Da Sepp fik et te­le­gram fra Dan­mark

BT - - SPORTEN -

på sigt kun­ne kom­me til at ma­er­ke brø­let fra Bun­des­liga­en igen. Det var pla­nen. Men den kra­e­ve­de et job. Den uvis­se si­tu­a­tion var uvant for et kon­trol­men­ne­ske som Sepp, men han af­fandt sig med om­sta­en­dig­he­der­ne, ple­je­de si­ne kon­tak­ter i det ve­st­ty­ske fod­bold­sy­stem og ven­te­de på, at te­le­fo­nen for­hå­bent­lig vil­le rin­ge med et job­til­bud, mens tv’et i stu­en vi­ste ver­dens­mester­ska­bet i 1978, og Hol­land igen tab­te en VM-fi­na­le til en va­ert­s­na­tion, den­ne gang 3-1 til Ar­gen­ti­na. Opkal­det kom. Ham­borg-hol­det St. Pauli mang­le­de en tra­e­ner ef­ter en skidt sa­e­son i Bun­des­liga­en, hvor hol­det hav­de sid­det fast i bund­dyn­det som et tonstungt an­ker og var endt på en ef­ter­tryk­ke­lig sid­ste­plads med 13 po­int op til den rig­ti­ge si­de af nedryk­nings­stre­gen. ****** NU GJALDT DET at­ter 2. Bun­des­liga Nord og mod­stan­de­re som Ro­tWeiß, Lü­dens­cheid, DSC Wan­neEi­ck­el og Vik­to­ria Köln. Klub­ben for­ven­te­de at spil­le med i ta­bel­lens øver­ste halv­del, men kra­e­ve­de ik­ke op­ryk­ning af den ny tra­e­ner. Par­ter­ne blev eni­ge om en etårig kon­trakt. Sepp og ko­ne flyt­te­de 100 ki­lo­me­ter nord­på til Ham­borg. 1. juli 1978 til­t­rå­d­te han som tra­e­ner for St. Pauli. ****** SEPP FIK FLE­RE øko­no­misk in­ter­es­san­te hen­ven­del­ser om­kring års­skif­tet 1978/1979. Der kom en fo­re­spørgsel fra Grasshop­pers i Schweiz og fra Hou­ston og Phila­delp­hia i den ame­ri­kan­ske liga, hvor al­dren­de kory­fa­e­er som Pelé og Ge­or­ge Best hav­de tjent og hvor Franz Beck­en­bau­er nu spil­le­de for New York Cos­mos, mens Jo­han Cruyff hav­de kurs mod Los An­ge­les. Mulig­he­der­nes land lok­ke­de even­ty­re­ren i Sepp med sam­me ef­fekt, som det hav­de haft på ge­ne­ra­tio­ner af eu­ro­pa­ei­ske ma­end før ham, men da et lil­le na­bo­land kon­tak­te­de ham i be­gyn­del­sen af ja­nu­ar 1979, sat­te han sin ame­ri­kan­ske drøm på stand­by. Pen­ge­ne var va­e­sent­lig min­dre nord for gra­en­sen, men ud­for­drin­gen og mu­lig­he­der­ne langt stør­re.

