Jeg ka­em­per med mit selvva­erd

BT - - NYHEDER -

BT I LONDON Den ame­ri­kan­ske ro­ck­stjer­ne, Bruce Springsteen, prø­ver sig selv af i en ny rol­le som for­fat­ter. Hans nye bi­o­gra­fi ’Born to Run’ top­per hit­lis­ter ver­den over. Man­dag mød­te han den eu­ro­pa­ei­ske pres­se i London for at ta­le om bo­gen. BT var med. ’London cal­ling to the un­derwor­ld’, syn­ger The Clash kon­tra­ert i et af Bruce Springs­te­ens man­ge ynd­lings­num­re.

At si­ge, at London rå­ber til un­der­ver­de­nen den­ne mil­de ef­ter­års­man­dag, vil­le va­e­re et sprog­ligt skøn­ma­le­ri af ty­pen, der ha­en­ger på na­tio­nal­mu­se­et, na­er Tra­falqar Squa­re.

Der er ik­ke me­get un­der­grund el­ler re­belsk­hed over kvar­te­ret, hvor Springsteen har af­sat tid til et mø­de med blandt an­dre BT i an­led­ning af sin ud­gi­vel­se af bi­o­gra­fi­en ’Born to Run’. Kvar­te­ret om­kring plad­sen med sta­tu­en af Lord Nel­son min­der om en tid la­en­ge før bre­xit, hvor det en­gel­ske stor­ri­ge bred­te sig fra Au­stra­li­en til den ame­ri­kan­ske øst­kyst.

Be­dømt ud fra et for­ud­gå­en­de hem­me­lig­heds­kra­em­me­ri og so­li­de sik­ker­heds­for­an­stalt­nin­ger kun­ne man tro, at hen­des ma­jesta­et Dron­nin­gen hav­de be­slut­tet at gå en tur fra det na­er­lig­gen­de Buck­ing­ham Pa­la­ce.

Men da­gens ho­ved­per­son er ik­ke roy­al. Han er The Boss. Den frem­me­lig­ste ba­e­rer af den ame­ri­kan­ske ro­ck’n’roll-drøm. Og når han er løs, skal der ik­ke så me­get til, før Fan­den og­så er løs. I un­der­hold­nings­ver­de­nen er det en me­ga­be­gi­ven­hed, når Bruce en sja­el­den gang mø­der pres­sen.

»Jeg har va­e­ret på bog­tur­né i tre uger nu. Det er før­ste gang i min kar­ri­e­re, jeg er kom­met så ta­et på så man­ge men­ne­sker. Jeg har mødt en mas­se, der forta­el­ler mig, hvad min mu­sik har be­ty­det for dem. Men det, jeg hø­rer mest, er: ’Er du ik­ke hø­je­re? Jeg tro­e­de, du var hø­je­re’,« si­ger Bruce Springsteen med et stort grin. ’En dreng uden selv­til­lid’ In­ter­viewet fo­re­går i en bi­o­graf i et kunst­cen­ter. Et par hund­re­de jour­na­li­ster over­va­e­rer en se­an­ce, hvor Over al­le ro­ck­mu­si­ke­re sva­e­ver der en lil­le dreng, der rå­ber ’hvor­for far?’. Jeg ken­der man­ge mu­si­ke­re, der ja­ger fa­der­fi­gu­rens an­er­ken­del­se en fransk jour­na­list stil­ler spørgs­mål, ef­ter­fulgt af nog­le spørgs­mål fra sa­len. Se­ne­re mø­der Springsteen pres­sen ufor­melt i en lil­le café i cen­tret, hvor der er plads til en fjer­de­del af de frem­mød­te. ’Ja, den hu­sker jeg ty­de­ligt, tak, min ven,’ si­ger bos­sen, da jeg ro­ser hans kon­cert i Roskil­de for fi­re år si­den. Bos­sen er fit. Me­get sol­brun.

’Born to Run’ hand­ler om ska­bel­sen af ro­ck’n’roll-re­bel­len og myten om sam­me, om mu­sik­ken, The EStre­et Band, ver­dens­her­re­døm­me.

Det hand­ler isa­er om en usik­ker dreng uden selv­til­lid, der pu­ste­de til sit skrø­be­li­ge ego med en ro­ck­drøm, og for­fulg­te den sam­men­bidt og am­bi­tiøst, da han op­da­ge­de, at han hav­de det magi­ske touch. Om kvin­der, sex og ven­ner. Men det er og­så en hi­sto­rie om de­pres­sio­ner, isa­er i de se­ne­re år. Om la­tent mang­len­de selvva­erd og en rin­ge selv­til­lid. Om at ba­e­re på en tung arv fra Springs­te­ens far, der led af fle­re psy­ki­ske syg­dom­me, og som isa­er var pla­get af pa­ra­noia.

»Jeg ved ik­ke, om jeg prø­ver at gø­re et regn­skab op med min far. Jeg prø­ver at forta­el­le en kom­pli­ce­ret hi­sto­rie om kom­pli­ce­re­de men­ne­sker. Jeg prø­ver at nu­an­ce­re en hi­sto­rie, som må­ske har va­e­ret for­talt lidt me­re en­si­digt tid­li­ge­re. Det er ik­ke no­gen hem­me­lig­hed, at jeg har skre­vet san­ge, der har va­e­ret ba­se­ret på mit for­hold til ham. I dag er jeg nå­et frem til, at min far var den far, han kun­ne va­e­re. Han bar nog­le ge­ner i sig, som jeg har ar­vet, og som jeg kon­stant må be­ar­bej­de. Jeg ar­bej­der sta­dig med mang­len­de selv­til­lid,« si­ger Springsteen, der som fa­de­ren har haft si­ne pe­ri­o­der, hvor Ja­ck Da­ni­els var den na­er­me­ste ven. Ha­det til fa­de­ren Man­ge af Springs­te­ens stør­ste san­ge er skre­vet på ha­det til fa­de­ren, der al­drig la­er­te at respek­te­re sin søn. Selv om ’Born to Run’ hand­ler om at flyg­te fra au­to­ri­te­ter og en by i for­fald er det i høj grad og­så en flugt fra fa­de­ren.

»Mu­si­ke­ren T-Bo­ne Bur­nett sag­de det me­get rig­tigt: Over al­le ro­ck­mu-

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.