Jeg syn­tes, Roy Hod­g­sons tra­e­nin­ger var pis­se­ke­de­li­ge

BT - - SPORTEN -

David Ni­el­sen kan ik­ke sove la­en­ge. Det har han ik­ke kun­net i man­ge år. Klok­ken fem om mor­ge­nen er han vå­gen. Der er ik­ke no­get at gø­re: »Jeg har ik­ke brug for så me­get søvn. La­e­gen si­ger, det er fint. Der er ik­ke no­get far­ligt i det. Så­dan er der ba­re nog­le men­ne­sker, der har det. Det be­ty­der, at jeg har la­ert at ny­de den si­tu­a­tion i ste­det for at me­di­ci­ne­re mig ud af det. Jeg ny­der at sid­de om mor­ge­nen, når al­le an­dre sover, og la­eg­ge pla­ner for, hvad vi skal. Det er dér, jeg la­eg­ger min stra­te­gi. Det er et vig­tigt tids­punkt for mig.«

Stra­te­gi­en har vir­ket ind­til vi­de­re. Trods ba­re fem ti­mers dag­lig søvn har Lyng­by-tra­e­ne­ren for­må­et at gø­re sit op­ryk­ker­hold til et slag­kraf­tigt su­per­liga­mand­skab, der p.t. er lan­dets mest formsta­er­ke.

Fi­re sej­re i de se­ne­ste fi­re kam­pe over AaB, Brønd­by, Vi­borg og FC Midtjyl­land har skabt respekt, få­et eks­per­ter til at ta­le om slut­spil og fans til at drøm­me.

David Ni­el­sen står som sel­ve bil­le­det på suc­ce­sen. Hans ud­vik­ling fra flam­boy­ant til ve­lover­ve­jet tak­tik­ker fa­sci­ne­rer. Det ved han godt:

»Når der ik­ke er så man­ge af spil­ler­ne, som er kend­te i den bre­de of­fent­lig­hed, og jeg står i spid­sen for det her, er det me­re in­ter­es­sant at skri­ve om min for­tid, og hvor­dan jeg er kom­met her­til. Så­dan er det. Det skal vi ac­cep­te­re som en lil­le klub. Det vid­ste klub­ben og­så, da den an­sat­te mig. Spil­ler­ne er ved at va­e­re tra­et­te af at se på de­res tra­e­ners fja­es he­le ti­den, og det er de­res tra­e­ner og­så. Men jeg ved, at det ba­re er en pe­ri­o­de, ind­til spil­ler­ne vir­ke­lig be­gyn­der at pra­este­re. Det har jeg og­så sagt til spil­ler­ne. De skal sør­ge for, at det er dem, der tra­ek­ker over­skrif­ter­ne,« si­ger han. Che­fen På Lyng­bys tra­e­nings­an­la­eg stik­ker David Ni­el­sen ik­ke ud. Her lig­ner han mest af alt en af dren­ge­ne.

»Prø­ve­de du li­ge at la­ve en ka­nal på mig der, Bror?« brø­ler han lat­ter­fuldt med sin dy­be, nord­jy­ske røst, da en af hans un­ge spil­le­re, Bror Blu­me, for­sø­ger at tril­le bol­den gen­nem be­ne­ne på ham, net­op som han har kaldt trop­per­ne til sam­ling.

Han er ik­ke for fin til at spil­le med. Ik­ke for se­ri­øs til at la­ve sjov. Men tag ik­ke fejl. David Ni­el­sen er Det er ham, der be­stem­mer, og det er ik­ke ba­re på ba­nen.

Si­den 1. sep­tem­ber har han of­fi­ci­elt haft an­sva­ret for he­le den sport­s­li­ge af­de­ling i Lyng­by sam­men med ta­lent­chef Bir­ger Jør­gen­sen. Di­rek­tør Den­nis Poulsen er lang­tids­sy­ge­meldt, og der­med skal David Ni­el­sen helt op til Lyng­bys be­sty­rel­se for at fin­de folk at re­fe­re­re til.

Det gi­ver ham be­fø­jel­ser, men ik­ke fle­re end han al­le­re­de hav­de de fa­cto.

