Mette Fre­de­rik­sens for­stå­el­se for magt

BT - - DEBAT -

Det er De Ra­di­ka­les skyld, at SR-re­ge­rin­gen mi­ste­de mag­ten, der er no­get galt med em­bedsva­er­ket, og så har Mette Fre­de­rik­sen aen­dret hold­ning til kø­be­sex, men vil al­li­ge­vel ik­ke aen­dre lov­giv­nin­gen. Det er i grove tra­ek de nyhe­der, en ny po­rtra­et­bog om Mette Fre­de­rik­sen har truk­ket. De teg­ner et bil­le­de af en po­li­ti­ker, som er va­er­dipo­li­tisk, pro­ces­o­ri­en­te­ret og et magt­men­ne­ske.

HVAD ER PROBLEMET? Fre­de­rik­sens egent­li­ge ae­rin­de er at skaf­fe sig al­bu­e­rum, om­skri­ve hi­sto­ri­en og sen­de et sig­nal til De Ra­di­ka­le

METTE FRE­DE­RIK­SEN ER sta­dig mod­stan­der af kø­be­sex, men vil ik­ke la­en­ge­re for­by­de det, for­di hun har lyt­tet til dem, der er i mil­jø­et. Fair nok. Til gen­ga­eld sprin­ger Fre­de­rik­sen ud som en sand va­er­dik­ri­ger med en mel­ding om, at ma­end, der har be­talt for sex, ik­ke bag­ef­ter kan va­re­ta­ge et job som la­e­rer, po­li­ti­mand el­ler po­li­ti­ker, der for­fa­eg­ter bl.a. li­ge­stil­ling. Det føl­ges ik­ke op af kon­kret po­li­tik. Og det bli­ver na­tur­lig­vis kri­ti­se­ret. Men det, der ken­de­teg­ner va­er­dipo­li­tik­ken i 2010er­ne, er net­op, at den fra­si­ger sig ma­te­ma­tik og vi­den­skab og i ste­det dyr­ker hold­nin­gen som den re­ne­ste form for po­li­tik. DER ER LIDT me­re kød på Fre­de­rik­sens over­vej­el­ser ved­rø­ren­de drif­ten PIA KJA­ERS­GAARD i cen­tra­lad­mi­ni­stra­tio­nen, hvor hun kon­klu­de­rer, at Fi­nans­mi­ni­ste­ri­et er ble­vet for magt­fuldt og der­for ve­jer øko­no­mi­ske hen­syn tun­ge­re end f.eks. hen­sy­net til bor­ger­ne. Fre­de­rik­sen sav­ner in­nova­tion og sy­stem­kri­tik. Der­for gør S sig over­vej­el­ser om, hvor­dan man kan gø­re ting an­der­le­des. Det er en pro­blem­stil­ling, som stort set al­tid ad­dres­se­res af op­po­si­tions­le­de­re, men den er og­så evigt re­le­vant. Det af­slø­rer, at Fre­de­rik­sen for­står, at sy­ste­mer og pro­ces­ser er alt­af­gø­ren­de for mu­lig­he­den for at få sin po­li­tik igen­nem. Go­de le­de­re er op­ta­ge­de af pro­ces­ser. Men hel­ler ik­ke her bli­ver Fre­de­rik­sen kon­kret. DER HAR VA­E­RET luf­tet et utal af for­kla­rings­mo­del­ler for, hvor­for SSFR – se­ne­re SR-re­ge­rin­gen – mi­ste­de mag­ten. Mette Fre­de­rik­sen for­bi­går løf­te­brud­s­dis­kus­sio­nen, men zoo­mer i ste­det ind på dag­pen­ge­spørgs­må­let, hvor hun me­ner, De Ra­di­ka­le (med Fre­de­rik­sen som be­ska­ef­ti­gel­ses­mi­ni­ster) tvang S til at fø­re en po­li­tik, som S ik­ke kun­ne le­ve med. Og så kon­klu­de­rer Fre­de­rik­sen, at man skal »ken­de hin­an­dens smer­te­gra­en­se«. Det er en klog kon­klu­sion, men den hav­de haft stor­hed, hvis Søs Ma­rie Serup, hun i ste­det for at fo­ku­se­re på eg­ne be­hov hav­de haft fo­kus på den lil­le parts be­hov. En ret­vi­sen­de ana­ly­se hav­de og­så af­slø­ret, at S tvang R til at le­ve med en ud­la­en­din­gepo­li­tik, som var over smer­te­gra­en­sen. I ste­det frem­ha­e­ver Fre­de­rik­sen, at S ik­ke kun­ne drøm­me om at be­de R af­skaf­fe højsko­ler. En ab­surd pa­ral­lel, som af­slø­rer, at Fre­de­rik­sens egent­li­ge ae­rin­de er at skaf­fe sig al­bu­e­rum, om­skri­ve hi­sto­ri­en og sen­de et sig­nal til De Ra­di­ka­le om, at de bør op­fø­re sig me­re yd­mygt i frem­ti­den. BLÅ BLOK LIG­NER en ro­de­bu­tik, og me­nings­må­lin­ger­ne pe­ger på en kom­men­de S-le­det re­ge­ring, så na­tur­lig­vis le­der man ef­ter det kom­men­de S-pro­jekt. På den må­le­stok er nyhe­der­ne fra den nye bog ned­slå­en­de: kø­be­sex, em­bedsva­erk og gam­melt nag er ik­ke ele­men­ter af et stort pro­jekt. Men må­ler man i ste­det de tre nyhe­der som ab­strak­ter om va­er­dipo­li­tik, pro­ces­ser og magt­for­stå­el­se, så teg­ner de et bil­le­de af en le­der. Dog en le­der, som end­nu ik­ke har sat en ty­de­lig og ik­ke mindst kon­kret ret­ning på sit pro­jekt.

Fol­ke­tin­gets for­mand (DF)

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.