»En dag kom der et te­le­gram til St. Pauli. Det var hen­vendt til mig. En af de kon­to­r­an­sat­te i klub­ben gav mig be­sked om, at jeg skul­le rin­ge til et num­mer i Dan­mark. Det gjor­de jeg. DBUs ge­ne­ral­se­kre­ta­er Erik Hyld­strup var i te­le­fo­nen. Vi tal­te en­gelsk sam­men. Vil­le jeg va­e­re in­ter­es­se­ret i at tra­e­ne det dan­ske landshold? Det var jeg. Det kun­ne jeg si­ge med det sam­me uden at ta­en­ke me­re over det. Det var spa­en­den­de at kom­me til et nyt land. I Hai­ti hav­de jeg fun­det ud af, at jeg godt kun­ne li­de rol­len som land­stra­e­ner. De klub­ber, jeg hav­de få­et til­bud fra, var sport­s­ligt set ik­ke me­re in­ter­es­san­te end at tra­e­ne det dan­ske landshold. Jeg kend­te en del til Dan­mark og dansk fod­bold. Jeg hav­de spil­let sam­men med dan­ske­re, jeg hav­de tra­e­net dan­ske­re, og jeg hav­de va­e­ret i Dan­mark man­ge gan­ge for at se kam­pe el­ler be­sø­ge mi­ne tid­li­ge­re hold­kam­me­ra­ter Ole Bjør­n­mo­se og Jo­hn Da­ni­el­sen. Jeg hav­de kun go­de min­der der­fra. Jeg kun­ne ty­de­ligt hu­ske mit før­ste be­søg i Dan­mark, da jeg som ung spil­ler i Bre­men var med U21-hol­det i Vej­le, hvor der om af­te­nen ef­ter kam­pen var ban­ket med ål og smør­re­brød. Hold da op! Så­dan en over­flod af la­ek­ke­ri­er hav­de jeg slet ik­ke kendt til. Det var mit bil­le­de af Dan­mark. Et land, hvor de fa­er­re­ste led nød. Dan­ske­re var go­de til at ha­ve det be­ha­ge­ligt. Og så var der go­de fod­bold­spil­le­re. Det var selv­føl­ge­lig den vig­tig­ste år­sag til, at jeg ger­ne vil­le ha­ve land­stra­e­nerjob­bet. Jeg kend­te til fle­re spil­le­re i in­ter­na­tio­nal klas­se; Per Rønt­ved, Al­lan Si­mon­sen, Frank Ar­ne­sen, Sø­ren Ler­by og Hen­ning Jen­sen. Der var et stort po­ten­ti­a­le i det dan­ske landshold, selv­om det hav­de va­e­ret en skuf­fel­se gen­nem fle­re år. Dan­ske spil­le­re var godt med rent fy­sisk, de­res tek­nik og tak­ti­ske egen­ska­ber hav­de et fint ni­veau, fak­tisk of­te hø­je­re end hos spil­le­re fra an­dre lan­de, men indstil­lin­gen hos dan­sker­ne var et pro­blem. Den var ik­ke se­ri­øs nok på lands­hol­det. Det vid­ste jeg fra de dan­ske­re, jeg selv hav­de spil­let med el­ler tra­e­net. Det vil­le DBU aen­dre, for­tal­te Hyld­strup mig i te­le­fo­nen. Vi af­tal­te et mø­de i Kø­ben­havn,« forta­el­ler Sepp. ****** I JA­NU­AR 1979 blev han hen­tet af Erik Hyld­strup i Ka­strup Luft­havn og kørt ind til Dansk Bold­spil-Uni­ons kon­tor­lo­ka­ler i Idra­etspar­ken, hvor en hånd­fuld an­sat­te plus te­le­fon­da­me stod for den dag­li­ge ad­mi­ni­stra­ti­ve drift af det dan­ske fod­bold­for­bund. Her ven­te­de en sam­ta­le med tre top­folk i DBU, der hav­de få­et til op­ga­ve at fin­de den ret­te mand til at rej­se lands­hol­det: For­mand Carl Ni­el­sen, chef for ud­ta­gel­ses­ko­mitéen, Ib Sko­t­n­borg, og for­mand for tra­e­ner­ud­val­get, Erik Ha­gen­sen.

