ARGRETHE MARY

BT - - NYHEDER -

De ro­sen­de ord kom­mer i for­bin­del­se med bo­gens gen­nem­gang af kvin­de­kam­pen her­hjem­me, der var på sit hø­je­ste, da dron­ning Mar­gret­he kom på tro­nen en is­nen­de kold dag i ja­nu­ar 1972.

Det var sam­ti­dig og­så ti­den, hvor vel­fa­erds­sam­fun­det drø­ne­de der­u­dad på vels­mur­te hjul. Der­for eb­be­de fle­re af de for kon­ge­li­ge kvin­ders ty­pi­ske so­ci­a­le vel­gø­ren­heds­om­rå­der ud. F.eks gjor­de dron­ning In­grid en stor ind­sats for at hja­el­pe dår­ligt stil­le­de i Søn­derjyl­land. Men da tronskif­tet kom, var det en dron­ning, som blev re­gent. En kvin­de, der så ar­ven fra sin far som sin livs­op­ga­ve med alt, hvad der­til hø­rer af of­fi­ci­el­le plig­ter og op­ga­ver. Mary til­før­te en so­ci­al pro­fil Der­for me­ner kon­ge­hu­s­eks­per­ter, som BT har talt med, at Dron­nin­gen med sin ros sam­ti­dig un­der­ken­der sin egen ind­sats.

»Kron­prin­ses­se Marys so­ci­a­le ind­sats har gi­vet kon­ge­hu­set en so­ci­al pro­fil igen. Men jeg sy­nes ik­ke, Dron­nin­gen har gjort no­get for­kert dér. For hun har fulgt med ti­den, som den var den­gang. Den­gang føl­te man, at vel­fa­erds­sam­fun­det lø­ste al­le pro­ble­mer. Der­for var der ik­ke brug for ’hat­te­da­mer’,« si­ger Se­ba­sti­an Ol­den-Jør­gen­sen og til­fø­jer:

»Man vil­le hel­ler ik­ke ha­ve for­ven­tet det af hen­de. Tva­er­ti­mod vil­le man nok ha­ve syn­tes, det hav­de va­e­ret for me­get.« Op­dra­get an­der­le­des Det er hi­sto­ri­ke­ren og kon­ge­hu­s­eks­per­ten Lars Hov­bak­ke helt enig i. Men han pe­ger og­så på, at Dron­nin­gen i mod­sa­et­ning til kron­prin­ses­se Mary slet ik­ke var op­dra­get til at va­e­re udad­vendt og na­tur­lig i al­le mu­li­ge sam­men­ha­en­ge.

»Hun var me­get stiv og usik­ker, da hun blev dron­ning. Så hun vi­ser jo, at hun be­un­drer kron­prin­ses­se Mary for at tur­de en mas­se ting, hun ik­ke selv tur­de, da hun hav­de sam­me al­der,« me­ner Hov­bak­ke.

Og­så han me­ner, at det er Kron­prin­ses­sen, som har få­et det so­ci­a­le isla­et ind i kon­ge­hu­set igen. Sam­ti­dig med, at hun har haft mo­det til at gø­re en ind­sats på ta­bu­belag­te om­rå­der som vold mod kvin­der, en­som­hed og mob­ning.

»Hun har bragt nog­le em­ner med, som man slet ik­ke har haft før som højt pri­o­ri­te­re­de te­ma­er i kon­ge­hu­set, så på den må­de har ti­den og­så aen­dret sig,« me­ner kon­ge­hu­s­eks­per­ten.

I bo­gen er­ken­der Dron­nin­gen, at nu­ti­dens kvin­der i Dan­mark sta­dig ik­ke er nå­et helt i mål i de­res kvin­de­kamp. Men at kvin­der­ne er kom­met langt. Li­ge­som hun hel­hjer­tet støt­ter, at ma­end skal ta­ge de­res del med bør­ne­ne. Prins Henrik be­stem­te Men til­ba­ge i 1970er­nes kvin­de­kamp var der stor af­stand mel­lem ma­jesta­e­ten og fe­mi­ni­ster­ne. Selv om man­ge el­lers vil­le me­ne, at den un­ge, ude­ar­bej­den­de mor til to hav­de me­get til­fa­el­les med si­ne ’med­sø­stre’.

I ste­det har Dron­nin­gen fle­re gan­ge me­re end an­ty­det, at den roy­a­le til­va­e­rel­se bag slot­te­nes tyk­ke mu­re sta­dig fo­re­gik på gam­mel­dags vis. Her var det prins Henrik, der be­stem­te.

Hvem der be­stem­mer, hvor ska­bet skal stå i kron­prin­s­par­rets hjem, ved kun de. Men det er al­min­de­ligt kendt, at par­ret er me­get ak­ti­ve fora­el­dre og de­les om an­sva­ret. Selv om de har bar­nepi­ger til at hja­el­pe sig med de fi­re børn, Chri­sti­an på 11 år, Isa­bel­la på ni år og tvil­lin­ger­ne Vin­cent og Josephine på fi­re år, er det of­te en­ten Fre­de­rik el­ler Mary, som hen­ter el­ler brin­ger de­res børn. Og ger­ne på cy­kel gen­nem den kø­ben­havn­ske tra­fik.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.