’Som art er vi for dum­me’ J

BT - - KENDER DU DET? -

eg send­te i ons­dags en tan­ke til en mand, jeg har hørt om. Han yn­de­de at gå tur ale­ne i sko­ven og ta­le med fug­le­ne, for­di vi men­ne­sker som art er for dum­me. Når jeg kig­ger mig rundt så­dan en til­fa­el­dig ons­dag af­ten er jeg desva­er­re enig. Vi fin­der ik­ke fa­el­les fod­slag i at bli­ve eni­ge om at gø­re no­get ved de sy­ge vil­kår, der for­år­sa­ger stress. Vi fin­der ik­ke fa­el­les fod­slag i at ka­em­pe mod de sinds­sy­ge kli­ma­for­an­drin­ger. Vi ac­cep­te­rer en mad-, tøj-, skøn­heds-, bil- og olie-in­du­stri, som dri­ver rov­drift på alt, hvad vi har ka­ert. Al­drig har man set en art – der, som ho­mo sa­pi­ens har så man­ge kva­li­fi­ka­tio­ner og mu­lig­he­der – fucke så al­vor­ligt op. Det bur­de al­le ta­en­ke over – i hvert fald i glimt. Men det gør vi ik­ke. I ste­det fin­der vi fa­el­les fod­slag i ’Den sto­re ba­ge­dyst’ – og spi­ser ka­ge til. Over en mil­li­on dan­ske­re bru­ger en ti­me om ugen på at se på, at an­dre ba­ger ka­ger. Men i ste­det for at hja­el­pe hin­an­den i et for­bil­led­ligt fa­el­les­skab, kon­kur­re­rer ka­ge­ba­ger­ne. For der er god un­der­hold­nings­va­er­di i, at an­dres souf­flé kol­lap­ser. 44 år, fored­rags­hol­der og iva­er­ksa­et­ter. Har bl.a. stå­et bag Run­ning­din­ner.dk, ’ Mi­chel­les Mis­sion’ på DR1 og har skre­vet bø­ge­ne ’Skru op for li­vet’ og ’Råstyr­ke’. Mi­chel­le bor med si­ne to børn i Kø­ben­havn. ’Ha ha ha – ud med dig...’ Selv gri­ner jeg med – og tyg­ger imens. El­ler vi fin­der et lidt halv­fe­sent fa­el­les­skab i at ha­de Trump. El­ler i I at me­ne, at man ik­ke må smi­de sten ud fra mo­tor­vejs­bro­er. Men selv dét kan vi spi­se ka­ge til. Så det gør vi. Alt­så ik­ke én, vi selv har bagt. Vi spi­ser (jeg ved ik­ke, hvad der gem­mer sig bag de E-num­re), mens vi gl­or på an­dre, der la­der som om, de le­ver li­vet i et telt ved et slot. Jeg kan godt selv hø­re, at jeg ly­der som en sur gam­mel da­me. Jeg ér i vir­ke­lig­he­den en gam­mel da­me, der har gi­vet op, li­ge­som al­le jer an­dre. Gid vo­res un­ger la­ver en re­vo­lu­tion. Imens vi ser ’Den sto­re ba­ge­dyst’. Jeg hå­ber, at vo­res børn kom­mer til at spi­se ka­ger, de selv har bagt, i sto­re grup­per af ka­er­lig­hed, mens de ta­ler om, hvor­dan de bedst re­pa­re­rer det sam­fund, vi har over­le­ve­ret dem. Der ér go­de til­tag. Men for man­ge af os går apa­tisk rundt og har glemt, at vo­res stør­ste pri­vil­e­gi­um er, at vi har et valg. Et valg, som stør­ste­delen ik­ke be­nyt­ter sig af. For vi har glemt, at de lyk­ke­lig­ste men­ne­sker i ver­den er dem, der gi­ver mest. I ste­det tra­ef­fer vi de fle­ste valg per au­to­ma­tik – sover, ar­bej­der, ser tv. Og spi­ser ka­ge til. Vel­be­kom­me.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.