Mand ker sit job

BT - - KULTUR -

ske su­per-croo­ner og Dan­marks dar­ling ved godt, at dét er lidt af et luksuspro­blem. »Da jeg var lil­le, og jeg spurg­te min far, der var fi­sker, hvor­for han blev nødt til at gå på ar­bej­de i ste­det for at le­ge med mig, sag­de han: ’Det gør jeg, så vi kan få mad på bor­det’. Men dén hol­der jo li­ge­som ik­ke for mig. Vi har mas­ser af mad på bor­det.«

Mi­cha­el Bublé er en yd­myg her­re. Og han smi­ler na­er­mest und­skyl­den­de. Vi ved jo beg­ge godt, at han si­den sit in­ter­na­tio­na­le gen­nem­brud i 2005 med al­bum­met ’It’s Ti­me’ har solgt over 55 mil­li­o­ner al­bum, og iføl­ge fi­nans­bla­det For­bes er god for det, der sva­rer til over en halv mil­li­ard kro­ner.

»Når jeg nu går på ar­bej­de for at ta­ge på tur­né el­ler ind­spil­le et nyt al­bum, så spør­ger No­ah selv­føl­ge­lig, li­ge­som jeg selv gjor­de: ’Far, hvor­for skal du gå på ar­bej­de’. Og så må jeg jo ba­re va­e­re ae­r­lig og si­ge: ’Far skal på ar­bej­de, for­di mu­sik­ken sim­pelt­hen gør ham så glad. Men jeg kom­mer snart hjem’.« Mi­cha­el som ’set-bitch’ Den nor­malt 100 pro­cent na­er­va­e­ren­de Mi­cha­el Bublé bli­ver et kort øje­blik fra­va­e­ren­de, mens han hur­tigt kig­ger ud over hav­nen i sin barn­doms­by Van­co­u­ver, Ca­na­da.

BT er in­vi­te­ret til eks­klu­sivt mø­de med Mi­cha­el Bublé, der net­op har ud­sendt sit ni­en­de al­bum ’No­bo­dy But Me’, der fik fem stjer­ner i BT.

Og selv­om Bublé er en ven­lig mand, så er han ik­ke bleg for at in­drøm­me, at han li­ge nu langt hel­le­re vil­le va­e­re sam­men med sin ko­ne Lu­isa­na og de­res to dren­ge – No­a­hs lil­le­bror Eli­as kom til ver­den i ja­nu­ar i år.

»Jeg kun­ne til­brin­ge hvert et øje­blik sam­men med dem. Og hel­dig­vis ses vi da og­så igen om få da­ge. Lu­isa­na skal nem­lig ind­spil­le film sam­men med bl.a. Har­vey Kei­tel og Hay­den Chri­sten­sen. Op­ta­gel­ser­ne fin­der sted i Ar­gen­ti­na. Og så er det min tur til at va­e­re dét, hun og jeg kal­der ’set-bitch’. Så er det min tur til at pas­se børn og va­e­re til Lu­isa­nas rå­dig­hed. Så er jeg hen­des bitch,« si­ger han med et stort, hvidt grin. Sav­ner bed­ste­mor Men alt er selv­føl­ge­lig ik­ke ba­re lut­ter gla­e­de i Bublés luksus­liv. Så­le­des mi­ste­de han for­ny­lig sin bed­ste­mor, Lo­lan­da, der igen­nem he­le kar­ri­e­ren har va­e­ret blandt Bublés al­ler­stør­ste fans.

Det var blandt an­det hen­de, der for 30 år si­den var med til at på­pe­ge, at un­ge Mi­cha­el da vist hav­de en for­bav­sen­de stor stem­me, når han om­kring høj­ti­den sang med på san­ge­ne fra Bing Cros­bys le­gen­da­ri­ske ju­le­al­bum ’Whi­te Christ­mas’, der i Bublé-hjem­met kør­te non-stop i he­le ju­le­må­ne­den. Og med re­sten af fa­mi­li­en var ’Na­na’ da og­så med i cen­trum, da Mi­cha­el Bublé i 2013 ind­spil­le­de­si­te­ge­tju­le­al­bum’Christ­mas’.

»Hun var som en an­den mor for mig. Og jeg kan slet ik­ke ud­tryk­ke, hvor me­get jeg sav­ner hen­de,« si­ger Mi­cha­el Bublé, der li­ge­som al­le os an­dre ka­em­per lidt med idéen om at bli­ve ae­l­dre. Lyk­ke­lig helt ind i hjer­tet »Det er en mønt med man­ge si­der. På den ene si­de er al­der selv­føl­ge­lig en smu­le skra­em­men­de. Men på den an­den si­de for­står jeg fle­re og fle­re af de san­ge, jeg syn­ger. Da jeg var 25 år, nød jeg selv­føl­ge­lig at for­tol­ke san­ge om kaerlighed og tab. I dag for­står jeg med hjer­tet, hvad de hand­ler om. Og med al­der og fa­mi­lie er der og­så sket no­get helt nyt. Som yn­gre lod jeg of­te som om, jeg var lyk­ke­lig. Nu er jeg lyk­ke­lig – dybt in­de i hjer­tet. Og selv­om liv­ser­fa­ring kan gø­re ondt, så gi­ver den dig og­så en dy­be­re for­stå­el­se og gla­e­de,« si­ger Bublé, der på sit nye al­bum som sa­ed­van­ligt selv har skre­vet fle­re af san­ge­ne og for før­ste gang selv har pro­du­ce­ret og ar­ran­ge­ret mu­sik­ken.

»Ja, min ma­na­ger var ved at få et ner­ve­sam­men­brud. Men jeg føl­te, at det var en chan­ce for at kom­me end­nu la­en­ge­re ind i mu­sik­ken. Og det var en fan­ta­stisk op­le­vel­se. Jeg sy­nes selv, at re­sul­ta­tet er vir­ke­lig godt.«

Li­ge si­den han var tre år gam­mel, har Mi­cha­el Bublé drømt om at bli­ve ja­zz-san­ger og croo­ner li­ge­som Bing Cros­by. Som te­e­na­ger sov han med Bi­be­len un­der ho­ved­pu­den og bad til Gud om at få drøm­men op­fyldt.

Og selv­om han i dag har bank­kon­to­en fyldt med pen­ge og hyl­den fuld af de fi­ne­ste mu­sikpri­ser – fra den ca­na­di­ske Ju­no til den in­ter­na­tio­na­le Gram­my, har is­ho­ck­ey-fan’en fra Bur­na­by ved Van­co­u­ver sta­dig ik­ke helt vaen­net sig til tan­ken:

»Det er vir­ke­lig som en drøm, når jeg går ind i stu­di­et og ser nog­le af ver­dens bed­ste mu­si­ke­re sid­de klar til at spil­le sam­men med mig. El­ler når jeg rej­ser til Dan­mark for at spil­le for end­nu et fan­ta­stisk pu­bli­kum. Jeg el­sker dan­sker­ne. I er vildt li­be­ra­le og vildt mu­si­kal­ske. Og jeg gla­e­der mig til na­e­ste gang.«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.