»Den­nis hav­de i for­vej­en gi­vet os man­dat til at sty­re tin­ge­ne,« si­ger han og ud­dy­ber:

»For mig er fri­he­den til at teg­ne og de­fi­ne­re den sport­s­li­ge af­de­ling i klub­ben alt­af­gø­ren­de, for det er jo min vi­sion, der skal re­a­li­se­res. Hav­de jeg ik­ke det, kun­ne jeg ik­ke hol­de ud at va­e­re her. Det er selv­føl­ge­lig ik­ke så­dan, at klub­ben ba­re har gi­vet mig frie ram­mer. Den har va­e­ret enig i tin­ge­ne. Men det har Da jeg spil­le­de, var jeg me­get ana­ly­se­ren­de om­kring de tra­e­ne­re, jeg hav­de. Det var på det tids­punkt må­ske ik­ke så smart, for jeg var of­te ue­nig med dem og har na­e­sten ska­end­tes med al­le dem, jeg har haft, uan­set hvor sto­re per­son­lig­he­der de var va­e­ret vig­tigt for mig, at jeg fra be­gyn­del­sen fik et klart man­dat til at aen­dre de kul­tur­ma­es­si­ge ting, jeg syn­tes, der skul­le aen­dres i for­hold til spil­ler­nes hver­dag og de krav, der skal sa­et­tes. Al­le de ting, der skal til, for at kø­re en top­skan­di­na­visk fod­bold­klub, har jeg få­et lov at im­ple­men­te­re.« Go­de re­sul­ta­ter Der­for er der i dag langt bed­re styr på Lyng­by-spil­ler­nes kostind­tag, de­res fy­si­ske tra­e­ning og de­res men­tale for­be­re­del­se. For ek­sem­pel spi­ser de bå­de mor­gen­mad og frokost sam­men. De får må­lt de­res fedt­pro­cent og op­talt de­res sprint i lø­bet af bå­de tra­e­ning og kamp. Ik­ke me­get an­der­le­des fra an­dre su­per­liga­klub­ber, men en om­va­elt­ning for den 1. di­vi­sions­klub, David Ni­el­sen over­tog.

Re­sul­ta­tet kan ses sort på hvidt. Si­den David Ni­el­sen og hans folk til­t­rå­d­te fra be­gyn­del­sen af sid­ste sa­e­son, er hol­dets gen­nem­snit­li­ge fedt­pro­cent fal­det fra 11,1 til 7,9.

»Hvis vi skal kon­kur­re­re i Skan­di­navi­en, skal vi ta­ge re­fe­ren­ce i top­skan­di­na­visk stan­dard. Det ga­el­der alt li­ge fra, hvor­dan vi scou­ter spil­le­re og vo­res mod­stan­de­re, hvor­dan vi tra­e­ner, og hvor­dan vo­res tra­e­nings­cy­klus­ser er, til hvil­ke krav der skal va­e­re til spil­ler­ne bå­de fy­sisk og men­talt – al­le de ting, der er rundt om det at dri­ve et første­hold, som skal kun­ne kon­kur­re­re på øver­ste ni­veau i Skan­di­navi­en. Og det er de ting, vi lang­somt har im­ple­men­te­ret.« Kon­stant ud­for­dren­de

»At be­stem­me ly­der, som om man får nog­le til at gø­re no­get, som de ik­ke har lyst til, og hvis det er de­fi­ni­tio­nen af at be­stem­me, kan jeg ik­ke li­de at be­stem­me. Men når der op­står pro­ble­mer, har jeg of­te en løs­nings­vej, og nog­le gan­ge skal jeg over­be­vi­se folk om, at det er det rig­ti­ge, og an­dre gan­ge er der ik­ke no­get at dis­ku­te­re. Jeg er ik­ke op­ta­get af, om jeg be­stem­mer. Mi­ne folk be­stem­mer og­så me­get i hver­da­gen. Jeg har de bed­ste af de bed­ste, og det var og­så en af de pra­e­mis­ser, jeg hav­de, da jeg til­t­rå­d­te. Jeg vil­le ha­ve lov til at an­sa­et­te de bed­ste af de bed­ste.«

David Ni­el­sen er ik­ke me­get for at be­skri­ve sig selv som le­der:

»Jeg prø­ver at va­e­re ty­de­lig,« si­ger han og bli­ver ik­ke me­re kon­kret end det.

Det er el­lers ik­ke, for­di David Ni­el­sen ik­ke har gjort sig over­vej­el­ser om det at va­e­re tra­e­ner. In­den han til­t­rå­d­te sit før­ste job, rej­ste han tre år rundt i Eu­ro­pa og søg­te in­spira­tion.

Tra­e­ner­ger­nin­gen er hans kald her i li­vet, si­ger David Ni­el­sen og af­slø­rer, at de tra­e­nertak­ti­ske tan­ker fak­tisk rum­ste­re­de i ho­ve­d­et al­le-

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.