid med bør­ne­ne. Og giv mor/ far plads til det sam­me. Al­le børn el­sker ale­ne­tid med en vok­sen. Om det så er mor el­ler far el­ler pap. Udelt op­ma­er­k­som­hed. Dig og mig. Men hvis det er med dig, vi­ser du ba­re den ek­stra ind­sats, der forta­el­ler bar­net: ‘jeg vil dig’, ‘du er vig­tig’, ‘jeg ser dig’ osv. For husk på, at du står lidt an­der­le­des end mor og far. De får ae­ren fra føds­len af. Du skal ar­bej­de lidt me­re for den. Så ale­ne­tid er guld­tid. 7. BUD Byd kon­flik­ter­ne vel­kom­men. For her har du mu­lig­he­den for at la­e­re en mas­se. Bå­de om dig selv, din part­ner og bør­ne­ne. Hvis du er den kon­flikt­sky ty­pe, vil du bli­ve ge­val­digt ud­for­dret i den sam­men­sat­te fa­mi­lie. Men hvis du der­i­mod er åben for den la­e­ring, der lig­ger gemt i dis­se si­tu­a­tio­ner, vil du på sigt bli­ve et klo­ge­re men­ne­ske. Det er nem­lig helt o.k., at va­e­re fru­stre­ret, vred og sy­nes, at det he­le er sva­ert. Ba­re i ta­ler, ta­ler og ta­ler sam­men om det. 8. BUD Va­er aer­lig. An­gå­en­de di­ne fø­lel­ser. Hvis Slug nog­le ka­me­ler, li­ge­som al­le an­dre i fa­mi­li­en. Tra­ed et skridt frem, når du er ale­ne med di­ne papbørn. Og et skridt til­ba­ge, når beg­ge fora­el­dre er til­ste­de du bli­ver ja­loux, hvis du fø­ler dig en­som, hvis et af bør­ne­ne er van­ske­ligt. Det er en ny, kom­pleks fa­mi­lie­sam­men­sa­et­ning med et hav af fø­lel­ser, så stå ved dem og kom­mu­ni­ker dem. De går ik­ke va­ek af sig selv. Sig til din part­ner, at det er sva­ert. Og tal med bør­ne­ne om rol­ler, for­vent­nin­ger og drøm­me. Børn bli­ver ro­li­ge og tryg­ge, hvis du tør vi­se, hvem du er. 9. BUD Be­handl al­le børn ens. Og det selv­om ka­er­lig­he­den er for­skel­lig til mi­ne og di­ne børn. Og selv­om bør­ne­ne er for­skel­li­ge. Det gør nem­lig og­så for­hol­det mel­lem sø­sken­de og pap-sø­sken­de langt bed­re. Dvs. at du og din part­ner skal va­e­re eni­ge i reg­ler og bak­ke op om hin­an­dens ud­for­drin­ger. I bor nu un­der sam­me tag, så stå SAM­MEN om al­le børn. 10. BUD Du vil bli­ve hu­sket. Li­ge­som mor og far vil. På godt og ondt. Så er du den fra­va­e­ren­de pap­mor, som mest har fo­kus på eg­ne børn? El­ler er du den pap, som (gud­ske­lov) ik­ke er per­fekt, men som hver dag for­sø­ger at gø­re sit bed­ste. Som fejl­er igen og igen, men som er rum­me­lig, em­pa­tisk og nys­ger­rig? Va­er den, du ger­ne vil hu­skes for. Sa­rah Zo­bel, 42 år. Psy­ko­log og for­fat­ter. Mor til tre børn. Står bag YouTu­be ka­na­len: Fuck­ing Mo­der­ne Fa­mi­li­er. In­s­ta­gram: sa­ra­h_zo­bel9

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.