Ka­er­ligh ved førs blik

BT - - NYHEDER -

VEN­NER FOR LI­VET Vester­berg, er Se­ba­sti­an Dor­set en af de kend­te dan­ske­re, som forta­el­ler om det ubry­de­li­ge venskab mel­lem hund og men­ne­ske. Og om en kaerlighed, der er blind. Li­ge­som Bi­no.

»Han er fak­tisk bå­de blind og døv. Men af en el­ler an­den år­sag kan han al­tid hø­re, når kø­le­skabs­dø­ren åb­nes,« for­kla­rer Se­ba­sti­an Dor­set, da han og Bi­no åb­ner dø­ren til lej­lig­he­den på Fre­de­riks­berg, hvor det er ret ty­de­ligt, hvem der be­stem­mer: Bi­no.

At bli­ve hund­e­e­jer var ik­ke no­get, der lå li­ge til høj­re­be­net for den nu 46-åri­ge ko­mi­ker. Selv­om han hav­de hund som barn, var tan­ken om et by­liv og en hund ik­ke for­e­ne­li­ge. Li­ge indtil en eks­ka­e­re­ste kom sla­e­ben­de med sin, som va­de­de di­rek­te ind i Se­ba­sti­an Dor­sets hjer­te.

Da de to to­be­ne­de gik fra hin­an­den, blev den fir­be­ne­de Bi­no hos ham. Og så­dan har det va­e­ret li­ge si­den, selv­om hund­e­far der­med og­så på si­de­linj­en hja­el­pe­løst har fulgt med i Bi­nos grad­vi­se ned­t­ur med svig­ten­de syn og hø­rel­se.

»Til gen­ga­eld kan han gå im­po­ne­ren­de langt og la­en­ge. Han bli­ver al­drig tra­et. Kun når han er ved at nå hjem. Så skal han ba­e­res op ad trap­pen.« Cur­ling-hund­e­far Se­ba­sti­an Dor­set kal­der sig selv for en cur­ling-hund­e­e­jer. El­ler det vil si­ge, det var hans for­lo­ve­de Suzan, der be­gynd­te at bru­ge ud­tryk­ket, hver gang ’far’ spe­ku­le­re­de sig ihjel over, om Bi­no nu mang­le­de vand. El­ler mad. El­ler en god­bid. Som det lil­le krae får en del af. Men hvis man tror, at Se­ba­sti­an Dor­set skam­mer sig over at bli­ve sat i bås med ’cur­ling-fora­el­dre’, så ta­ger man fejl. For Bi­nos vel­be­fin­den­de be­ty­der alt.

»Hvis jeg får til­budt at op­tra­e­de om mor­ge­nen i Få­borg, er det før­ste, jeg ta­en­ker, om jeg kan ha­ve Bi­no med? Om der er et sted, han kan va­e­re? Om jeg skal le­je et va­e­rel­se? Om han kan sid­de i bilen imens?« in­drøm­mer Se­ba­sti­an Dor­set.

Han er og­så helt på det re­ne med, at der i den lil­le stue er en la­e­ne­stol, som KUN Bi­no må be­nyt­te, li­ge­som han uden pro­ble­mer af­fin­der sig med, at han ik­ke la­en­ge­re kan luk­ke kla­e­de­skabs­dø­ren, for­di Bi­no har få­et for va­ne at la­eg­ge sig ind på ne­der­ste tøjhyl­de.

Li­ge nu er vi dog på vej ud i vir­ke­lig­he­den. Snoren er fun­det frem. Lidt til Bi­nos ir­ri­ta­tion. Nor­malt er det ham, der be­stem­mer, hvor­når der skal gås tur.

»Ja­men det er jo og­så en af de sy­ge cur­ling-far ting,« gri­ner Se­ba­sti­an Dor­set og forta­el­ler om en nat, hvor han selv hav­de for­st­u­vet en an­kel, hav­de en va­bel på den an­den fod, og oveni hat­ten var ramt af en om­gang in­flu­en­za. Fi­re gan­ge måt­te han ud at gå tur med Bi­no.

»Da føl­te jeg lidt, at det var mit svar på Ja­e­ger­kor­p­set at sla­e­be mig rundt i den til­stand midt om nat­ten. Men det lil­le krae hav­de det jo dår­ligt.«

Al­le­re­de da ga­de­dø­ren sma­ek­ker i, un­der­stre­ges det, hvem der sty­rer Når man gri­ber sig selv i at ro­se ens hund for dens af­fø­ring, så ved man godt, at man er idi­ot

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.