»DBU-le­der­ne frem­stod som ro­li­ge og so­li­de ty­per. Det kun­ne jeg godt li­de. Der var en fin for­stå­el­se mel­lem os. I Tys­kland vil­le så­dan et mø­de ha­ve va­e­ret me­re hek­tisk, an­s­pa­endt af al­vor og til­ta­le­for­mer. De dan­ske fod­bold­le­de­re var af­slap­pe­de og imø­de­kom­men­de. De for­tal­te, hvad de for­ven­te­de af mig, hvis jeg blev an­sat. Bag­ef­ter frem­lag­de jeg mi­ne tan­ker om job­bet, og hvad jeg hav­de at til­by­de som tra­e­ner for Dan­mark. En uge se­ne­re med­del­te DBU mig, at for­bun­det ger­ne så mig som land­stra­e­ner,« si­ger Sepp, der skul­le til­tra­e­de i job­bet på en to­årig kon­trakt 1. juli 1979. I SEPPS ERINDRING var for­lø­bet om­kring hans an­sa­et­tel­se alt­så for­holds­vis ukom­pli­ce­ret, men ved na­er­me­re ef­tertan­ke min­des han en en­kelt de­tal­je, der fik ham til at ta­en­ke og ryste på ho­ve­d­et un­der for­hand­lin­ger­ne med DBU. Det ske­te, da han blev for­kla­ret om Ud­ta­gel­ses­ko­mitéen – el­ler ba­re UK, som den blev kaldt. UK hav­de la­en­ge va­e­ret en hjør­ne­sten i for­bun­det. Det be­stod af tre ama­tør­le­de­re valgt af DBU-sy­ste­met. UK udt­og spil­le­re til lands­hol­det sam­men med land­stra­e­ne­ren. Hvert UK-med­lem hav­de én stem­me, hvis det blev nød­ven­digt at af­gø­re val­get af en el­ler fle­re spil­le­re på den må­de. Land­stra­e­ne­ren hav­de to stem­mer, men kun­ne alt­så ri­si­ke­re at bli­ve nedstemt af UK­med­lem­mer­ne. Sepp kan sta­dig­va­ek fny­se, når ta­len fal­der på UK­kon­struk­tio­nen.

»’Hvad for no­get’, sag­de jeg, da jeg fik for­kla­ret, at spil­ler­ne skul­le ud­va­el­ges af mig og UK. Alt­så, det kun­ne da ik­ke pas­se, at jeg som pro­fes­sio­nel tra­e­ner skul­le ha­ve hja­elp til at ud­ta­ge et hold. Skul­le jeg og­så spør­ge om lov, når jeg vil­le ud­skif­te en spil­ler? Jeg ta­enk­te en si­tu­a­tion igen­nem. Hvad hvis UK stem­te en spil­ler ind på hol­det, som jeg ik­ke vil­le bru­ge, og vi tab­te kam­pen. Skul­le jeg så bag­ef­ter stå for­an pres­sen og for­sva­re et hold, som jeg ik­ke selv hav­de valgt. Umu­ligt. Al­drig. Det var mig, der blev fy­ret, hvis lands­hol­det ik­ke skab­te re­sul­ta­ter. Der­for var det og­så mig ale­ne, der skul­le va­el­ge spil­ler­ne. Men så­dan var det ik­ke i Dan­mark, sag­de Carl Ni­el­sen. Her be­slut­te­de man ting i fa­el­les­skab. ’Fint, så skri­ver jeg ik­ke un­der på no­gen kon­trakt’, sva­re­de jeg. Jeg vil­le ger­ne sam­ar­bej­de med UK. Med­lem­mer­ne kun­ne hja­el­pe mig som ob­ser­va­tø­rer i be­gyn­del­sen, men de skul­le ik­ke ha­ve stem­me­ret. Jeg spurg­te, hvor­når DBU hav­de den na­e­ste ge­ne­ral­for­sam­ling. Det var et halvt år se­ne­re. ’Der må I sør­ge for at stem­me for at ned­la­eg­ge UK’, sag­de jeg. Det fik jeg lov­ning på, at DBU vil­le gø­re. For­bun­det gav sig. Ef­ter 1979 for­svandt UK, men jeg fik Kai Jo­han­sen fra UK som min hold­le­der. Han kom fra Vej­le og var en jord­na­er per­son. Han ar­bej­de­de ta­et sam­men med mig i al­le de år, jeg var land­stra­e­ner for Dan­mark. Vi er sta­dig ven­ner pri­vat. Jeg kun­ne sto­le på ham. Han var me­get vig­tig for mig. Vi dis­ku­te­re­de tak­tik, spil­le­re og mod­stan­de­re. Jeg lyt­te­de til ham, men det var mig, der be­stem­te. Der var al­drig pro­ble­mer mel­lem os,« si­ger Sepp.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.